- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
298

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaas - Gaas - Gaaseblomst - Gaasefjer - Gaasefod - Gaasegrib - Gaasehavre - Gaasehud - Gaaseleverpostej - Gaasemad - Gaasetaarnet - Gaaseurt - Gaaseøjne - Gaaseørn - Gabardi Brocchi, Isabella - Gabarre - Gabba, Carlo Francesco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

førte en gaaende Sølv G. i rødt, paa Hjelmen
to vekselvis af Sølv og rødt delte Vesselhorn,
hvert besat med tre Paafjer.
P. B. G.

Gaas (Søv.), en Art Forladning, dannet af
Kabelgarn, der anbragtes i de glatløbende
Forladekanoner inden for Spejlet, og fastgjortes
til dette. G. tjente dels til at holde Spejlet fast
i Kanonen, dels til at forhindre, at Fugtighed
trængte Ind i Kanonens Løb.
H. E.

Gaaseblomst, se Gaaseurt.

Gaasefjer, se Gæs.

Gaasefod, se Chenopodium.

Gaasegrib, se Gribbe.

Gaasehavre, se Bromus.

Gaasehud, Cūtis anserīna, kaldes en af
Kulde ell. psykiske Indtryk (Skræk) fremkaldt
Tilstand i Huden, hvorved denne viser sig ligesom
dækket med smaa blege Ujævnheder, der svarer
til Haar og Talgkirtler og skyldes en krampagtig
Sammentrækning af de smaa uvilkaarlige
Muskelbundter (Arrectores pili), som her har
deres Tilhæftning. Da Hudens Blodkar tillige
trækker sig sammen, faar denne et blegt,
anæmisk Udseende.
E. P-n.

Gaaseleverpostej tilberedes af Gaaselever
og ganske svagt krydret Kødfars med ell. uden
Trøfler. Den Lever, der benyttes, er frembragt
ved Overfedning af Gæssene, idet disse — navnlig
i Elsass — anbringes i snævre Rum, hvori
de ikke kan røre sig, og fodres næsten
udelukkende med Nudler, mest af Majs, hvortil er
sat forsk. Stoffer, navnlig Peber, der
frembringer Tørst. Vandet blandes med Trækul, hvilket
skal bevirke, at det konsumeres i større
Mængder. Leverens Vægt bringes paa denne Maade
op til 1—1,5 kg. G. kommer i Handelen i
Terriner af Stentøj ell. en croûte ɔ: i en Beholder
af bagt Brøddejg. Alene i Strassburg benyttes
aarlig c. 150000 Gæs til Fremstilling af G.
K. M.

Gaasemad, se Arabis.

Gaasetaarnet, se Vordingborg.

Gaaseurt, norsk Gaaseblomst
(Anthemis L.), Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter med savtakkede
ell. oftest fjersnitdelte Blade. Kurvene er enlige
og middelstore og har Avner paa Blomsterlejet;
Randkronerne er hvide ell. gule, Skivekronerne
gule. Frugten er ikke sammentrykt; Fnok
mangler. C. 100 Arter i Europa, mest i
Middelhavslandene. 3 Arter i Danmark og Norge; de
blomstrer alle Juni—Septbr. Ager-G., norsk
Hvid-G. (A. arvensis L.), har dobbelt fjersnitdelte
Blade og hvide Randkroner; Avnerne er
lancetdannede. Den bliver 15—40 cm høj og er
enaarig. Alm. i Danmark og det sydøstlige Norge
paa Marker og ved Veje; den kan optræde som
et ret besværligt Ukrud. Farve-G., norsk
Gul G. (A. tinctoria L.), har enkelt ell. dobbelt
fjersnitdelte Blade med savtakkede Afsnit og
gule Randkroner; Avnerne er som hos Ager-G.
Den er fleraarig, bliver 25—60 cm høj og vokser
hist og her paa tørre Steder i Danmark og det
sydligere Norge. Af Blomsterne kan faas et gult
Farvestof. Stinkende G. (A. Cotula L.) har
2—3 Gange fjersnitdelte Blade og hvide
Randkroner; Avnerne er linie-børsteformede. Enaarig
og temmelig alm. i Danmark om Byer, meget
sjælden i Norge. Romersk kamille (A.
nobilis
L.) har hjemme i Vesteuropa og dyrkes
af Hensyn til Blomsterne (Flores Chamomillæ
Romanæ
), der anvendes som Kamilleblomster;
A. M.

