Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Funda - Fundament - fundamental - Fundamentalartikler - Fundamentalligning - Fundamentalstjerner - Fundamentaltone - Fundamentering - Fundats - fundere - funderet Gæld - Fundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hagens Runding og de der anbragte
Forbindstykker.
E. A. T.
Fundament (lat.), den Del af et
Bygningsværk, der uden egl. at kræves af Hensyn til
Bygningsværkets Anvendelse dog er nødvendig
for at forhindre dette i at synke; hvor saaledes
Bygningsværkets Anvendelse ikke specielt
kræver, at nogen Del af dette ligger under
Jordlinien (Kælderetage) ell. Vandlinien (hvis der er
bygget i Vand), vil man til F. regne hele den
Del, der ligger under Jord- ell. Vandlinien
(se i øvrigt Fundering).
(C. Ph. T.). J. M.-P.
fundamental (lat.), tjenende som Grundlag,
grundlæggende.
Fundamentalartikler kaldes i den gamle
lutherske Dogmatik de Dele af den kristelige
Lære, som man maa kende og tro paa for at
blive salig.
L. M.
Fundamentalligning (mat.), se
Funktionalligning.
Fundamentalstjerner kaldes de
Fiksstjerner, hvis Beliggenhed paa Himmelkuglen
(Koordinater) er nøjagtigst kendt, og som
derfor tjener til Bestemmelse af andre Stjerner,
hvorfor de forsk. astron. Aarbøger angiver de
fleste F.’s apparente Steder for hver
10. Dag.
J. Fr. S.
Fundamentaltone, Fundamentalbas,
den virkelige, ikke blot tilsyneladende
Grundbas i en Akkord. I Sextakkorden e g c f. Eks.
er e ganske vist Basstemmen, men den egl.
Grundtone er c, eftersom Akkorden e g c kun er
Treklangen paa c i første Omvending. Det er
Rameau, der (1722) med sin basse fondamentale
har lagt Grunden til hele Læren om
Akkordernes Omvendinger.
S. L.
Fundamentering, se Fundering.
Fundats (af lat. fundāre, at grunde), den
skriftlige Villiestilkendegivelse, hvori
Grundreglerne for en Stiftelses, et Legats ell. en lgn.
Indretnings Opgave og Virkemaade indeholdes.
En F. kan kun gyldig udfærdiges af selve
Opretteren ell. af den ell. dem, Opretteren
udtrykkelig har bemyndiget dertil ell. stiltiende
maa antages at have givet saadan
Bemyndigelse. Om og under hvilke Betingelser en F.
kan forandres, beror først og fremmest paa
dens egne Bestemmelser i saa Henseende; dog
maa disse selvfølgelig altid vige, for saa vidt
de maatte komme i Strid med ufravigelige
Lovregler. Ogsaa en Forandring af de faktiske
Forhold, hvortil F. slutter sig, kan gøre en
Forandring af F. nødvendig.
E. T.
fundere (lat.), grundlægge, stifte, tænke dybt
over, gruble over; Fundatiōn,
Grundlæggelse, Stiftelse; fundēret, med godt
Grundlag, solidt underbygget.
funderet Gæld, se Statsgæld.
Fundering, Fundamentering,
Tilvejebringelse af den til Hindring af et
Bygningsværks Synkning nødvendige Underdel
(Fundament) ell. Understøbning.
Et Bygningsværk vil kun i meget faa Tilfælde
kunne bygges direkte paa Jordoverfladen uden
Fundament; dette vil kun kunne ske, hvor en
eventuel Synkning af Bygningsværket ingen
synderlig Rolle spiller, ell. Bygningens Vægt er
ringe, ell. naar Byggegrunden bestaar af fast, af
Frost og Vejrlig uangribelig Klippe; i alle andre
Tilfælde maa der gives Bygningsværket et
Fundament, hvis Underflade mindst maa lægges
saa dybt under Jordoverfladen, at Frosten ikke
vil kunne trænge derned og indvirke paa
Grunden (i Danmark 1 1/4—1 1/2 m, i nordlige Lande
1 1/2—2 m).
Hvorledes F. af et Bygningsværk bliver,
afhænger dels af Bygningens Vægt og Størrelse,
dels af Grundens Bæreevne; det gælder
derfor i højeste Grad om at kende denne, hvorfor
der forud for Bygningsværkets Opførelse bør
gaa omhyggelige Grundundersøgelser.
Byggegrunden inddeles efter sin Beskaffenhed, i 3
Slags: god, middelgod og slet
Byggegrund; dens Bæreevne afhænger foruden af
dens Beskaffenhed tillige af det bærende Lags
Mægtighed — dette især, hvor der under et
Lag god Byggegrund kommer et Lag slet. Til
god Byggegrund regnes (naar der ikke
under denne findes Lag af ringere
Beskaffenhed) fast Klippe, fastlejret Grus og Sand,
lerblandet Sand og tørt Ler; til middelgod
Byggegrund regnes fint Sand, vandholdigt
Ler, sandblandet Ler, og hertil kan ogsaa
regnes ad kunstig Vej komprimeret Sandfyld; til
slet Byggegrund regnes Muldjord, Tørv,
Mose, Dynd, Klæg og opfyldt Grund.
Byggegrundens Godhed maales ved dens Bæreevne,
ell. den Belastning, man tør byde Grunden.
Medens Belastningen for Granit- ell.
Sandstensklippe kan anslaas til 25—50 kg pr cm2, kan
man for Grus, Smaasten, rent groft Sand kun
tillade 5—6 kg/cm2, for lerblandet Sand og Grus
2—3 kg/cm2, for sandblandet Ler 1—2 kg/cm2
og for opfyldt Grund, Muldjord. Tørvejord,
Dynd 0—1 kg/cm2. Er Byggegrunden dækket
af Vand, behøver man selvfølgelig ikke for
Frostens Skyld at gaa ned i Grunden,
men her maa tages et vist Hensyn til Vandets
Bevægelse (Strøm og Bølgeslag), der muligvis
vil kunne have en udskærende Virkning paa
Grunden til Følge, hvorfor denne ofte beskyttes
ved en Stenkastning, et Faskinlag, ell. ved at
Fundamentet omgives af tætte Spunsvægge.
Naar Byggegrunden er dækket af Vand, kan
man enten omgive Byggestedet (Byggegruben)
med en Fangedæmning og da ved Pumpning
fjerne det inden for Fangedæmningen værende
ell. tilstrømmende Vand, hvorved
Bygningsværket funderes og opføres ligesom paa Land,
ell. man maa benytte Metoder, der egner sig
til F. under Vand, hvilket ved Omtalen af hver
enkelt Funderingsmetode vil blive beskrevet
ndf. Benyttes Fangedæmning med tilhørende
Tørlægning, maa Fangedæmningen i Reglen
fjernes efter Bygningsværkets Fuldførelse.
Har Byggegrunden ikke tilstrækkelig
Bæreevne, kan man benytte et af efternævnte tre
Midler:
1) Man kan overføre Bygningens Vægt paa en
større Flade af Undergrunden (Trykfordelingsmetoden).
2) Man kan forøge selve Grundens Bæreevne
(Grundforstærkningsmetoden).
3) Man kan føre Bygningens Vægt ned til
dybere liggende fastere Jordlag
(Trykoverføringsmetoden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
