Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Funch, Christian Ferdinand - Funchal - Funck, Frederik Christian og Peter Ferdinand - Funck-Brentano, Frantz - Funcke, Otto Julius - Funckia - Fund - Funda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søfartsbyer hele Verden over og adskillig politisk
og social Indflydelse i New York.
K. V. H.
Funchal [fü’∫a£], Hovedstad paa den
portugisiske Ø Madeira. (1911) 21000 Indb. Den
ligger meget smukt paa Sydsiden af Øen omkr.
en lille Bugt og hæver sig amfiteatralsk op fra
Stranden; de omliggende Højder er oversaaet
med Landhuse (quintas) med terrasseformede
Haver. 3 smaa Bjergstrømme gennemskærer
Byen i dybe Kanaler. Gaderne er stejle,
hyppig Trapper, og Vogntrafik er derfor umulig;
Trafikken foregaar mest med Okseslæder.
Hovedbygningerne er Katedralen, Operaen,
Museet, hospitaler og store Hoteller, da Byen i
Vintertiden er et meget søgt Kursted. Den
forsvares af et lille Fort paa en Klippe i Havnen
og et større paa Land. Til Trods for, at
Havnen mangler Dokker og Kajer, er den meget
besøgt og anløbes af de fleste Linier fra Europa
til Sydafrika, Vestindien og Sydamerika.
C. A.
Funck, 1) Frederik Christian, dansk
Violoncellist, (1783—1866), blev kun 16 Aar gl
ansat i det kgl. Kapel og udviklede sig
efterhaanden til en betydelig Kunstner paa sit
Instrument. 1815 foretog han en Kunstrejse til
Rusland, Finland og Sthlm og vandt her saa
megen Anerkendelse, at han 1822 fik kgl.
Stipendium paa 2 Aar, besøgte de fornemste
Musikbyer, Berlin, Leipzig, Dresden, Wien og
endelig Paris, hvor han optraadte som
Koncertspiller med stor Succes. Spohr regnede F. for
en af Datidens første Violoncelvirtuoser. F. er
saaledes en af de faa danske Virtuoser, der
tilkæmpede sig et Navn i Udlandet. Hjemme
virkede han tillige som udmærket Lærer. Af
det kgl1. Kapel var han Medlem i ikke mindre
end 58 Aar, idet han først 1857 tog Afsked. —
2) Hans yngre Broder, Peter Ferdinand
F., (1789—1859), ansat 1803 som Violinist i det
kgl. Kapel, Koncertmester 1836—49, i hvilken
Egenskab han sammen med Fröhlich og Bredal
dirigerede Kapellet under Kapelmestervakancen
indtil Gläser’s Udnævnelse. Dirigerede 1832—42
»Musikforeningen«’s Koncerter.
A. H.
Funck-Brentano [’få.k-brãta’no?], Frantz,
fr. Historiker, f. i Munsbach, Luxembourg 15.
Juni 1862. Han er Bibliotekar ved
Arsenal-biblioteket i Paris og Forf. til en Række Skr
dels om Middelalderhistorie som Les origines
de la guerre de Cent ans. Philippe-le Bel en
Flandre (1896), dels om Tiden umiddelbart før
den store Revolution og om selve denne —
Legendes et archives de la Bastille (1898),
L’affaire du Collier (1901), La mort de la reine
(1902), Les lettres de cachet d Paris (1903),
Mandrin (1908), Figaro et ses devanciers (1909)
o. fl. Han er en livfuld og kyndig Skildrer, men
ikke uangribelig som kritisk Historiker, og hans
sympatetiske Forstaaelse af det gl. Regimente
— L’ancienne France. Le Roi (1912) — og hans
Dvælen ved Revolutionens Skyggesider har
paadraget ham stærke Angreb fra den
revolutionsvenlige Skole af Historieforskere.
