- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
306

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabrielli, Catterina og Francesca - Gabriel y Galán, José Maria - Gabrilovitsch, Ossip Salomonovitsch - Gabrovo - Gabun - Gabuntræ - Gachard, Louis Prosper - Gachupinos - Gacon, François - Gad - Gad, Emma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Catterina kaldt la Ferrarese ell. la Gabriellina,
f. 1755 i Ferrara, d. 1795 i Venezia, optraadte
som prima donna buffa i Firenze, Napoli og
London.
S. L.

Gabriel y Galán [gabri’æl-i-ga’lan], José
Maria
, sp. Digter (1870—1905). Han var født i
en lille By i Provinsen Salamanca, tøvede som
Skolelærer paa Landet, siden som Landmand.
Hans Digtning er præget af kraftig og ægte
Naturstemning i Skildringen af de Egne, han
levede i, og de Mennesker og Forhold, som
omgav ham. Sin første Digtsamling kaldte han
Castellanas, hvorved ikke blot betegnes dens
nationale Indhold, men tillige en af ham
benyttet strofisk Versform fra den klassiske sp.
Litteraturs Dage. G.’s Digte gjorde megen Opsigt
og Lykke i hans Fædreland. Efter hans Død
udkom hans Obras i 2 Bd (Madrid og Sevilla
1909).
E. G.

Gabrilovitsch [ga’bri£åvit∫], Ossip
Salomonovitsch
, russisk Pianist, f. 7. Febr.
1878 i Petrograd, gennemgik det derværende
Konservatorium, studerede senere i Wien
under Leschetizki og Nawratil, optraadte i Wien
1895, i Berlin 1896, i London 1897, og har senere
koncerteret over hele Europa. Siden 1910 er G.
bosat i München.
S. L.

Gabrovo, By i Fyrstendømmet Bulgarien,
37 km SV. f. Tirnova, ved den nordlige Fod af
Balkan og ved Floden Jantra, med c. 8000 Indb.;
den har som Følge af den rigelige Vandkraft
en livlig Industri, især Klædevæveri og
Pottemageri.
G. Ht.

Gabun (Gabon), en af de tre Kolonier,
der danner Fransk Ækvatorial Afrika (Fransk
Kongo) med Hovedstaden Libreville omkr.
Gabun-Floden. Denne er egl. et Æstuarium
fra Havet tæt N. f. Ækvator. Ved Indløbet
mellem Cape Joinville og Cape Pangora har det en
Bredde af 16 km, men efterhaanden snævrer det
under Navnet Rio Olambo ind til 3—4 km. Flere
Floder, af hvilke den vigtigste er Komo, sender
deres Vand til Æstuariet. — G. blev opdaget af
Portugiserne i Slutn. af 15. Aarh. og kaldtes
Rio de Gabão; paa Øen Koniké i Midten findes
endnu Rester af et portugisisk Fort.
Franskmændene tog det i Besiddelse 1841. De tre
Hovedstammer i Kolonien er Mpongwe, Fang
og Bakalai.
C. A.

Gabuntræ er Veddet af den i Troperne
voksende Thespesia populnea. Det har en haard,
mørkerød Kærne og en blød lyserød Splint, er
tæt og holdbart og bruges navnlig til Vogne og
Møbler. G. kaldes ogsaa Portia tree, Umbrella
tree, Faux bois de Rose, Tuliptree. Camwood,

o. a.
K. M.

