Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyllodi - Fyllodie - Fyllokladie - Fyllom - Fyllomani - Fyllopoder - Fylloretin - Fyllotaksis - Fylogenese - Fylogeni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyllodi (gr.) (bot.) betegner i Teratologien
den Kategori af Misdannelser, i hvilken ægte
Blade, ɔ: Løvblade, indtager andre Fyllomers
Plads. Engelmann bruger Ordet Frondescens,
og Morren Fyllemorfi i samme Bet. Af nogle
anses F. for atavistiske Tilstande, af andre blot
for retrograde Dannelser i rent teoretisk
Forstand. Saavel Højbladene i Blomsterstanden
som alle Blomstens egne Bladkredse kan
indtræde i F.; hos Kæmpe-Vejbred er
Blomsterstande, der mangler Blomster, men har alle
Støttebladene udviklede som smaa, men
fuldstændige Løvblade, ikke sjældne; hos Rose,
Nellikerod, Kodriver finder man netop særlig
hyppig F. af Bægeret, hos Kongelys, Rose,
Kløver o. m. a. kendes F. af Kronen; sjældnere
er F. af Støvdragerne (Petunia, Rose, Kodriver,
Anemone m. fl.), hvorimod Støvvejen hyppig
viser denne Art Misdannelse (Tulipan,
Akkeleje, Babylonisk Pil, Rose, Ridderspore,
Kløver, Kodriver); derved hænder det ofte, at
selve Æggene gribes af disse Omdannelsestendenser,
idet deres Hinder (men aldrig
Ægkernen, der ikke er noget Fyllom) bliver mere
ell. mindre løvbladflig-lignende (Ridderspore,
Kløver, Løgurt, Tropæolum); i Læren om
Æggets morfologiske Værdi har saadanne
Misdannelser spillet en meget betydningsfuld Rolle.
V. A. P.
Fyllodie (gr.) (bot.) kaldes en som
Bladplade uddannet og som saadan fungerende
Bladstilk, der da er kantstillet og i anatomisk
Henseende isolateralt, ɔ: ens-tosidet bygget. F.
forekommer f. Eks. hos visse Acacia Arter samt
Oxalis bupleurifolia.
V. A. P.
Fyllokladie (gr.), d. s. s. Fladskud.
Fyllom (gr.) (bot.) kaldes i den
sammenlignende Morfologi Plantens tredie Grundorgan,
Bladet. F.’s væsentligste Karakter maa søges
dels deri, at det er sidestillet paa en Stængel,
dels deri, at det har bestemte Stillingsforhold.
For øvrigt er alle F.’s øvrige Forhold, saavel
indre som ydre, i allerhøjeste Grad forsk., ɔ:
F.’s Metamorfose er overordentlig rig (se
Blad).
V. A. P.
Fyllomani (gr.) (bot.) er i Teratologien et
Udtryk for a) Dannelsen af Blade paa
usædvanligt Sted; visse dyrkede Begonier kan
saaledes frembringe smaa Blade, ell. bladlignende
Udvækster fra Stængelens, Bladstilkens eller
endog Pladens Flade, og paa Rosenhybenet,
Tjørnefrugten, Æblet, Pæren o. a. kan Blade
forekomme. Serv Plinius har kendt Fænomenet
og benævnt en Æblesort Melofolia, der havde
1 à 2 Blade paa Siden; b) med mere Bet
anvendes F. om en numerisk usædvanlig stærk
Bladudvikling, hvilken ogsaa (efter Masters)
kaldes Pleiophylli. Herunder indbefattes ogsaa
det Tilfælde, at et sammensat Blad har
usædvanlig mange Smaablade (f. Eks. »Firkløver«,
»Femkløver« o. l.) (se Polyfylli).
V. A. P.
Fyllopoder, se Bladfødder.
