- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyto - Fytodomatier - fytogene - Fytogeografi - Fytoglyffer - Fytolitter - Fyton - Fytonlære - Fytopalæontologi - Fytosterin - Fyzabad - fz. - F. Z. S. - Fæ (se tillige Fai) - Fæ (levende Husdyr) - fæces - Fædrelandet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sjælden anvendes, f. Eks. Fytognosi
(Plantekendskab), Fytografi (Plantebeskrivelse),
Fytopatologi (Plantepatologi), Fytonomi
(Planteanatomi) o. s. v.
A. M.

Fytodomatier, se Domatier.

fytogene kaldes Jordlag, der hovedsagelig
er dannet af Planterester, f. Eks. Kul og Tørv.

Fytogeografi, d. s. s. Plantegeografi.

Fytoglyffer kaldes undertiden
ejendommelige, om Planter (især Mos og Bregner)
mindende Figurer, der kan træffes i forsk.
Stenarter og er dannede ad rent uorganisk Vej.
J. P. R.

Fytolitter (gr.), forstenede Planter i
Almindelighed.
J. P. R.

Fyton, se Fytonlære.

Fytonlære (bot.) kaldes i Morfologien den
af en vis Skole hyldede Anskuelse, iflg.
hvilken Skuddet, altsaa Planten, er sammensat af
de saakaldte »Fytoner« ɔ: morfologiske Enheder
ell. Elementer, hvert bestaaende af et Blad
med det ndf. samme værende Stængelstykke,
ell. blot den Del af dette, der har Form af en
Cylindersektor (Stænglen er tænkt trind), som
(i Bladets Indføjningsplan) begrænses af den
Cirkelbue, paa hvilken Bladfoden staar
(Insertionsbuen). Den første og simpleste af disse to
Betragtningsmaader skyldes Gaudichaud, som
1841 dannede Betegnelsen Fyton; Stænglen kan
iflg. denne Opfattelse paa en vis Maade siges at
være en Sammenkædning af Fytoner; det er dog
klart, at dette kun gælder, for saa vidt som
Bladene er spredte (se Blad); er de modsatte
ell. kransstillede, kommer hvert Stængelstykke
til1 at bestaa af to ell. fl. (paa langs
sammenføjede) nedre Fytondele. Efter den anden
Betragtning, der i Nutiden væsentligst har
Čelakowsky i Prag til Talsmand, naar hver
stængeldannende Fytondel ned til det Blad, som staar
lodret under det, der repræsenterer vedk.
Fytons fri Ende. Kun i Skud med spredte og helt
stængelomfattende Blade bliver Stængelstykke
og nedre Fytondel identiske. Kun hos
blomsterløse Planter, der vokser med Topcelle, vil man
kunne finde histologiske Data, som kan tjene
til Støtte for F., idet her hvert Segment
faktisk danner dels et Udsnit af Stænglen, dels et
Blad. Hos de højere Planter, der vokser ved
Initialgruppe (se Vækstspids), er
Betragtningsmaaden rent teoretisk og deduceret. F.
har ført til en egen Opfattelse af
Planteindividet, der af nogle har været sat lig med en
Fyton, ligesom hvert enkelt Dyr i en
Sertularia- ell. en Koralstok er et Individ for sig
(Steenstrup). Den hele Lære, der ogsaa kan
udtrykkes saaledes, at det egl. er Bladenes nederste
Dele, der danner Stænglen, har en fuldstændig
spekulativ Karakter og er i Nutiden kun
antaget af meget faa (f. Eks. Velenowský). (Litt.:
A. Braun, »Das Individuum der Pflanze«
[Berlin 1853]; Schultz-Schultzenstein, »Die
Anaphytose« [Berlin 1843]; Agardh, Essai de
réduire la Physiologie végétale à des principes
fondamentaux
[Annales des sciences nat., Bot.,
1829, 17. Del]).
V. A. P.

Fytopalæontologi, se Palæontologi.

