Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysiokrater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afslutning i Paavisningen af helte Blodomløbet af
William Harvey (1578—1657), Livlæge hos
Karl II af England. Hans Værk: Exercitatio
anatomica de motu cordis et sanguinis
circulatione anat. Studie over Hjertets Bevægelse
og Blodets Cirkulation indeholder en
Fremstilling af Blodets Kredsløb, som det virkelig
foregaar, en Fremstilling, der er baseret paa
Eksperimenter. Gennem en Række Vivisektioner
modbeviser han alle Indvendinger og gør klart,
at Blodets Bevægelse ikke kan være andet end
et Kredsløb fra venstre Hjertekammer gennem
hele Legemet til højre Forkammer (det store
Kredsløb) og herfra videre fra højre
Hjertekammer gennem Lungerne tilbage til venstre
Forkammer (det lille Kredsløb. Harvey kendte
ikke Servets Skr.). Harvey’s Opdagelse bliver
Indledningen til et nyt Afsnit af F.’s Historie.
Den middelalderlige Tro paa Galen’s
Ufejlbarlighed er bleven brudt, og der fremkommer
Arbejder, der direkte bekæmper de Galen’ske
Læresætninger, uagtet det maa indrømmes, at det,
der sættes i St., i mange Henseender ikke er
meget bedre og i alt for høj Grad savner
Grundlaget for al fysiol. Forskning, det eksakte
Eksperiment.
Det gælder saaledes Fernelius (d. 1558);
det gælder Paracelsus’ (d. 1541)
halvteosofiske System og van Helmont (d. 1644), der
tilhører den samme Skole, men som dog paa fl..
Punkter har gjort gode Iagttagelser (opdagede
f. Eks. Kulsyren). I det hele taget er i dette
Tidsrum — Slutn. af 17. og første Halvdel af 18.
Aarh. — F. væsentlig anat., idet den især søger
Aarsagsforholdene for Livsfænomenerne gennem
anat. Undersøgelser, ikke ved Eksperimenter,
og Forsøgene paa at forme alm. Love for
Organismens Livsytringer løber væsentlig ud i
Naturfilosofi. Enhver fremragende Forsker har
snart sagt sit eget System. Nødvendigheden af
at se Organismens Livsytringer i Lys af fys. og
kem. Fænomener kommer ganske vist frem,
men i St f. at anvende de fys. og kem.
Undersøgelsesmetoder paa de fysiol. Undersøgelser,
benyttes den ufuldstændige Kundskab om fys.
og kem. Kræfter som Forklaringsgrund for
alle Organismens Funktioner uden Undtagelse.
Det er saaledes, at de mek. Systemer opstaar,
som i Organismens Livsytringer alene ser
Udslaget af fysikalske Kræfter, ell. de kem.
Systemer, som sætter Datidens ringe Kundskab om
de kem. Kræfter i de fysikalskes Sted. En
Række af disse Fysiologer antager, at der i
Organismen gør sig særlige, vitale Kræfter
gældende. Saaledes skaber — for kun at nævne de
mest fremragende — Frants Deleboë
Sylvius (1614—72) et System, i hvilket han
søger at forklare alle Organismens Funktioner
som Gæringer — Fermentationer —, og den
berømte Boerhaave (1668—1738) et System,
hvis Grundlag er et hypotetisk »Nerveprincip«.
Enkelte Forskere følger imidlertid ogsaa under
den naturfilosofiske F., hvis Udbytte for en
virkelig Erkendelse og for Videnskabens
Fremskridt har været saare ringe, den eneste Vej
for al virkelig Naturforskning: Iagttagelse og
Forsøg. Giovanni Alfonso Borelli
(1608—79) undersøger saaledes i sit Værk: De
motu animalium (»Dyrenes Bevægelse«)
Spørgsmaalet om Dyrenes Bevægelser og Musklernes
Arbejde; — de hydrodynamiske Spørgsmaal m.
H. t. Blodets Cirkulation behandledes af
Stephen Hales (1677—1761). John Mayow
(1645—79) har for første Gang i væsentlige
Punkter og paa Grundlag af en Række
Eksperimenter udformet væsentlig rigtige Forestillinger
m. H. t. Aandedrættets Kemi og har paa mange
Punkter 100 Aar før Lavoisier haft Anskuelser,
der først igennem denne bliver alm. forstaaede.
I Italien udfører Abbeden Spallanzani
(1729—99) en Række skarpsindig udtænkte og
omhyggelig udførte Eksperimenter over
Fordøjelsen og Forplantningen og over
Infusionsdyrenes Livsbetingelser, — Galvani
(1737—98) grundlægger samtidig Læren om
Berøringselektriciteten og den dyriske Elektricitet. En
Række Forskere søger navnlig gennem
sammenlignende anat. Undersøgelser at kaste Lys over
de fysiol. Problemer, saaledes John Hunter
(1728—93) og i Frankrig den som ung afdøde,
geniale Bichat (1771—1802), som for øvrigt
fik størst Bet. for Anatomiens Udvikling. I Slutn.
af denne Periode fremkommer saa et Værk, der
samler Tidens Viden paa de fysiol. Omraader,
Albrecht v. Haller’s Elementa
physiologica corporis humani (»Grundrids af det
menneskelige Legemes Fysiologi«). Haller (1708—77)
grundlagde Læren om Musklernes Kontraktion
og om Nervernes Evne til at lede Indtryk fra
Omverden; hans Bog er skrevet med
overordentlig Sagkundskab og en videnskabelig
Metode, som danner en Modvægt imod Tidens
ufrugtbare Naturfilosofi.
Henimod Slutn. af 18. Aarh. oprinder en ny
Epoke for de eksakte Naturvidenskaber.
Stærkest direkte Indflydelse paa F.’s Udvikling faar
Begrundelsen af den moderne Kemi ved
Lavoisier’s geniale Undersøgelser over
Forbrændingen og Oksydationen. Indflydelsen er saa
direkte og saa umiddelbar, at man med en vis
Ret vil kunne sige, at Lavoisier ogsaa har
grundlagt den moderne F. gennem sine
Undersøgelser over Aandedrættet og Forbrændingen i
det dyriske Legeme, utvivlsomt de første
Undersøgelser, som m. H. t. Metoder og
Synspunkter overfor disse Processer stemmer fuldt ud
med de nugældende. Men Lavoisier’s direkte
Indflydelse paa Datidens F. og
Arbejdsmetode blev desværre ringe. Han dannede ikke
nogen Skole, der fastslog den eksperimentelle
Metode paa fys. og kem. Basis. Den
naturfilosofiske F. fortsættes ind i 19. Aarh. især i
Tyskland med Mænd som Reil, Blumenthal,
Burdach, blandet med den rene Spekulation
i Schelling’ske og Hegel’ske Former. Lad være,
at der ogsaa i denne Periode findes Fysiologer,
i Frankrig saaledes le Gallois (1770—1814)
og i England Charles Bell (1774—1842), der
igennem en eksakt Iagttagelse og under
Anvendelse af Vivisektionen bringer værdifulde
Resultater til Veje, saa er dog F. i denne Periode
saa langt som nogen Sinde fra at være en
eksakt eksperimentel Naturvidenskab. Den var
i hvert Fald i Hovedsagen, for at bruge
Magendie’s skarpe Udtryk, en »Fantasileg, et Slags
filos. Netværk, som paa en mærkelig Maade var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
