- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fulde Sejl - Fuldgods - Fuldhov - fuldkomne Tal - Fuldkugle - Fuldmaane - Fuldmagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ud (hvorved de driver Skibet fremad); i
Modsætning hertil benævnes Sejl med Vinden ind
paa Forkant: bakke Sejl, og Sejl, der spiller
mellem fulde og bakke: levende Sejl. At
føre fuldt Sejl anvendes dels som
ovenfor nævnt, dels som Modsætning til rebet
Sejl
. Et Skib for f. S. vil sige: et Skib
med alle Sejl tilsatte.
H. E.

Fuldgods, se Gods.

Fuldhov, en sygelig Hovform, som kendes
paa, at Saalen i St f. at være hvælvet opefter
(hul paa Underfladen) er nedadhvælvet navnlig
paa Siderne af Straalen. F. ses ret alm. hos
svære Heste med store, flade Hove (Plathove)
med forholdsvis blødt Horn, og fremkommer
navnlig, naar saadanne Heste arbejder paa
haard Bund (Stenbro, makadamiserede Veje
o. l.). Naar en F. ell. en Hov, der disponerer
til1 at udvikle sig til F., skal beslaas, anvendes
en bred, stærkt hulet Sko, og mellem denne
og Hoven anbringes Blaar og en i Forvejen
opblødt Læderplade.
H. G.

fuldkomne Tal kaldte Pythagoræerne
saadanne Tal, der er = Summen af deres egne
Faktorer, f. Eks. 28 = 1 + 2 + 4 + 7 + 14.
Chr. C.

Fuldkugle, se Fuldskarp.

Fuldmaane, se Maanefase.

Fuldmagt (Mandat). Medens Romerretten
i Alm. ikke anerkendte Retshandlers Afslutning
ved Fuldmægtig, se Mandatum, er det nu
forlængst anerkendt i alle moderne
Lovgivninger, at en Person ikke blot umiddelbart, men
ogsaa gennem Fuldmægtig kan blive baade
berettiget og forpligtet over for Trediemand ved
Retshandler, som Fuldmægtigen foretager i
Fuldmagtsgiverens Navn og inden for
Fuldmagtens Grænser. Et saadant Fuldmagtsforhold,
den rene F. modsat Kommissionsforholdet,
hvor Fuldmægtigen optræder i eget Navn, se
Handelskommission, afføder
Retsvirkninger, dels i Forhold til Trediemand, dels i
Forhold til Fuldmagtsgiveren og Fuldmægtigen
indbyrdes.

Hvad det første Spørgsmaal angaar, har den
ny danske Lov om Aftaler af 8. Maj 1917, jfr
den tilsvarende sv. L. 11. Juni 1915, i sit andet
Kapitel givet forsk. Regler, der dog paa de
fleste Punkter stemmer med allerede tidligere
anerkendt Ret. Herefter er det Hovedreglen, at
Fuldmagtsgiveren bliver berettiget og
forpligtet ved Fuldmægtigens Optræden inden for
Fuldmagtens Grænser, medens han derimod
ikke bindes, saafremt Fuldmægtigen har
overskredet sin Beføjelse. I sidstnævnte Henseende
er det dog af afgørende Bet., om
Fuldmagtsgiveren har givet F. en særlig Tilværelse over
for Trediemand ell. ikke. I første Fald maa
Trediemand i Alm. kunne stole paa, at
Fuldmægtigen virkelig handler paa Principalens
Vegne, og selv om Fuldmægtigen ved
Retshandelens Afslutning faktisk har handlet i
Strid med Fuldmagtsgiverens Forskrifter, er
Retshandelen dog bindende for denne,
medmindre Trediemand indsaa ell. burde indse, at
Fuldmægtigen overskred sin Beføjelse. Naar F.
derimod alene var en mundtlig F., maatte
Trediemand være mere forsigtig med at bygge paa
den, og Retshandelen bliver derfor, naar
Fuldmægtigen har overskredet sin Beføjelse, ikke
bindende for Fuldmagtsgiveren, selv om
Trediemand er i god Tro. Om F. har faaet en
særlig retlig Eksistens i Forhold til
Trediemand, er ligeledes af afgørende Bet. m. H. t.
Betingelserne for, at en F. kan tilbagekaldes
med Retsgyldighed over for ham. Er en F.
særlig blevet meddelt Trediemand, maa han have
særskilt Meddelelse om Tilbagekaldelsen; er
den offentliggjort i Bladene, maa
Tilbagekaldelsen offentliggøres paa samme Maade. Er
der overgivet Fuldmægtigen en skriftlig F. til
Forevisning, maa Fuldmagtsgiveren sørge for
at faa denne tilbageleveret; for saa vidt han
ikke er i Stand dertil, aabner Aftalelovens § 17
ham nu en særlig Adgang til at faa F.
mortificeret ved et Dekret fra Underretten, der
offentliggøres i Statstidende. Foreligger der
derimod kun en mundtlig F., da er denne
tilbagekaldt, naar Erklæringen om, at F. ikke
længer skal gælde, er kommet frem til
Fuldmægtigen. Medens man tidligere i
Overensstemmelse med Romerretten alm. antog, at
Fuldmagtsgiverens Død maatte medføre Ophør af
F., bestemmer nu Aftalelovens § 21, at selv
om Fuldmagtsgiveren dør, er Fuldmagten
alligevel gældende, forsaavidt det ikke følger af
særlige Omstændigheder, at den skal bortfalde,
og selv i sidste Fald kan Fuldmægtigen dog,
indtil de fornødne Foranstaltninger kan træffes
af Boet, i Kraft af Fuldmagten foretage de
Retshandler, der er nødvendige for at beskytte
Boet mod Tab.

Naar efter det anførte en af en Fuldmægtig
indgaaet Retshandel binder den, i hvis Navn
den er indgaaet, staar Fuldmægtigen helt uden
for Forholdet og bliver ikke selv forpligtet. Paa
den anden Side maa dog enhver, der optræder
som Fuldmægtig, indestaa for, at han har
fornøden F., og har han paaført Trediemand
Skade ved at indgaa Handelen uden fornøden
F., maa han derfor erstatte denne den derved
lidte Skade. Naar omvendt efter det anførte
Fuldmægtigens Retshandel ikke binder
Fuldmagtsgiveren, bliver denne sidste naturligvis
ikke ansvarlig for Fuldmægtigens retsstridige
Forhold; en Undtagelse gælder alene her,
forsaavidt D. L. 3—19—2 maatte komme til
Anvendelse.

Hvad endelig Forholdet mellem Fuldmagtsgiveren
og Fuldmægtigen indbyrdes angaar, da
bliver Fuldmægtigen, forsaavidt han har
paataget sig en Pligt til at udføre Mandatet,
forpligtet til at udføre det paa den af Mandanten
anviste, ell. hvis denne ikke har givet nogen
nærmere Anvisning, da i hvert Fald paa
forsvarlig Maade og bliver i modsat Fald
erstatningspligtig. Paa den anden Side forpligter
Fuldmagtsgiveren sig ved F. til at holde
Fuldmægtigen skadesløs for de af denne i
Anledning af Mandatet afholdte Udgifter, samt til at
give ham Vederlag for dets Udførelse, saafremt
et saadant er lovet ell. efter Forholdets Natur
maa anses for stiltiende lovet. Til Overtagelse
af Pligten som Fuldmægtig kræves i Alm. kun
personlig Myndighed, da Pligten jo kun bestaar
i personlig Virksomhed for andre; til at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free