- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Fællesskab, hvis Fangen ikke selv ønsker
Celle; ogsaa Fanger af denne Art inddeles i de
ovenn. Klasser. Arbejdet drives efter
Regie-Systemet; Arbejdsfortjenesten er Fangens
Ejendom og skal dels opspares til Løsladelsen, kan
dels anvendes som Lommepenge. Undervisning
gives Fanger under 40 Aar, hvis Straf
overskrider 3 Maaneder. Fængselsstraf udstaas dels
i 21 særlige Straffængsler, dels i 25 Fængsler,
der ogsaa huser Arrest- og Varetægtsfanger.
Desuden findes 5 Fællesfængsler. F. sorterer
under Justitsministeriet. Ved de enkelte
Anstalter findes Tilsynsraad.

Tyskland. Straffesystemet hviler paa
Rigsstrfl. 15. Maj 1871. Tugthus idømmes
paa Livstid ell. fra 1—15 Aar, Fængsel fra
1 Dag til 5 Aar. Tugthusfanger skal, de til
Fængsel dømte kan beskæftiges med passende
Arbejde, disse dog ikke mod deres Villie uden
for Fængslet. Straffene kan, naar Lejlighed
haves, i 3 Aar udstaas i Celle, derefter kun med
Fangens Samtykke. Reduktion af Straffetiden
gives ikke Cellefanger. Fanger af begge
Strafarter kan efter 1 Aars Forløb, naar 3/4 af
Straffen er udstaaet, løslades paa Prøve af
Justitsministeriet. Haft er ikke forbundet med
Arbeidstvang, undtagen kvalificeret Haft
for Betlere, Landstrygere og Prostituerede, der
tillige efter udstaaet Straf indtil 2 Aar kan
anbringes paa et Arbejdshus (Nachhaft).
Festungshaft idømmes paa Livstid eller
fra 1 Dag til 15 Aar for politiske Forbrydelser
og bestaar kun i Frihedsberøvelsen. Den maa
ikke udstaas sammen med andre Fanger.
Straffuldbyrdelsen er inden for disse Rammer
overladt de enkelte Stater. Som Følge heraf
forekommer alle Systemer, fra planløst Fællesskab
til gennemført Cellesystem. I Preussen er
Forvaltningen delt mellem Indenrigsministeriet
(30 Strafanstalter, 68 større og mindre
Fængsler) og Justitsministeriet (1065 Fængsler og
Arrester). En Centralkommission findes, men er
kun raadgivende. Den lokale Statsanklager
fører Tilsyn med det enkelte Fængsel, hvor en
Landret findes, ellers Amtsdommeren. Ved de
større Fængsler findes sagkyndige
Fængselsdirektører, ved de mindre er Retsbudet
Vagtmester. I Indenrigsministeriets Anstalter
udstaar kun 28 1/2 % Mandsfanger (navnlig
Forbrydere under 25 Aar), 17 % Kvindefanger
Straffen i Celle, Resten i Fællesskab uden
bestemt System. Arbejdsdriften sysselsætter 93 1/2
%, hvoraf 73 % efter Entreprise- og
Akkordsystemet. Arbejdspræmie gives efter Skøn, i
Reglen 5—6 Pf., daglig, Religions- og
Skoleundervisning gives. Fælles Reglementer for
Straf fuldbyrdelsen findes ikke, hverken i Celle-
ell. Fællesanstalterne, men hver Anstalt har sit
Reglement. Anstalterne er i Reglen forsynede
med en Del Celler og i øvrigt Fællesrum
saavel for Straf- som for Varetægtsfanger; dog er
der i de sidste Aar bygget en Del Cellefængsler
(saaledes Berlins Varetægtsfængsel for 1200
Fanger). Af de.øvrige tyske Stater findes
systematisk Straffuldbyrdelse i Oldenburg,
Bremen (ikke fuldt gennemført Cellesystem),
Sachsen (Klassifikationssystem), Hamburg
(Celle- og Fællessystem), samt i Baden, der
1848 byggede det første gennemførte
Cellefængsel paa Fastlandet i Bruchsal, og hvor
Tugthusstraffe indtil 3 Aar, Fængselsstraf
indtil 1 Aar udstaas i Celle. I de øvrige Lande
hersker som i Preussen Systemblandinger eller
Systemmangel. Disciplinærstraffene
er i Alm. Berøvelse af Arbejdspræmie, haardt
Sengeleje, Forøgelse ell. Berøvelse af Arbejde,
Cellearrest samt i enkelte Lande (f. Eks.
Preussen) Legemsstraffe.