Gaaseøjne (tysk »Gänsefüsschen«, fr.
guillemets, eng. quotation-marks), typografisk
Betegnelse for Anførselstegn („—”). G., dannet af
Kommategn, indførtes i Typografien omkr. 16.
Aarh,’s Midte af Pariser-Bogtrykkeren
Guillaume Morel (heraf Navnet guillemets). Den
nyere fr. Form for G, (»—«), der ogsaa er den
almindeligst benyttede hos os, skyldes en fr.
Skriftstøber og Bogtrykker Gilles Ménage.
E. S-r.

Gaaseørn, se Ørne.

Gabardi Brocchi [-’bråk.i], Isabella,
ital. Digterinde (1808—93). Hendes Pigenavn var
Rossi; Faderen var en anset Jurist, og hendes
Moder syslede med Digtekunsten. Medens hun
var ganske ung, forelskede den berømte Digter
Giuseppe Giusti sig i hende og skrev meget
varme Breve til hende. Et Par og tyve Aar gl
ægtede hun Digteren og Historikeren, Grev
Olivo G.-B., i Bologna, og ved hendes Bryllup
udkom 2 Bd Prose e poesie af hende. 1843
flyttede hun og hendes Mand til Firenze, hvor
de siden levede, og hvilken Bys
Samfundstilstande hun skildrede i en Roman med Titlen
Dio non paga il sabato (1846, ny Udg. 1888).
I Frihedsbevægelsen 1847—48 medvirkede hun
meget; hun lagde stort Frisind for Dagen, men
hørte dog nærmest til den moderat-liberale,
katolsk-patriotiske Kreds, hvis Førere var
Gioberti, Cappohi og Giusti, og for denne Kreds’
Ideer optraadte hun endog som Talerske. Alt,
hvad hun har skrevet, er i høj, alvorlig Stil;
foruden Digte, spredte og i Samlinger, og Taler
er det navnlig en versificeret Bønnebog, L’Eco
dell’ anima all’ Eva cattolica
(1873). Endnu 80
Aar gl skrev hun Vers.
(E. G.). E. M-r.

Gabarre (sp. gabarra [ga’war.a]), et
fladbundet, bredt Fartøj med ringe Dybgaaende,
der særlig anvendes i Middelhavet. G. drives
frem saavel ved Sejl som Aarer og bruges ved
Flodsejlads, i Havne o. l. St. som Lægter ɔ:
Lastdrager fra og til Skibe, der p. Gr. a. deres
Dybgaaende ikke kan naa helt frem til det St.,
hvor Ladningen skal oplosses.
H. P. C.

Gabba, Carlo Francesco, ital.
Retslærd, f. 14. Apr. 1838 i Lodi, 1862 Privatdocent,
1864—1915 ord. Prof. i Pisa, 1900 Senator. Som
Universitetslærer docerede G. Retsfilosofi,
borgerlig Ret og Folkeret; hans Anseelse baade
som Lærer og Skribent skaffede ham Sæde i
Institut de droit international, hvis Præsident
han var ved Instituttets Møde i Firenze 1908,
ligesom han er Medlem af en Mængde
videnskabelige Akademier og Selskaber. Af G.’s
frugtbare Forfatterskab skal fremhæves: Essai sur la
veritable origine du droit de succession
(1858),
Della condizione giuridica della donne nelle
legislazioni francese, austriaca e sarda
(1861, 2.
Udg. 1880), Il pro ed il contro nella questione
della pena di morte
(1866), det bekendte Teoria
della retroattività delle leggi
(I—II, 1868, III,
1871, IV, 1874, 3. Udg. 1891-99), den historiske
Studie Della constituzione giuridica delle
donne
(1880 Questioni di diritto civile (1882, 2.
Udg. 1885, I—II, 1897-98, 2. Udg. 1909-11),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free