Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færøerne - Fæste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Kbhvn 1904]; »De danske Atlanterhavsøer«,
Afsnit II: »F.« [Kbhvn 1905]; Diplomatarium
Færoense [Kbhvn 1907]; Trap, »Beskrivelse af
Danmark« [3. Udg. V]; J. Dahl, »Føroysk
mållæra« [Kbhvn 1908]; »Forslag og
Betænkninger, afgivne af den færøske
Landbokommission« [med Tillæg] [Kbhvn 1911]; Marius
Hægstad, »Færoymaal« [i Værket
»Vestnorske maalføre«, Kria 1917]; Daniel Bruun,
»Turistruter paa F.«, I—II [Kbhvn 1917—19];
»F. Lods« [Kbhvn 1917]. — Kort: F. Amt
[1:100000]; 75 Maalebordsblade [1:20000], udg.
af den danske Generalstab. Søkort [1:100000
og 1:300000], udg. af det kgl. Søkortarkiv).
(J. J.). Marie R. Mikkelsen.
Fæste er et Brugsforhold over en fast
Ejendom. Det kan fremtræde enten som
Arvefæste ell. som Livsfæste. I sidste Tilfælde
stiftes Brugsforholdet for Brugerens,
Fæsterens og hans eventuelle Enkes Livstid.
Enhver fast Ejendom kan gives i Livsfæste, men
den danske Lovgivnings særlige Bestemmelser
om Livsfæste kommer som Regel kun til
Anvendelse paa Livsfæste m. H. t.
fæstepligtige Ejendomme (jfr Bondejord). Gives
en Ejendom, som ikke er fæstepligtig, i
Livsfæste, staar det Parterne frit for at ordne
Forholdet, som de selv vil, og Lovgivningens
Regler om Livsfæste kommer her kun til
Anvendelse, for saa vidt Parterne ikke maatte have
vedtaget noget andet. Om Fæsteforholdet
oprettes i Reglen en foreløbig Fæsteakkord
ell. Fæstekontrakt, som fuldbyrdes ved
Udstedelsen af Fæstebrev, ved hvilket
Ejeren overdrager Brugen til Fæsteren.
Fæstebrevet, der altid skal udstedes, udfærdiges i 2
Eksemplarer, Originalen, som overgives til
Fæsteren, og Reversal-Fæstebrevet, som Ejeren
beholder. I Praksis antages det, at Fæstebrevet
altid skal tinglæses. Vedtagelser i Fæstebrevet,
der strider mod Lovgivningens Regler om
Livsfæste, er, for saa vidt Fæstebrevet angaar en
Ejendom, som er fæstepligtig, ugyldige, og
Ejeren er bundet ved Fæstekontrakten,
saaledes som denne ser ud efter Fjernelsen af
de lovstridige Vedtagelser. Ejendommens
Bygninger skal overleveres til Fæsteren ved en
formelig Syns- og Skønsforretning, der tillige
skal omfatte Besætning og Inventarium samt
angive, om det nødvendige Sæde- og Fødekorn
er overgivet Fæsteren. Ejeren kan endvidere
under Synsforretningen inddrage Hegn,
Vandafledningsgrøfter og Vandingssteder.
Synsforretningen foretages af 2 Mænd, hvoraf hver af
Parterne vælger 1; i Tilfælde af Uenighed
mellem Mændene vælger disse en Opmand.
Fæsteren har Ret til at bruge og benytte Fæstestedet
og dets Tilliggende paa bedste Maade, dog
saaledes at han ikke maa forringe Ejendommens
Værdi. Det er forbudt ham at gøre Fremleje
ɔ: overdrage Ejendommens Brug helt ell. delvis
til en anden; derimod er det ham tilladt at
drive Ejendommen ved en Bestyrer, naar han
blot ikke selv fraflytter den. Endvidere er det
Fæsteren forbudt at sælge af Gaardens
Tørvemose samt at hugge uden Udvisning i den til
Ejendommen hørende Skov. Fæsteren maa ikke
fiske i de paa Ejendommen værende ferske
Vande; derimod tilkommer Jagtretten ham,
medmindre Ejeren udtrykkelig har forbeholdt
sig den. Som Vederlag for Brugen erlægger
Fæsteren dels en Sum een Gang for alle, dels
en aarlig Afgift. Den førstnævnte Sum kaldes
Indfæstning og erlægges i Reglen i Penge.
