Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Transport i Sammenligning med de store Granitsten.
En indvendig Vindeltrappe fører op i
Taarnene, i hvis øverste Del er indrettet Rum til
Opbevaring af Reservedele, Vagtlokale m. m.
En Vægtergang gaar rundt om Toppen, hvorfra
der foretages Observationer og Pudsning af
Lanternens Ruder. I den senere Tid anvendes
ofte, særlig i Amerika, aabne
Jernkonstruktioner med en mindre, lukket Cylinder i Midten
til Trappen. Ved mindre Fyr, særlig ved
Vinkelfyr, anbringes Lanternen i Gavlen paa et
Hus; de fleste Havne- og Ledefyr anbringes paa
mindre Jernkonstruktioner ell. paa Pæle af Jern
ell. Træ, ad hvilke Lanternen kan hejses op
og ned. Skal Fyret anbringes i Vandet paa et
Sted, hvor Underlaget ikke uden stor
Bekostning tilsteder Bygning af en af de ovenomtalte
Underbygninger, anbringes Lanternen paa en
Fyrbaake. Denne bestaar enten af en
Jernkonstruktion samlet til svære Ben, hvis nederste
Ende er skruet ned i Sandet (Skruepæle), ell.
der støbes et Betonunderstykke, i hvilket
indstøbes Søjler til Bæring af Overdelen.
Lanternen anbringes oven paa
Underbygningen; den er forfærdiget af Metal eller
Jern, i den midterste cylindriske Del er
anbragt Glasruder mellem skraatstillede
Sprosser. Ved Anbringelse af Ventiler og Luftkanaler
sørges for rigelig Adgang af frisk Luft og
Afgang for Forbrændingsprodukterne. I
Lanternen anbringes selve Fyrapparatet, der bestaar
af Lysgiveren og Midlet til at kaste Lyset ud
i den Retning, hvori Fyret skal ses; efter som
der hertil anvendes Spejle ell. Linser, kaldes
Fyrapparatet Spejlapparat ell. Linseapparat.
Spejlapparatet bestaar af eet ell. fl.
Spejle med tilhørende Lampe. Spejlenes Form
er i Reglen parabolsk; den kan tænkes
fremkommet ved, at en Parabel har drejet sig om
en vandret Akse gennem dens Brændpunkt.
Lysstraaler, der udgaar fra Brændpunktet og
træffer Spejlets Overflade, vil blive kastede
tilbage parallelt med Aksen. Anbringes en
Lysflamme med sin stærkest lysende Del i
Brændpunktet, vil Straalerne fra dette Punkt udgaa
parallelt med Aksen, medens de fra den øvrige
Del af Flammen vil spredes noget, og de
Straaler, der ikke træffer Spejlet, vil til Dels gaa
tabt. Jo dybere og større derfor Spejlet kan
gøres i Forhold til Flammen, des mere
Nyttevirkning faas der, men p. Gr. a.
Fabrikationsvanskeligheder er Spejlets Dimensioner
temmelig begrænsede. Spejlene er af Messing ell.
Kobber, der som Regel forsølves paa
Indersiden. Lampen anbringes saaledes, at Flammens
stærkest lysende Del falder i Brændpunktet,
den har en 1—2 Vægers Rundbrænder;
Lampeglasset gaar op gennem et Hul i Spejlets
Overkant, medens Oliebeholderen er anbragt bag
dette. Belysningsvædsken er Parafin ell.
Petroleum. En elektrisk Glødelampe ell. en
Gasbrænder med Glødenet kan ogsaa benyttes.
