Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstningsfirkant - Fæstningskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vognstang, hvorpaa kan anbringes et Forskær.
Til hver Vogn hører to Kanonsadler og to
Slædesadler for at tilvejebringe et roligt Leje
for de Kanoner og Affutager, hvormed Vognen
skal belæsses, og desuden to Rullestrøer for at
kunne bakse ell. rulle Genstandene op. H. H.
Fæstningsfirkant er Betegnelsen for en
hidtil kun tænkt Fæstningsgruppe paa 4
Fæstninger, liggende to og to bag hinanden og med
en saadan indbyrdes Afstand, at de gensidig
kan understøtte hverandre, hvorved et Angreb,
der førtes frem mod en af dem, vilde komme
ind under Nabofæstningernes Virkningsomraade,
og hvorved det Omraade, der laa inden for
Fæstningerne, vilde kunne optage en Hær,
der efter et Nederlag i aaben Mark maatte
trække sig tilbage for at reorganisere sig.
Som F. betegnes ofte de gl. Fæstninger
Mantua-Peschiera-Verona-Legnago i Italien og
Silistria-Varna-Shumla-Rusthuk, der f. T. er delt
mellem Bulgarien og Rumænien, men som aldrig har
været bygget med det ovenn. Formaal for Øje, og
som heller ikke opfylder de stillede Fordringer.
Sch. P.
Fæstningskrig er Kamp om Fæstninger.
Ligger Fæstningen ved Havet, omhandler F.
dog kun den Del af Kampen, der udspilles paa
Landjorden. F. udvikler sig af Feltkrigen og
føres efter de samme Grundregler som denne,
men kræver, da den i Reglen gaar over til
at blive en Kamp om enkelte Værker, den
størst mulige Artillerivirkning og fordrer som
Følge deraf en gunstigere Forberedelse og som
oftest langt mere Tid end Feltkrigen.
Der skelnes i Alm. mellem flg. Angrebsmaader:
Belejring (regelmæssigt Angreb),
Indeslutning (Cernering), Bombardement,
Overfald og voldsomt Angreb, der kan
anvendes selvstændigt ell. i Forbindelse med
hverandre. Over for større Fæstninger vil F. i
Reglen forme sig som en Belejring, f. Eks.
Paris 1870—71, Port Arthur 1904—05, Przmysl
1914, og det er kun undtagelsesvis, at en
Fæstning som f. Eks. Metz 1870 indtages alene
ved Hjælp af Indeslutning og dermed flg.
Udhungring. Mindre, delvis forældede Fæstninger
ell. Fæstninger med1 en demoraliseret
Besætning kan undertiden ret hurtig bringes
til Overgivelse udelukkende ved
Bombardement, Overfald ell. voldsomt
Angreb, f. Eks. en Del fr. Fæstninger 1870, de
belg. og de nordfr. Fæstninger 1914, medens f.
Eks. Bombardementet af Paris 1918 med de
langtrækkende Kanoner blev ganske betydningsløst.
Gælder Angrebet et Spærrefort, vil
Fremgangsmaaden i Reglen blive som ved den
ndf. beskrevne Belejring, men dog noget
simplere p. Gr. a. den angrebne Konstruktions
ringe Udstrækning.
Forinden Belejringens Iværksættelse
maa der træffes forsk. Foranstaltninger
saavel af Forsvareren for at sætte Fæstningen
i Forsvarsstand, som af Angriberen for at
samle Belejringshæren.
I Fæstningen ansættes som Øverstkommanderende
en Guvernør, der med sin Stab
bestaaende af en Kommandant — der fører
Tilsyn med Tjenesten i Fæstningsbyen og
paa Enceinten — og de højeste Officerer af
Artilleri-, Ingeniør-, Forplejnings-, Læge- og
Auditørkorpset skal bringe de for Fæstningens
Armering (s. d.) fastsatte Planer til
Udførelse, foretage Fæstningens Inddeling i
Fronter og Afsnit, fordele Besætningen til disse og
mulig fremskudte Stillinger og i det hele taget
lede Forsvaret. Besætningen, der bestaar af alle
Vaabenarter og ofte af ældre Mandskab, vil i Alm.
kunne anslaas til 1 Mand pr løbende m af
Fæstningens Omkreds, hvoraf c. 2/3 vil udgøre
Afsnitsbesætningen og c. 1/3
Hovedreserven, idet dog 2—3 Batailloner
Fodfolk, det saakaldte Fæstningspiket,
afgives til Besætning i Fæstningsbyen og paa
Enceinten.
Belejringshæren (s. d.) vil paa Grundlag
af de Oplysninger, der allerede i Fredstid
er skaffet til Veje om den paagældende
Fæstning, blive sammensat af alle Vaabenarter,
Linietropper til Anvendelse paa Angrebsfronten
og Reservetropper til de øvrige Fronter, idet
den dog maa være rigelig udstyret med
Artilleri og Ingeniører, særlig Jernbane- og
Telegraftropper, hver med deres Artilleri- og
Ingeniørbelejringsparker samt med Flyverparker.
I Spidsen for Hæren, hvis Størrelse bør
være 3 Gange saa stor som Fæstningens
Besætning, sættes en Belejringskommandant,
der faar en lgn. Stab til Raadighed
som Fæstningsguvernøren, og hvis Opgave det
er at dele Fæstningens Omkreds i Fronter og
Afsnit, bestemme Angrebsfronten, fordele
Belejringshæren og lede Belejringen.
Belejringen vil i Alm. kunne deles i
3 Perioder: 1) Indeslutningen,
2) Kampen om Hovedstillingen indtil
Stormen (Nærangrebet) og 3) Stormen,
uden at det dog er muligt paa Forhaand
at sige noget om disses Varighed, der ganske
vil afhænge af Forholdenes Udvikling.
Angriberen vil imidlertid sætte alt ind paa at
undgaa Nærangrebet ved om muligt straks efter
Indeslutningens Etablering at anvende
Bombardement af Fæstningsbyerne (f. Eks. Kbhvn
1807) ell. voldsomt Angreb, d. v. s. Storm
efter en voldsom Beskydning af Fæstningsværkerne
(f. Eks. Antwerpen 1914), for dermed at
bringe Fæstningen til Overgivelse.
1) Indeslutningen. Under dennes Beg.
(Berendingen) maa Forsvareren med alle
Midler søge at skaffe sig Oplysning om
Angriberen og navnlig hindre ham i at foretage
de for ham nødvendige Rekognosceringer, ikke
betænke sig paa at rykke ud med Fæstningens
Hovedreserve, for derved at sinke Angriberens
Opmarch, føre alle Forraad af enhver Art fra
det Fæstningen omgivende Terrain ind i denne
og ødelægge de i samme Omraade liggende
Jernbaner, Veje, Broer, Telegrafer, Telefoner,
Elektricitetsværker, Fabrikker m. m., der kan
tænkes at kunne blive til Nytte for Angriberen.
Endvidere maa Forsvareren, naar Angriberen
kommer nærmere, holde de fremskudte Stillinger
besat og lade sit Artilleri virke mod de
Steder, hvor han foretager Udladninger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