Gachard [ga’∫a.r], Louis Prosper, belg.
Arkivar og Historiker, f. i Paris 1800, d. i
Bryssel 24. Decbr 1885. 1830 blev han Arkivar
i Bryssel, senere kgl. belgisk Generalarkivar,
og som saadan omorganiserede han hele
Arkivvæsenet og forøgede stærkt Arkivernes
Indhold. Tillige var han en frugtbar historisk
Udgiver og Forfatter og har udgivet henimod 250
større og mindre Arbejder, alle støttede paa
omfattende Arkivstudier ikke blot i Belgien’s,
men ogsaa i Europa’s andre Hovedarkiver, hvor
han paa sine Rejser samlede Stof til
Belgien’s Historie, især i 16. Aarhundrede. Af
hans Værker, der udmærker sig ved
stor Nøjagtighed og Objektivitet, kan
fremhæves Correspondance de Guillaume le Taciturne,
prince d’ Orange
(6 Bd, 1847—66),
Correspondance de Philippe II sur les affaires des
Pays-Bas
(5 Bd, 1848—79), Retraite et mort de
Charles-Quint
(3 Bd, 1855), Don Carlos et Philippe
II (2 Bd, 1863; 2. Udg. 1867), Correspondance
de Marguerite d’Autriche, duchesse de Parme,
avec Philippe II
(3 Bd, 1867—81), Histoire
politique et diplomatique de P. P. Rubens
(1877).
(Litt.: Ch. Piot, Notice sur la vie et les
travaux de L. P. G.
[Bryssel 1888]).
Kr. E.

Gachupinos [gat∫u’pinås], af det atztekiske
Ord cactzopini, ordret »den, der stikker med
Skoen« ɔ: Sporebærer, Rytter, kaldes i Meksiko
de i Europa fødte Spaniere, til Adskillelse fra
de i Meksiko fødte Efterkommere af Hvide
(Kreoler).
C. A.

Gacon [ga’kå], François, fr. Digter, f. i
Lyon 1667, d. 15. Novbr 1725. Han er særlig
bekendt for sine satiriske Digte og
Epigrammer, der næsten alle er rettede mod samtidige
Forfattere, særlig J.-B. Rousseau, Boileau,
Bossuet, La Motte. De fleste af hans Arbejder er
udgivne under Pseudonymet Le poète sans fard,
Titlen paa en af hans første Bøger.
Kr. N.

Gad, der egl. bet. »Lykke« og Jes. 65, 11 er
Navnet paa en Lykkegud, er en af Israels
Stammer, der boede Ø. f. Jordan. Som dens
Omraade nævner Elohisten 4. Mos. 32, 34—36 en
Del Byer mellem Arnon og Jabboq, men dens
egl. Territorium er nordligere, omtr. fra det
døde Hav til Gennesaret Sø, Landet Gilead
(s. d.), hvormed den identificeres Dom. 5, 17.
Det var et Grænseland, omgivet af Aramæer,
Ammonitter, delvis Moabitter (G. nævnes i
Mesaindskriften) og en Tid Midianitter. G. regnes
derfor ikke til Israelitter af reneste Blod, men
nedstammer fra Trælkvinden Zilpa.
Befolkningen har dels boet i befæstede Stæder, dels
været Nomader (4. Mos. 32, 36), og omtales som
en Stamme med store Hjorder. Den maatte
bestandig værge sig mod Beduinernes Indfald (1.
Mos. 49, 19) og skildres som en krigersk
Stamme (5. Mos. 33, 20).
J. P.

Gad, Emma, f. Halkier, dansk
Forfatterinde, f. i Kbhvn 21. Jan. 1852. Tilhørende en
Familie af det velhavende og oplyste
Bourgeoisi, fra 1872 gift med en Søofficer, har hun
levet med i de højere Hovedstadscirkler; med
sin kvikke Iagttagelsessans og sit satiriske Lune
tog hun sine Omgivelser paa Kornet, og fra 1886
har hun i en Række behændig formede Lystspil
sat dem op paa Bræderne. Fru G.’s Kunst fandt
straks sit Publikum; Tonen i disse
Grosserersaloner var saa sikkert truffet. Luften saa ægte
kbhvnsk. Forhold og Fysiognomier saa moderne
og aktuelle; Familiernes Selskabsfacade og
»Inden Døre«-Misérer. Bazarvelgørenhed og
Pressedemoralisation, Modelatterligheder og sociale
Skavanker sattes i kritisk Belysning af En, der
ganske tydelig kendte sine Pappenheimere.
Satiren gaar ikke særlig dybt, men er paa een
Gang skarp og godmodig, og den rummer i sig
bande en meget borgerlig Retsindighed og en
verdslig fordomsfri Humanitet. Og om en meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free