Fytosterin (Plantekolesterin), C26H44O, H2O
findes i Ærter, Bønner, Mandler,
Hvidkløver, Majs, Kalebarbønner o. s. v. og faas
ved Behandling af Saaærter med Ligroin,
Fordampning af Opløsningen, Presning af
Inddampningsresten mellem Filtrerpapir og
Omkrystallisation af Alkohol. F. krystalliserer af
Alkohol i vandholdige Blade, af Kloroform,
Æter ell. Ligroin i vandfri Naale; det smelter
ved 132—133° og er uopløseligt i Vand og i
Alkalier, opløseligt i 6,25 Dele Kloroform.
(O. C.). R. K.

Fyzabad [fa^iza’bad], se Faisabad.

fz., Forkortelse for forzato.

F. Z. S., i England Forkortelse af Fellow of
the Zoological Society
(Medlem af det zoologiske
Selskab).

. . ., se tillige Fai . . .

(oldn. fé) bet. levende Husdyr: Køer,
Faar, Geder, Heste; Ordet er etymologisk
identisk med f. Eks. lat. pecu ( f. ældre fehu).
Da Kvæg opr. var den eneste Ejendom og
tillige det eneste Betalingsmiddel, fik Ordet
meget tidlig en alm. Bet. af Gods, Ejendele i det
hele. Man kom saa til at skelne mellem
»gaaende F.« (ganganda fé, ganganz fæ) ell
»levende F.« (kvikt fé) og »liggende F.«. Paa Island
bruges (fje) og fémunir om al mulig
Ejendom, ogsaa Penge. Bekendte Sammensætninger
med , er f. Eks. Fællig af félag, Fælle af
fé-lage, Fælled af fé-láð (Kvægland egl*.). Den
ældste Betydning fremtræder klart bl. a. i de
berømte Vers af Hávamál, der begynder: F.
dør, Frænder dø o. s. v.
F. J.

fæces, se Ekskrementer.

Fædrelandet, dansk Dagblad, grundlagdes
1834 som Ugeblad (1. Nr udkom 14. Septbr) af
Prof. C. N. David og Overlærer J. Hage; den
sidste havde undfanget Tanken, den første
overtog Ledelsen. Dets Formaal var at udbrede
Kundskab til og Sans for de offentlige
Anliggender, og det vakte snart Opmærksomhed ved
sin indtrængende, om end maadeholdne Kritik.
Efter det 11. Nr (7. Decbr) blev der rejst
Tiltale for en Artikel af Hage (»Hvad kan det
hjælpe?«) og to tidligere af O. Lehmann og
Sager. David blev dog frikendt ved Højesteret
2. Decbr 1835, men mistede til Straf sit
Embede. Kort forinden (i Septbr) overtog Hage
Redaktionen, indtil han Juni 1837 blev dømt til
Censur, og David traadte da paa ny til. 1839
besluttedes det at oprette et Dagblad fra 1. Apr.,
senere 1. Jan. 1840, og som Overgang udgik F.
i Oktbr og Novbr 1839 2 Gange ugentlig; men
Frederik VI’s Død fremskyndede Udgivelsen, og
7. Decbr (Femaarsdagen for J. Hage’s Artikel)
udkom første Nr under Ledelse af David,
Giødwad og Lehmann (tidligere knyttede til
»Kjøbenhavnsposten«), B. Christensen og Wessely.
David udtraadte dog allerede 1. Apr. 1840 og
afløstes af Monrad; 12. Maj 1841 indtraadte C.
Ploug som ansvarlig Redaktør, hvad B.
Christensen hidtil havde været indtil sin
Domfældelse 27. Marts s. A., medens Giødwad, som
var censurdømt, havde været Redaktionssekretær.
Snart efter udtraadte Monrad og derefter
de tre andre, saa at Giødwad og Ploug blev ene
om Ledelsen, hin som Udgiver, denne som
Ansvarhavende. De tidligere Redaktører undtagen
David vedblev dog at skrive i Bladet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free