Østerrig-Ungarn. Øster rigs StrfL. 27.
Maj 1852 har 2 med Arbejdstvang forbundne
Frihedsstraffe, Fængsel paa Livstid ell. fra
6 Maaneder til 20 Aar, og Arrest fra 1 Dag
til 6 Maaneder; begge kan ikendes som
simpel ell. streng Frihedsstraf, idet den sidste
kan kumuleres med Kostindskrænkninger, haardt
Sengeleje, Nægtelse af Besøg o. l. Ved simpel
Arrest kan Fangen vælge sin Beskæftigelse.
Fængselsstraffe indtil 1 Aar udstaas i
Retsfængslerne, længere Straffe i 22 Strafanstalter,
der staar umiddelbart under Justitsministeriet.
Retsfængslerne sorterer under Dommeren og
Statsanklageren og inspiceres af lokale
Tilsynsraad, der afgiver Beretning til Justitsministeriet.
Straffe fra 8 Maaneder til 3 Aar skal udstaas
i Celle; Straffetiden forkortes da med 1/3.
Cellestraffe skal udstaas i særlige Afdelinger af
Fængselsbygningerne, men saadanne er endnu
ikke indrettede overalt, navnlig staar
Retsfængslerne tilbage. Hvor Fællesskab hersker,
anvendes Klassifikationssystemet (Grupper paa
6—30 Personer, der er sammen Dag og Nat).
Ungarns L. af 27. Maj 1878 foreskriver
Tugthusstraf paa Livstid ell. 2—15 Aar,
Statsfængsel for politiske og Presseforbrydelser fra
1 Dag til 15 Aar, Fængsel fra 6 Maaneder til
10 Aar, og Arrest fra 1 Dag til 5 Aar.
Tugthusstraf udstaas i 7 Statsanstalter efter det
progressive (irske) System, 1/3 af Straffetiden
indtil 1 Aar udstaas i Celle Dag og Nat,
derefter kun Celle om Natten. Statsfængsel
udstaas i 2 særlige Statsanstalter i Fællesskab om
Dagen; Ekstraforplejning er tilladt. Fængsel
udstaas i 24 Amtsfængsler efter samme Regler
som Tuglhusstraffen, Arrest i 387 Retsfængsler,
der i Reglen befinder sig i en tarvelig Tilstand.
Samtlige Straffe er normalt forbundne med
Arbejdspligt: men ved Arrest kan Fangen vælge
sit Arbejde og helt fritages derfor ved
Dommen. Ved Tugthus- og Fængselsstraf kan gives
betinget Løsladelse, naar 3/4 af Straffetiden er
udløbet, Livsfanger efter 15 Aars Straffetid.
F.’s Overtilsyn er ordnet som i Østerrig.

Schweiz. Kun den milit. Strafferet og de
politiske Forbrydelser er Genstand for
Forbundets Lovgivning. Straffene her er Tugthusstraf
paa Livstid ell. fra 1—30 Aar og Fængsel indtil
6 Aar. I øvrigt er Strafferetten kantonal og
nærmer sig snart den tyske, snart den fr. ell.
ital. Lovgivning. Strafanstalternes Tilstand er
lige saa forsk.; kun enkelte større Kantoner,
som Zürich, Tessin, Aargau, Neuenburg, har
tidssvarende Fængsler efter det auburgske, det
progressive ell. Cellesystemet. Tugthus
og Fængsel udstaas i Reglen i samme Anstalt. Betinget
Løsladelse er indført i Aargau, Luzern,
Solothurn, Zug, Neuenburg og Schwyz. (Et Udkast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free