- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
190

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et Linsefag bestaar af et Midterparti samt
over- og underliggende Ringe. Midterpartiet kan
tænkes fremkommet ved, at Linseprofilen har drejet
sig om en vandret Akse gennem Brændpunktet
og derefter er gjort rektangulær. Prismeringene
konstrueres saaledes, at Lyset forlader dem
parallelt med Lyset fra Midterpartiet.

Efter Blinkfyrets Art anbringes Linsefagene
paa forsk. Maade. Anbringes de saaledes, at et
vandret Snit gennem Linsen danner en regulær
Polygon, faas et Blink med regelmæssige
Mellemrum; jo færre Linsefag, des større Vinkel
mellem Fagene, hvilket giver større
Mørkeperiode i Forhold til Blinket. Sammensættes
Linsefagene i Sæt med en større Vinkel mellem
Sættene end mellem Fagene, faas Fyr med 2
ell. fl. Blink, — Gruppeblink.

I de moderne omdrejende Blinkfyr anvendes
kun meget faa Linsefag, der samler Lyset i
færre, men kraftigere Straaler. For at der ikke
skal blive for langt mellem Blinkene, forøges
Omdrej ningshastigheden, men herved gøres
tillige Blinket kort, hvorfor saadanne Fyr har
faaet Benævnelsen Lynfyr.

I de Blinkfyr, hvor der anvendes sammentrykket
Gas (se senere), kan Lysgiveren gøres
blinkende, medens Linsen er stillestaaende som
ved et fast Fyr.

»Fast Fyr med Blus« har en Tromle som ved
det faste Fyr, og uden om denne bevæger sig
en smal Linse, hvis Profil i det horisontale Plan
er som Tromlens i det vertikale. Lysstraaler,
der fra Tromlen træffer denne Linse, vil
samles til et Straalebundt lodret paa dens Plan,
og en Iagttager, der træffes af dette Bundt, vil
altsaa observere et forstærket Lys. P. Gr. a.
den yderligere Samling af Lysstraalerne i den
yderste Linse kommer der en kortvarig
Mørkeperiode før og efter Blusset. I St f. ved en
omdrejende Linse uden om Tromlen kan denne
Karakter ogsaa opnaas ved at indsætte
Linsefag i Tromlen og give den hele Linse en
omdrejende Bevægelse.

I »fast Fyr med Formørkelse« er
Linseapparatet som ved det faste Fyr. Flammen dækkes
med regelmæssige Mellemrum af en nedfaldende
Hætte ell. ved Skærme, der roterer om
Lysgiveren.

I »Vinkelfyr« er Linse apparatet som ved det
faste, hvide Fyr. De farvede Vinkler
frembringes ved at ophænge farvede Glas for Ruderne
i Lanternen. Blinkene frembringes ved Hjælp
af Jalousier bag Ruderne, de aabnes og lukkes
af et Urværk. Med et saadant Fyrapparat kan
der saaledes gives fast hvidt ell. farvet Lys
samt hvide og farvede Blink i forsk. Vinkler.
Vinkelfyr, der ikke indeholder Blink, gøres ofte
kendelige ved Formørkelser, der frembringes
som ved »fast Fyr med Formørkelse«.

Lampen. I Linseapparater anvendes
Lamper til Olie, Elektricitet ell. Gas.

Olielampen. I større Lamper er det af
Vigtighed for en konstant god Brænding, at
Olien staar i en bestemt Højde i Brænderen.
Denne Fordring er tilfredsstillet i
Niveaulampen, hvor Oliens Højde i Brænderen
reguleres automatisk. Olien gaar fra en større
Beholder ned i Niveaubeholderen — Niveauet
— og fra denne Del til Brænderen. Oliens
Højde i Brænderen og Niveauet gøres konstant,
ved at Tilstrømningen af Olie fra den større
Beholder kun finder Sted, naar Olien i
Niveaubeholderen sænkes under den normale Stand,
og afskæres atter, naar denne er naaet. Til
mindre Fyr bruges alm. Lamper, hvis Beholder
I gøres flad, for at Oliestanden ikke skal variere
for meget under Brændingen. — Brænderen har
fra 1—10 Væger — efter Fyrets Orden —
anbragte uden om hverandre, saa Luften kan faa
fri Adgang mellem Vægerne. Hver Væge er
befæstet til en Vægebærer, forsynet med
Tandstænger, der er i Indgreb med Tandhjul paa
Stilleskruer. Uden om Vægerne er anbragt
Glasskorstenen, der, for yderligere at forcere
Trækken, fortsættes foroven af et Metalrør, hvori
anbringes et Spjæld til Regulering af Trækken.
Brænderen skrues ikke fast, men et Rør fra
Brænderens Underkant sættes løst over Røret
fra Beholderen. Tætning tilvejebringes ved en
Kvægsølvlaas. Paa denne Maade sikres en
hurtig Skiftning af Brænder. Til mindre Fyr,
anbragte paa vanskelig tilgængelige Steder,
anvendes Olielamper med stor, flad Beholder og
særlig tilberedt Væge, der kan brænde fl.
Maaneder uden at fordre Tilsyn.

Efter Indførelsen af Auer’s Glødenet bliver
Niveaulamperne omdannede til Glødelyslamper,
der giver et bedre Lys. Princippet for
Brænderen til Petrole umsglødely s er noget nær det
samme som. for det velkendte Kogeapparat
Primus. Under et konstant Tryk, der frembringes
ved, at sammentrykket Luft fra en Beholder
strømmer gennem en Reduktionsventil til
Toppen af Petroleumsbeholderen, føres
Petroleumen fra Beholderen gennem fl. opvarmede Rør,
hvori Fordampningen og Forgasningen foregaar.
Rørene opvarmes af Glødenettet ell. af en i
Lampens Fod brændende Flamme, naar
Lampen brænder, men maa opvarmes ved Sprit ell.
en Loddelampe, naar Lampen skal tændes. Fra
det sidste Rør strømmer Petroleumsgassen med
stor Fart ud gennem et lille Hul over i et
Blandingsrum, idet den paa denne Passage suger
Luft til sig, som den blandes med i
Blandingsrummet. Dette er foroven forsynet med et
Brændingsmundstykke, hvorigennem Blandingen
strømmer og brænder med en ikke lysende
Flamme, der gløder det ovenover ophængte
Glødenet. Brænderen har den Ulempe, at den
let tilstoppes af Urenheder fra Petroleumen,
og fordrer derfor en omhyggelig Pasning og
kan derfor kun anvendes i Fyr, hvor der
holdes stadig Vagt.

I Olielamper brændes udelukkende mineralsk
Olie.

Den elektriske Lampe til store Fyr
bestaar af en Buelampe med Serrin’s
Regulator. Elektriciteten frembringes af
Vekselstrømsmaskiner, der sammen med de nødvendige
Dampmaskiner ell. Motorer anbringes i
Bygninger i Taarnets umiddelbare Nærhed. Ved
godt isolerede Ledninger føres Strømmen fra
Maskinen op i Lanternen. Flammen holdes
stadig i Linsens Brændpunkt ved mekaniske
Midler. P. Gr. a. Lysets store Intensitet i Forhold
til Flammens Størrelse kan Linseapparatet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free