Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuad Pasha - Fuad Pasha, Mehemed - Fua-Fusinato, Erminia - Fucaceæ - Fuchs - Fuchs, Adolf - Fuchs, Immanuel Lazarus - Fuchs, Johann Nepomuk von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Tyrkiets Sendemand paa Kongressen i
Paris, hvor han forgæves søgte at hindre
Rumæniens Udvikling til et selvstændigt Land, og
1860 fik han det vanskelige Hverv at genoprette
Fred og Ro i Syrien og at straffe Druserne og
Muhammedanerne for Blodbadet i Damaskus.
Til Løn for sin kraftige Optræden blev han
Novbr 1861 Storvesir indtil Juni 1866, og efter
en kort Unaade Udenrigsminister Febr 1867
indtil sin Død. Det lykkedes ham at, afværge
den Fare, der truede fra Opstanden paa Kreta,
og at ordne Ægyptens Stilling til Riget 1866;
ligeledes formaaede han Sultan Abd-ul-Asis til
at opgive sine Planer om Religionskrig, ja til
at besøge Vest- og Mellemeuropa 1867. Indadtil
gennemførte han 1865 den ny »Vilajet-Ordning«,
hvorved der dannedes større Provinser med
mere samlet Forvaltning og med valgte
Provinsraad, og hele Statsgældens Sammensmeltning
til een Masse. Men det lykkedes ham ikke
at bringe nogen virkelig Orden i Finanserne,
ny Laan fulgte og ny trykkende Skatter. Ogsaa
var hans Reformer af mere udvortes Art, og
han var snarere en snild Diplomat end en sand
Statsmand. Han havde megen Dannelse og savnede
ikke Blik for Rigets farlige Stilling og
truende Opløsning. Man tillægger ham det
vittige Ord, at Tyrkiet nok skulde faa baade
Banker (banques) og Veje (routes) og til sidst
Bankerot (banqueroute). F.’s tyrk. Sproglære
(1852) overs. 1855 paa Tysk af Kellgren i
Helsingfors.
E. E.
Fuad Pasha, Mehemed, kaldet deli Fuad
(den dumdristige F.), f. 1844 i Kairo. Blev 1866
Løjtnant ved det ægypt. Rytteri, men traadte
1872 i tyrk. Tjeneste. Han deltog 1874 i
Kampen mod Kurderne og kæmpede 1876 med
Serberne og Montenegrinerne. 1877 var han blevet
Divisionsgeneral og deltog i den russ.-tyrk. Krig
1877 med Udmærkelse, ganske særlig ved at
vinde Sejren ved Elena. 1878 blev han Marskal
og Højstbefalende over den tyrk. Hær.
Imidlertid faldt han i Unaade hos Sultanen og
fratoges denne Kommando, som han havde haft i
3 Aar. Under Massemyrderierne paa Armenierne
optraadte han beskyttende over for disse.
1902 faldt han som Offer for Hofintriger; han
forvistes til Damaskus, hvor han degraderedes,
fængledes og forblev indtil Revolutionen 1908,
da han vendte tilbage og blev Senator. Han
har siden udelukkende beskæftiget sig med
Politik.
B. P. B.
Fua-Fusinato, Erminia, ital. Digterinde,
f. 5. Oktbr 1834 i Rovigo, d. 27. Septbr 1876 i
Rom. Allerede i en Alder af 14 Aar begyndte
hun at digte patriotiske Vers, der udkom 1852
med Titlen Versi e fiori. 20 Aar gl stiftede hun
Bekendtskab med Digteren Fusinato, de
forelskede sig i hinanden og holdt Bryllup 1856,
idet F., der var Jødinde af Fødsel, gik over til
Kristendommen. Ægteparret boede først i
Firenze, fra 1870 i Rom, hvor hun stiftede og
bestyrede en højere Undervisningsanstalt for
unge Piger. Der er meget smukt baade i
hendes Digte og hendes Fortællinger. Hendes
Digterværker er udgivne i Firenze 1879; nogle
pædagogiske og moraliserende Skr samt en
Autobiografi (Ricordi, 1877) er hendes øvrige
litterære Arbejder.