P. L. M.
Funcke, Otto Julius, tysk Præst og
opbyggelig Forf., f. 9. Marts 1836 i Wülfrath ved
Düsseldorf, d. 27. Decbr 1910. F. var reformert,
men ikke særlig konfessionel udpræget, han
kaldte sig selv evangelisk. 1860 blev han Præst
i Holp (i Siegenland). 1867 kom han som
Indre-Missions-Hjælpepræst til Bremen, hvor han fra
1868 var Præst ved Friedenskirche. Hans
opbyggelige Skr er meget læste, da han har stor
Gave til at fortælle livlig og praktisk. Han
havde en sjælden Evne til at vise, hvorledes
Kristendom skal praktiseres i det daglige Liv, og
til at forene Humor og Alvor paa saadan Maade,
at Menneskers Opmærksomhed og Samvittighed
vækkes. Hans Skr er udgivne samlede i
Bremen 1893 ff. De fleste er overs. paa Norsk eller
Dansk. De vigtigste er: »Apostlen Paulus« (1887),
»Brød og Sværd« (1889), »Guds Skole« (1890),
»Husandagtsbog« (1880), »Jesus og Menneskene«
(1893), »Livet i Gud« (1890), »Rejsebilleder«
I—III (1884—86), »Sjælekamp og Sjælefred«
(1881). (Litt.: Biografisk Skitse i Fortalen til
Husandagtsbogen af Th. C. Bernhoft).
(H. O-d.). A. Th. J.
Funckia Spreng. (Hosta Tratt.), Slægt af
Lilliefamilien, Hemerocallis-Gruppen, Urter
med en kort, tyk, forveddet Rodstok,
grundstillede, lancet-, æg- ell. hjertedannede Blade
og et Blomsterskaft med temmelig store, hvide
ell. blaa, tragtformede, ensidig hængende
Blomster i endestillet Klase. 5 Arter fra Japan og
Kina, alle dyrkede paa Friland i Europa som
Prydplanter.
A. M.
F. er Stauder med store smukke Blade. Hos
F. ovata Spreng. (Japan) er Bladene, der
danner en tæt Busk, grundstillede, glinsende
mørkegrønne, hos F. albo marginata er de
lysegrønne med hvid Rand. F. Sieboldiana (Hook.)
Engl. (Japan) har store blaagrønne, noget
bølgede, elegant og regelmæssig aarede Blade. F.
egner sig til Indfatning og til Sammenplantning
i Bede og bliver smukkest i Halvskygge. De
formeres ved Deling, som maa foretages hvert
3. til 4. Aar.
L. H.
Fund kan som Fagord, især i forhistorisk
Arkæologi, have forsk. Bet. Der kan tales om
Enkeltfund og derved betegnes enkeltvis af
Jord ell. Vand fremdragne Sager, men oftere
om »samlede F.« for at betegne de for Studiet
vigtigere Tilfælde med en Flerhed af
Genstande. Ord som Gravfund, Votivfund (om Sager
nedlagte af religiøs Grund), Skattefund
betegner Genstande, som er nedlagte sammen og
hører sammen, medens Ord som Bopladsfund,
Værkstedsfund, Støbefund hentyder til de mere
alm. Forhold, som bragte ikke opr.
sammenhørende Genstande til at danne en Art Enhed;
Markfund, Kystfund, Hulefund, Søfund
betegner Stedets Art, og Møntfund, Guldfund,
Sølvfund, Ravfund Hovedarten af de fremdragne
Sager.
H. A. K.
Funda (lat.), en Slynge, en Art af Bind,
der lægges om Hagen (F. mentalis) eller om
Panden (F. frontalis) ell. fl. St. med Tillægsord
derefter. Kun F. mentalis har dog nogen særlig
Anvendelse, fordi de øvrige Former af F. kan
erstattes af bedre og bekvemmere Bind,
medens F. mentalis er den nemmeste
Bandageform for Hagen. — Den bestaar i et Bind, der
deles fra begge Ender til en halv Snes cm fra
Midten. Disse Bindender slynges da parvis om
i Nakken og op om Issen, hvor de knyttes,
medens det udelte Midterparti slutter sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