Fylloretin. I omdannet Harpiks (Mosetælle)
af Fyrretræ fra nordsjællandske Skovmoser
paaviste Forchhammer to forsk. Stoffer: et, som
er mere letopløseligt i kogende Alkohol, og som
han gav Navnet F., og et, der er tungere
opløseligt, hvilket sidste (Tekoretin) senere viste
sig identisk med Mineralet Fichtelit.
(N. V. U.). O. B. B.
Fyllotaksis (gr.) (bot.), Læren om
Bladenes Stillingsforhold (se Blad, S. 365).
Fylogenese (af gr. φυλον, Slægt, Folk, og
γενεσις;, Oprindelse) er den alm. af Häckel 1866
givne Betegnelse for den Udviklingsgang,
hvorved der gennem Tiderne menes at være
foregaaet en Omdannelse af oprindeligere
Organismers Typer, saaledes at ny Arter, Slægter,
Ordener o. s. v. skulde være fremgaaet af ældre,
der stod paa et mere primitivt
Organisations-Standpunkt. F. tages sædvanlig i mere
speciel Bet., saaledes at man betragter en
enkelt systematisk Gruppes F, ad Gangen, f. Eks.
har Betragtningen over Hesteslægtens F. spillet
en stor Rolle i Udviklingslærens Diskussioner.
Ved en Arts, Slægts ell. højere Gruppes F.
tænker man nærmest kun paa selve de Veje,
altsaa de efter hinanden flg. Stadier, som
Udviklingen har gennemløbet, og som man paa
forsk. Vis søger at udrede, ikke mindst ved
sammenlignende Studier over ældre og yngre
Jordlags uddøde Dyre- og Plante-Former. F.
studeres saaledes væsentlig med morfologiske
Synspunkter som Grundlag og i nøje Tilslutning
til Dyrerigets og Planterigets systematiske
Inddeling. Nutidens Inddelinger er just i høj Grad
Udtryk for Naturhistorikernes Mening om de
forsk. naturlige Familiers og Ordeners F., idet
Systemerne ordner Slægter og Arter paa den
Maade, at der fremkommer Stamtavle-lignende
Inddelinger, der skrider frem fra enklere til
højere Organisation, saaledes som man tænker
sig, at F. har gjort. Ved Betragtninger over F.
tager man dog selvsagt ogsaa Hensyn til den
Indflydelse, som Livskaarene kan have haft
gennem Tiderne, altsaa til fysiol. Forhold og
til Arvelighedsspørgsmaal o. a. biol. Forhold.
Den mere almene Betragtning af F., altsaa
særlig Aarsagsforholdene, er dog navnlig
Genstand for Behandling i den almene
Udviklingslære. I Darwinismens Glansperiode var talrige
Zoologer fængslede af Spekulationer over F. og
opstillede talrige hypotetiske Stamtræer, der
skulde udtrykke F.’s Gang gennem Tiderne for
de forsk. Klasser, Ordener o. s. v., men som
man nu ikke tillægger synderlig Værdi. At
udrede selv en bestemt afgrænset snævrere
Gruppes F., f. Eks. Rovdyrenes, turde være en
overmaade vanskelig Sag, saa meget mere som der
vistnok oftere, end man tidligere har troet, er
sket polyfyletiske Udviklinger, d. v. s.
Fremkomst af Organismer med ret overensstemmende
Karakterer, saa at de maa stilles nær
hinanden i Systemet, ad forsk. Veje, altsaa ved
forsk. F. Medens F. betegner den (mere ell..
mindre sandsynlige) Vej, som en givet Arts,
Slægts ell. højere Gruppes Udvikling gennem
Tiderne menes at være gaaet, betegnes det
enkelte Individs personlige Udvikling, fra
befrugtet Æg til Voksen, som Ontogenese (s. d.).
W. J.
Fylogeni (samme Oprindelse som
Fylogenese), betegner Læren om Fylogenese;
men mange Forf. bruger med Urette F. som
ensbetydende med Fylogenese.
W. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
