Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fædrelandet - Fædrelandet (norsk Blad) - Fædrelandet og Emigranten - Fædrelandets Forsvar - Fædrenemagt - Fædrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
give det fornyet Tiltrækning dels som
Nyhedsblad, dels som Organ for Handelsinteresserne;
men den valgte Redaktør (A. L. Smith) var ikke
Opgaven voksen, og efter 1/2 Aars Forløb
ophørte F. 31. Marts 1882.
E. E.
Fædrelandet, norsk Blad, udkom fra 1. Juli
1868 i Kria, een Gang ugentlig, som Organ for
de kirkelig-religiøse Interesser i det politiske
Liv paa en Tid, da den kirkelige
Reformbevægelse begyndte at skyde Fart, navnlig efter
Stortingets Nægtelse 1869 af den foreslaaede
Bevilling til et alm. Kirkemøde. Samtidig optog
Bladet ogsaa Kampen mod Jaabæk’s »Folketidende«
og Bondevenbevægelsen. Bladet, der
grundlagdes af Fattigforstander Karl Anker og E.
Bjørnstad, købtes i Maj 1869 af Cand. theol. Peter
Hærem, som redigerede det til sin Død Marts
1878, indtil 1874 sammen med Cand. theol.
Th. Klaveness. Fra Beg. af 1878 gik Bladet
over til et Aktieselskab med (fra 1878) Cand.
mag. Vilh. Aubert som Redaktør, der fra
1889 ogsaa blev dets Eneejer. Fra Nytaar 1873
udkom Bladet 2, fra 1883 3 Gange ugentlig. Fra
Nytaar 1872 fulgtes det af et illustreret
maanedligt Tillægsblad »Den norske Arbejder«, som
1876 blev et illustreret Ugeblad med Navn
»Hjemmet«, der dog senere skiltes ud fra
»F.« og blev Grundlaget for »Hjemmets og
Arbejderens Ven«. Fra Begyndelsen af 1893
standsede ogsaa »F.«, som nu sloges sammen med
det samtidigt indgaaede Blad »Almuevennen«,
hvorefter begge disse Blade gik over til det
konservative Dagblad »Landsbladet (ophørt 30.
Juni 1911), som redigeredes af Vilh. Aubert.
(J. B. H.). K. F.
Fædrelandet og Emigranten, et af de
ældste og mest udbredte norsk-amerikanske Blade,
opstaaet ved en 1868 foretaget
Sammensmeltning af det i La Crosse, Wisconsin, af den
norskfødte Konsul Fr. Fleischer og af Johan
Schröder grundlagte republikanske Ugeblad
»Fædrelandet« og et opr. af den danskfødte
Præst L. G. Clausen og derpaa af hans
Landsmand C. M. Riise redigeret Ugeblad
»Emigranten, et uafhængigt demokratisk Blad«, som fra
Jan. 1852 udgaves i den lille By Inmansville,
Wisc., af et Aktieselskab »Den skandinaviske
Presseforening«, der især bestod af norske og
danske Præster i Wisconsin. »F. og E.«
overtoges 1878 af F. A. Huusher, som 1886 flyttede
det til Minneapolis, hvor det 1890 købtes af T.
Guldbrandsen. Fra 1. Jan. 1895 blev det slaaet
sammen med Bladet »Budstikken« under
Navnet »Minneapolis Tidende«.
(J. B. H.). K. F.