Spejlapparatet kan anvendes til »fast Fyr« og
»Blinkfyr«. I det faste Fyr anbringes Spejlene
Side om Side paa et Stativ, undertiden i flere
Rækker efter Fyrets Størrelse, hvorved Lyset
bliver jævnt fordelt. I Blinkfyr anbringes
Spejlene i Grupper paa et Stativ, der faar en
omdrejende Bevægelse. Hver Gang Straalerne
passerer Iagttageren, faas et stærkt Lys og
derefter Mørke. Ved Gruppernes Antal,
indbyrdes Afstand og Omdrejningshastigheden kan
Blinkene varieres. Ved Spejlapparater, særlig
til fast Fyr, der skal lyse over en stor Vinkel,
gaar meget af Lyset tabt, og Variationen af
Blinkfyrets Karakter er indskrænket. Disse
Mangler findes ikke ved Linseapparatet, der
desuden kan gøres langt kraftigere, da saavel
Lysgiverens som Linsens Størrelse er
nogenlunde ubegrænset. Linseapparatet har derfor ogsaa
overalt fortrængt Spejlapparatet; kun ved
Fyrskibe samt de Vinkelfyr og Ledefyr, der skal
lyse i en lille Vinkel, anvendes Spejle. Dog har
Spejlapparater med store forgyldte parabolske
Spejle i den sidste Tid fundet Anvendelse i
Lynfyr i Udlandet. I Vinkelfyr anvendes særlig
et hyperparabolsk Spejl, der er i Stand til at
give en skarp Begrænsning af Lyset, hvilket er
vanskeligt med et parabolsk Spejl. Ved
Spejlapparater frembringes farvet Lys ved at bruge
farvede Lampeglas ell. farvede Ruder i
Lanternen. Lys med Formørkelse kan fremstilles ved
Hjælp af en Rotator med Skærme, der gaar
rundt mellem Lampen og Spejlet; som oftest
drives Rotatoren af den fra Lampeglasset
opstigende Luftstrøm.
Linseapparatet bestaar af Linsen og
Lampen, der anbringes i Linsens Brændpunkt.
Linsen er en plan konveks Linse, i
hvilken Lysstraaler, der udgaar fra Brændpunktet,
brydes parallelt med Aksen. Den konvekse
Linse, der bruges til Fyr apparater, er undergaaet
væsentlige Forandringer fra den opr., idet alt
det overflødige Glas er bortskaffet, ved at
Linsen er bygget med et trappeformigt Profil. Der
opnaas paa denne Maade samme Brydning som
i en massiv Linse, medens dennes Mangler, som
Opsugning af Lysstraalerne, Aberrationen og
den større Tyngde, undgaas. Efter Fyrets
Karakter faar Linsen forsk. Konstruktion. I et
»fast Fyr« bygges Linsen som en Tromle, der
kan tænkes fremkommet ved, at Linseprofilen
har drejet sig rundt om en lodret Akse gennem
Profilens Brændpunkt, i hvilket Lysgiveren er
anbragt. Lysstraalerne vil i Tromlen brydes
saaledes, at de udgaar i en horisontal Retning.
Tromlens Højde er imidlertid begrænset; thi
bliver Lysstraalernes Indfaldsvinkel for stor,
kastes de tilbage i St f. at brydes; der er
derfor over og under Tromlen anbragt Prismeringe
af en saadan Form, at Lyset brydes ved
Ind- og Udgang og tilbagekastes fra Bagsiden
saaledes, at Straalerne forlader Ringene
parallelt med de fra Tromlen udgaaede Straaler.
Ringene gøres af mindre og mindre Diameter,
efter som de fjernes fra Tromlen, hvorved
opnaas, at alle Lysstraalerne opfanges og brydes.
Skal Fyret ikke lyse Horisonten rundt,
borttages Linsen i den Vinkel, Fyret ikke skal lyse
i, og i dens Sted anbringes Spejle ell. Prismer,
der kaster Lysstraalerne tilbage til
Brændpunktet. I omdrejende Blinkfyr er Linsen
bygget i Fag, der samler Lysstraalerne i
Bundter ud mod Horisonten; naar Linsen faar en
omdrejende Bevægelse, observeres et Blink,
hver Gang et Straalebundt passerer Iagttageren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