Ophører Fæsteforholdet, inden det har varet i
30 Aar, tilbagebetales der Fæsteren ell. hans Bo
saa mange Tredivtedele af Indfæstningen, som
der mangler Aar i, at Fæsteforholdet har varet
30 Aar. Den aarlige Afgift bestaar dels i en
Afgift i Penge, Korn ell. Naturalier, der kaldes
Landgilde, dels i Arbejde, Hoveri, der dog
nu i Reglen er afløst af en Afgift i Penge,
Hoveripenge. De Ejendommen
paahvilende Skatter og Afgifter til det Offentlige udredes
i Reglen — efter Fæstebrevets Bestemmelse —
af Fæsteren. Fæstet ophører normalt, naar
Fæsteren dør, ell. hvis han efterlader sig en
Enke, naar denne dør ell. gifter sig paa ny.
Den Afdødes Bo ell. Arvinger har dog Ret til
mod Sikkerhedsstillelse at fortsætte Brugen
indtil 1. Apr. i det flg. Aar. Afleveringen af
Ejendommen med Tilbehør til Ejeren sker ved en
Syns- og Skønsforretning. Befindes der at være
Mangler ved Bygninger, Besætninger o. s. v.
(Gaardfæld), skal Boet give Erstatning, for saa
vidt Overleveringen i sin Tid har fundet Sted
ved Synsforretning. Er dette forsømt, har
Ejeren intet Krav paa Erstatning. Omvendt har
Fæsterens Bo efter Omstændighederne et Krav
paa Erstatning over for Ejeren. For det første
kan Boet — som foran omtalt — i visse
Tilfælde kræve en Del af Indfæstningen tilbage.
Dernæst har Boet Krav paa Erstatning for
Bygninger o. l., som Fæsteren har opført, naar
disse har forøget Ejendommens Værdi som
Avlsgaard. Ligeledes har Boet Krav paa
Erstatning for de større og mindre
Grundforbedringer, som Fæsteren har foretaget paa
Ejendommen, naar disse utvivlsomt har forøget
Ejendommens Værdi. Forudsætning for, at disse
Erstatningskrav haves, er det dog, at Fæsteren,
forinden han skred til Opførelsen af
Bygningerne ell. Udførelsen af Arbejderne, enten har
erhvervet Ejerens skriftlige Anerkendelse af
Ejendommens Tilstand forinden
Bygningsarbejdernes ell. Grundforbedringernes Foretagelse,
ell. ogsaa ved Afholdelsen af Synsforretning har
konstateret samme. Retten til Erstatning for
Grundforbedringer bortfalder dog for større
Grundforbedringers Vedkommende, naar der er
gaaet 30 Aar, og for mindres Vedkommende,
naar der er gaaet 10 Aar efter Arbejdernes
Foretagelse. Er Betingelserne for de omhandlede
Erstatningskrav ikke til Stede, tilkommer der
Boet i Løbet af 6 Maaneder en Borttagelsesret
ɔ: en Ret til at bortfjerne de opførte
Bygninger og beholde Materialerne.
Som andre Maader, paa hvilke
Fæsteforholdet kan ophøre, mærkes følgende:
Overenskomst mellem Fæsteren og Ejeren, Opsigelse
fra Ejerens Side, hvilken dog kun kan finde St.
i et enkelt Tilfælde, og kun naar F. er stiftet
før L. 19. Febr 1861, Opsigelse af F. fra
Fæsterens Side, naar han dertil har »skellig« Grund,
og ved Indgaaelsen af nyt Ægteskab i de
Tilfælde, hvor Fæsterens Enke efter hans Død har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