Fædrelandets Forsvar, eller nøjagtigere
»Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets
Fremme«, var Navnet paa den store Forening,
der 1884—92 foretog en Indsamling over hele
Landet for at tilvejebringe Midler til Udførelse af
de faste Forsvarsanlæg, Kbhvn’s Befæstning, som
Regeringen p. Gr. a. Rigsdagens Modstand
hidtil ikke havde formaaet at udføre, og hvortil der
allerede var givet et Forbillede ved den
»Indsamling til Danmarks Forsvar«, som en Kreds
af Kvinder havde paabegyndt 1882, og som
indbragte 80000 Kr, for hvilke der købtes et Batteri
paa 8 Stkr 15 cm Kanoner, der 1885 afleveredes
til Kongen som Gave til Fædrelandet. F. F. stiftedes
af Sønderjyden Grosserer Wilh. Nissen,
og efter at den af ham Maj 1884
udkastede Plan var blevet godkendt af den
daværende Krigsminister (Bahnson), og Kongen
havde erklæret sig rede til at modtage de
indkommende Penge og anvende dem
overensstemmende med Øjemedet, konstitueredes
Foreningen med Gehejmekonferensraad E. Emil
Rosenørn som Bestyrelsens Formand, Grosserer
Wilh. Nissen som Formand for Forretningsudvalget
og Etatsraad Claus L. Smidt
som Hovedkasserer. Hele Landet organiseredes
i Kredse, og 28. Marts 1885 udsendtes der af
2727 Mænd og Kvinder, der selv havde tegnet
sig for et Beløb af c. 1/4 Mill. Kr, et Opraab til
det danske Folk om at yde frivillige Gaver til
F. F., hvilket Opraab spredtes i 350000
Eksemplarer over hele Landet. Allerede ved Aarets
Udgang var der tegnet et Beløb af over 750000
Kr, og ialt indsamledes 1448725 Kr 53 Øre. 27.
Marts 1886 blev det første Spadestik til Kbhvn’s
permanente Landbefæstning udført ved
Garderhøj tæt ved Jægersborg, umiddelbart
derefter forskaffede Selvbeskatningen
Krigsbestyrelsen uden Ekspropriation de Arealer, der var
nødvendige til Udførelsen af Oversvømmelsesanlægget
paa Nordfronten, og 15. September
1887 paabegyndte den Anlægget af
Lyngbyfortet (Gammelmosegaardsfortet).
Garderhøjfortet, som med Krigsministeriets
Tilladelse opførtes under Ledelse af
Oberst E. J. Sommerfeldt, blev i komplet
Stand med 9 Panserkonstruktioner og alle til et
Fort hørende Anlæg og Indretninger overdraget
til Krigsbestyrelsen 27. Aug. 1892, medens
Lyngbyfortet p. Gr. a. manglende Pengemidler
allerede 1889 i ufærdig Stand var afleveret til
Regeringen, som siden 1886 med Kraft havde
fremmet Befæstningssagen og derved paataget
sig Løsningen af den Opgave, F. F. havde
stillet sig. For det Restbeløb, der ved Regnskabets
Afslutning 1897 endnu var tilbage, købte F. F.
I en paa Amager liggende, til et fortifikatorisk
Anlæg bestemt Grund og skænkede den til
Krigsministeriet.
Sch. P.
Fædrenemagt, se Børn, S. 436 ff.
Fædrus (Phaedrus), latinsk Fabeldigter,
levede under de første Kejsere. Han var født i
Thrakien, men kom tidlig som Slave til Italien;
blev frigivet af Augustus og skrev under Tiber
og hans nærmeste Efterfølgere. Hans Fabler (5
Bøger), der er skrevne paa Vers (jambiske
Trimetre), er dels Efterligninger af gr.
»æsopiske« Fabler, dels originale. Sproget er jævnt
og naturligt, Versbygningen stemmer ikke med
den paa F.’s Tid gældende klassiske Teknik,
men med de gl. lat. Komikeres, om den end er
langt strengere i Gennemførelsen. — F.’s Fabler
er ikke fuldstændig bevarede, men kun i forsk.
Udvalg, der ikke dækker hinanden; i et enkelt
Udvalg er Fablerne endog omskrevne paa Prosa,
og dette har været af særlig Bet. for
Middelalderens Fabeldigtning. (Udgaver af L. Müller
[Leipzig 1877], Riese [Leipzig 1885], Havet
[Paris 1895]; palæografisk Udg. af det eneste gl.
Haandskrift [Paris 1893]. — Ofte oversat paa
i Dansk, f. Eks. af Thaarup [1826], paa Norsk
[1868]. Paa Tysk af Siebelis [1869]). (Litt.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
