Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 199 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fyrtaarn 1756—59 var den første, der anvendte
svalehalede Sammenføjninger af Stenene. I den
nyere Tid anvendes Jernkonstruktioner en Del,
særlig til automatiske Fyr.

Anvendelse af Fyrskibe strækker sig kun
tilbage til Aar 1732, da det første Fyrskib
udlagdes ved »North sand« ud for Themsen.
Belysningen bestod af Lanterner ophængte paa en
Raa paa Masten. Det første danske Fyrskib blev
udlagt ved Læsø-Trindel 1829. Den første
Anvendelse af Taagesignaler paa Fyr og Fyrskibe
hører 19. Aarh. til. Klokkeværk opsattes 1811
paa Bell Rock Fyrtaarn ved Skotland. Hamrene
blev bevægede af det samme Urværk, der
bragte Fyrapparatet til at rotere. 1844 anvendtes de
første Fløjtesignaler i England, og siden 1867
har Sirenen været i Brug som Taagesignalapparat.
Skydebomuldspatroner forsøgtes første
Gang i England 1877. Undervandssignalerne
hører dette Aarhundrede til.

Nedenstaaende Tabel viser Fyrvæsenets
Udvikling i Norden i 19. og 20. Aarh.

	1800		1848		1897			1917
	Fyr	Fyr-	Fyr	Fyr-	Fyr	Fyr-	Lys-	Fyr	Fyr	Lys-
		skibe		skibe		skibe	tønder		skibe	tønder
Sverige[1]	10	0	32	1	373	14	13	989	20	108
Norge	8	0	35	0	450	0	0	1312	0	19
Danmark	4	0	35	3	350	15	11	608	14	41

Den store Fremgang i Antal i Norge og
Sverige skyldes særlig Indførelsen af ubevogtede
mindre Fyr i Skærgaard og Fjorde, som de
automatisk virkende Gasfyr har muliggjort.

Administration, Budget m. m. F.’s
Administration sorterer i alle Stater under
Regeringen og er som Regel henlagt under et
Ministerium. Naar Administrationen er henlagt
under et civilt Ministerium, danner en
Kommission af søkyndige og tekniske Medlemmer den
øverste Ledelse, saaledes i Frankrig
Commission des Phares, i England Trinity House, i de
nordamerikanske Fristater Light House Board.
I andre Stater er F. henlagt under
Marineministeriet, saaledes i Sverige, Norge og Danmark.
Midlerne til Udgifternes Bestridelse faas ved
Fyrafgifter, der afkræves Skibene i Havnene,
eller de afholdes direkte af Statskassen. De
vigtigste Stater, der ikke opkræver Fyrafgifter,
er Frankrig, de nordamerikanske Fristater og
Spanien, hvis Skibe til Gengæld er fritagne for
Fyrafgifter i fremmede Havne. Danmark
forpligtede sig ved Afviklingen af Øresundstolden
til at belyse Gennemsejlingsfarvandene uden
derfor at opkræve Fyrafgifter.

I Norge, hørte F.’s Administration direkte
under Marinedepartementet til 1821.
Forvaltningen overdroges da til en Kanal-, Havne- og
Fyrinspektør, som havde Bestyrelsen til 1841,
da eget Fyrdirektørembede oprettedes under
Marinedepartementet; Embedet hører nu
under Forsvarsdepartementets Marinestyrelse.
Det Fyrdirektøren underlagte tekn. Personale
bestaar af en sagkyndig Assistent (Søofficer),
1 Overingeniør og 4 Afdelingsingeniører.
Antallet af faste Fyrbetjente — de deles i
Fyrvogtere (Fyrforvaltere) og Assistenter — var ved
Udgangen af 1916 i alt 205. Budgettet til Fyr-,
Mærke- og Ringvæsenet udgjorde for Terminen
1916—17 1694920 Kr.

Det danske F. sorterer siden 1848 under
Marineministeriet og bestyres af Fyrdirektøren;
Havnefyr og Fyr, der kun tjener til lokal
Vejledning, vedligeholdes af vedk. Kommune eller
Bruger. Det aarlige Budget har i de senere Aar
andraget c. 1500000 Kr. Bekostningen ved
Bygning af et 1. Ordens Fyr med Linseapparat samt
Taagesignal andrager normalt for et Oliefyr
150—180000 Kr, for et elektr. Fyr 200000 Kr, den
aarlige Udgift til Drift og mindre Reparationer
er henh. 10000 og 25000 Kr. Et Motor-Fyrskib
koster i Anskaffelse 300000 Kr., i aarlig Drift
og Reparationer 25—30000 Kr., en Lystønde
henh. 11000 og 800 Kr.

Under Fyrdirektøren sorterer 450 Personer
ansatte ved F. Det tekniske Personale bestaar
af 3 Ingeniører, 1 Kontorchef,
Fyrmagasinforvalteren og det nødvendige underordnede
Personale. Ved Fyr af de første Ordener
samt ved alle Fyr med Maskinanlæg holdes
stadig Vagt; Personalet bestaar af Fyrmesteren
samt de nødvendige Fyrassistenter eller
Fyrpassere. Mindre Fyr passes af Fyrpassere.
Fyrskibenes Besætning bestaar af 1 Fører, 1
Styrmand amt 8—9 Matroser. Materialtransporter
til Fyr- og Fyrskibe, Pasning af Lystønder og
Gasbaakefyr besørges af Fyrinspektionsskibet
og 2 Fyrtransportdampere. Inspektionsskibets
Fører (Søofficer) er tillige Fyrinspektør og
inspicerer Tjenesten ved Fyretablissementerne.

Ved en Del Fyretablissementer, der ligger ved
Anduvningsstederne ell. ved stærkt befærdede
Farvande, er der oprettet Signalstationer,
der er i telegrafisk Forbindelse med Omverdenen.
Her kan Skibene ved Signaler efter det
internationale Signalsystem lade sig rapportere ell.
modtage Ordre samt søge Oplysninger af forsk. Art.
Under Isforhold signaliseres fra dertil egnede
Fyretablissementer saavel Nat som Dag om
Istilstanden i forskellige vigtige Farvande, samt
om Fyrskibe og Lystønderne er paa Station
eller ej. — Endvidere afgives Signal om Vind,
Stormvarsler, Strøm, Vrag m. m. fra dertil
egnede Fyrstationer. Fyrskibene bliver mere og
mere forsynede med Radiotelegraf særlig af
Hensyn til Sikkerheden paa Søen.

I ovennævnte Beskrivelse er kun tænkt paa
Vejledning for Sejlads paa Havet, men
efterhaanden som Sejladsen i Luften udvides, vil
det ogsaa blive nødvendigt at sætte et Fyrvæsen
i System til Brug herfor. Lignende
Installationer som de ovenfor beskrevne vil blive
anvendte med den Forskel, at Linser og Spejle vil
blive saaledes indrettede, at de kaster Lyset op
i Vejret i Stedet for ud over Havet.

(Litt.: De vigtigste Oplysninger om Fyr,
Fyrskibe, Lystønder og Taagesignaler er samlede i
Bøger der udg. af de resp. Regeringer. I Norge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>