- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
194

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fyrets Lysstyrke er afhængig af
Lysgiveren, Linsen ell. Spejlet. Jo klarere Lysgiver,
jo mere Lyset koncentreres ved Hjælp af
Linsen ell. Spejlet, des større er Lysstyrken. Den
angives i Lysenheder, hvorved forstaas det Lys,
der udgaar fra en Lysgiver af bestemt
Konstruktion og med bestemt Brændselsforbrug i en
bestemt Tid. Der anvendes forsk. Lysenheder,
af hvilke de vigtigste er »bec Carcel« (fr.),
»Standard candle« (eng.) og »Heffnerlys« (tysk).
I det danske Fyrvæsen anvendes Heffnerlys,
der er nærlig 1/10 »bec Carcel« og d. s. s. et
eng. Normallys. Loven, at Lyset formindskes
med Kvadratet paa Afstanden fra Lysgiveren,
gælder kun i lufttomt Rum ell. paa meget korte
Afstande. Lyset formindskes i langt højere
Grad ved at gaa gennem Atmosfæren, der
absorberer Lyset, og jo mere taaget Luften er,
des mere Lys absorberes der. En Forøgelse af
Lysstyrken giver ikke en tilsvarende Forøgelse
i Rækkevidden (Lysevnen), og dette Forhold
forværres yderligere i taaget Vejr, saa kraftige
Fyr er mere uøkonomiske end svage. Ved
farvede Fyr absorberes endnu langt mere Lys end
ved hvide; rødt og grønt Lys er de, der
absorberes mindst, og anvendes derfor mest i Fyret,
derimod tiltager Absorberingen i Taage ikke
saa stærkt ved farvet som ved hvidt Lys. Det
gælder derfor ogsaa om ved farvede Fyr, at
saa lidt af Lyset som muligt absorberes af selve
Fyrapparatet, hvorfor der aldrig anvendes
farvede Linser, men Fyrene gøres farvede ved
Anvendelse af farvede Lampe glas ell. tynde,
farvede Glas foran Ruderne i Lanternen.
illustration placeholder
Fyrenes Lysevne
er afhængig af deres
Lysstyrke og Atmosfærens Tilstand. Den angives i
Sømil til Atmosfærens Middeltilstand, hvilket
vil sige, at i en Afstand fra Fyret lig den
opgivne Lysevne er Sandsynligheden for at se
Fyret lige saa stor som for ikke at se det.
Lysevnen lader sig ikke direkte maale, men er
bestemt ved Observationer udførte med bestemte
Mellemrum gennem lange Perioder af Fyr, hvis
Lysstyrke og Afstand til Observationsstedet var
bestemt. Det fremgaar heraf, at Fyr med
samme Lysstyrke ikke har samme Lysevne overalt
paa Jorden, da den atmosfæriske Middeltilstand
er forskellig.

Naar et Fyr skal anlægges, bestemmes den
Afstand, i hvilken det er ønskeligt, at Fyret
kan ses, og dets Højde gøres da saa stor, at
Synsvidden ikke bliver mindre end denne
Afstand, og Lysstyrken gøres saa stor, at
Lysevnen overstiger Synsvidden. Jo vigtigere
Fyret er, des større maa Lysevnen være i
Forhold til Synsvidden. Hanstholm, elektrisk
Blinkfyr paa Jyllands Vestkyst, der er
Anduvningsfyr for de fleste Skibe, der fra Nordsøen søger
ind i Skagerrak, og saaledes er af stor
Vigtighed, har en Højde af 65,3 m over Havets
Overflade, der giver en Synsvidde af 21,5 Sømil.
Dets Lysstyrke er 1000000 Heffnerlys, der
giver en Lysevne af 33 Sømil, paa hvilken Afstand
en Iagttager med tilstrækkelig Øjehøjde altsaa
kan se Fyret under Atmosfærens Middeltilstand;
det er derfor indlysende, at Fyret kan ses selv
under daarlige atmosfæriske Forhold, naar en
Iagttager er i en Afstand fra Fyret lig Synsvidden.
Ved Bovbjerg, 1. Ordens Oliefyr paa
Jyllands Vestkyst, er Synsvidden som ved
Hanstholm, men Lysevnen er 24 Sømil, saa det er
kun under nærlig atmosfæriske Middelforhold,
at Fyret ses paa en Afstand lig Synsvidden. I
Fyrskibene er Synsvidden 11 Sømil, i et
kraftigt hvidt Fyrskibs-Blinkfyr som paa Fyrskibet
Lappe-Grund er Lysstyrken 10000 Heffnerlys,
der giver en Lysevne paa 22,5 Sømil. I
Lystønder med hvide Blink er Lysstyrken indtil 150
Heffnerlys, Lysevnen og Synsvidden lig c. 9
Sømil.