(E. G.). E. M-r.
Fucaceæ, se Alger, S. 496.
Fuchs [fuks] (tysk, antagelig s. O. s. Fuchs,
Ræv), i tysk Studentersprog en nybagt Student
(Rus).
Fuchs [foks], Adolf, Officer, var vistnok
af flamsk Herkomst og træffes første Gang i
dansk Tjeneste 1644 som Regnskabsfører hos
en Kaptajn i Glückstadt. Derefter vides intet
om ham, førend han 1652 paa ny kom til
Danmark i Følge med Ulrik Christian Gyldenløve,
der dengang var i sp. Tjeneste. 1657 blev han
Oberst i dansk Tjeneste, deltog med Hæder i
Felttoget i Skaane og forfremmedes til
Generalmajor. Under Kbhvn’s Belejring udnævntes
han ved Nytaarstid 1659 til Kommandant paa
Christianshavn og viste som saadan stort Mod
ved Stormen Natten mellem 10. og 11. Febr.
Senere hen paa Aaret udnævntes han til
Kommandant paa Hammershus og Guvernør paa
Bornholm. I denne Stilling er han særlig blevet
bekendt ved sin raa og hensynsløse Optræden
over for Korfits Ulfeld og Leonora Christina;
da han ogsaa i høj Grad tyranniserede
Befolkningen, klagede denne over ham, og i Beg. af
1662 fjernedes han fra Bornholm og ansattes
som Kommandant i Nyborg og Amtmand over
Nyborg Amt. Paa en Udenlandsrejse s. A. blev
han 6. Novbr dræbt paa Gaden i Brügge af
Korfits Ulfeld’s ældste Søn Christian.
L. L.
Fuchs [fuks], Immanuel Lazarus, tysk
Matematiker, f. 5. Maj 1833 i Moschin (Posen),
d. 1902 i Berlin. F. var 1866—69 ekstraordinær
Prof. ved Berlins Univ. og blev 1884 igen
knyttet til dette som ordinær Prof., efter i
Mellemtiden at have beklædt Professoratet i
Greifswalde (1869—74), Göttingen (1874—75),
Heidelberg (1875—84). Han har overvejende
beskæftiget sig med Algebra og Funktionsteori, inden
for den sidste særlig med saadanne Funktioner,
som defineres ved Differentialligninger, og maa
regnes for en af Grundlæggerne af den moderne
Teori for de lineære Differentialligninger. Fra
1891 redigerede han »Journal für die reine und
angewandte Mathematik«. Hans Arbejder er
under Titlen »Gesammelte Werke« udgivne af
R. F. og L. Schlesinger (1904—09).
Chr. C.
Fuchs [fuks], Johann Nepomuk von,
tysk Kemiker og Mineralog, f. 15. Maj 1774 i
Mattenzell i Bayern, d. 5. Marts 1856 i
München. Fra 1805 var han Privatdocent, fra 1807
ordinær Prof. i Mineralogi og Kemi i Landshut
i Bayern; 1823 blev han Konservator ved de
mineral. Samlinger i München, 1826 Prof. i
Mineralogi smst., idet Universitetet flyttedes
fra Landshut til München. 1852 trak han sig
tilbage fra Embedet og blev adlet 2 Aar
senere. — Han opfandt 1823 Vandglas og gav
Anvisning paa dette Stofs Anvendelse, bl. a. til
holdbare Vægmalerier (Stereokromi); ogsaa
hans Undersøgelser over Cement var af Bet. i
tekn. Henseende. Han skrev bl. a.: »Ueber den
gegenseitigen Einfluss der Chemie und
Mineralogie« (1824), »Ueber die Theorien der Erde„
den Amorphismus fester Körper« (1844),
»Naturgeschichte des Mineralreichs« (1842) som 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