Taagesignalapparater anvendes, naar
Taage, Regn- ell. Snetykning berøver Sømanden
Evnen til at navigere ved Synet. Med disse
Apparater gives kraftige Lydsignaler, der gennem
Øret vejleder Sømanden. De vigtigste Taagesignaler
er: Signal med Klokke, Signal med Skud,
Sirene- og Fløjtesignaler.

Signal med Klokke er det mest
primitive Taagesignal; det anvendes over Vandet kun
paa Havnemoler ell. i Forbindelse med andre af
de nævnte Signaler, naar disse kun kan gives med
større Mellemrum. Som oftest bevæges Hamrene,
der slaar paa Klokken, ved mek. Midler,
hvorved der kan opnaas et regelmæssigt, let
kendeligt Signal. Endvidere anbringes Klokke paa
Sømærker, Klokketønder; den er ophængt
i et Stativ oven paa Tønden og bearbejdes af
bevægelig ophængte Hamre ell. Kugler, der
bevæger sig i Rør, anbragte radielt mod Klokken.
Hamrene ell. Kuglerne sættes i Bevægelse, naar
Tønden slingrer i Søen. Lys- og Klokketønder
kaldes de Lystønder, der er forsynede
med Klokke. Signal med Skud afgives
enten med Kanon ell. med Skydebomuldspatroner.
Kanonskud er som Regel et ganske kraftigt
Signal, og undertiden kan Glimtet ses gennem
Taagen, saa Tidsforløbet mellem Glimt og Knald
kan observeres og afgive Middel til nogenlunde
at bestemme Afstanden fra Kanonen; det er
imidlertid uøkonomisk og kræver megen
Betjening, ligesom Kanonen ikke altid kan anbringes
paa det for Lydes Forplantning heldigste Sted.
Signal med Skydebomuldspatroner er et næsten
lige saa kraftigt Signal som Kanonskud og lider
ikke af dettes Mangler. Patronerne antændes
ved en Knaldkvægsølvspatron, der bringes til
Eksplosion ved Elektricitet; de er ophængte paa
en Vippe, der i Skudstillingen hæver
Patronerne saa højt over Omgivelserne, at Eksplosionen
er farefri, og Lyden forplantes frit til alle
Sider. Skal Signalet lyde i en bestemt Retning,
anbringes Patronen i en Reflektor. Ved at give
eet ell. fl. Skud med visse Mellemrum giver man
Skudsignalet Karakter.

Sirene kaldes de Taagesignalapparater,
hvor Lyden frembringes ved, at sammenpresset
Luft ell. Damp strømmer gennem en Sirene
anbragt i en Trompet ell. Reflektor. Paa alle
danske Sirenestationer anvendes sammenpresset
Luft i Sirenen. Ved Luftfortætningspumper,
drevne ved Maskinkraft, sammenpresses Luften
i Beholdere, der er saa store, at Taagesignalet
kan lyde med den deri opsamlede Luft, til
Maskinerne kan komme i Gang og levere Luft til
fortsat Signalering. Disse Apparater har saaledes
den store Fordel fremfor de Apparater, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free