- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
314

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadenavne - Gader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betegnelser, der har været gængse Mand og Mand
imellem, der efterhaanden er blevet mere
officielle; rigtig faste er G. ikke blevet, før man
begyndte at nummerere Husene (i Kjøbenhavn
fra 1771).

Med Hensyn til Formen hersker i de middelalderlige
Navne en langt større Variation end
i de senere. De større Gader bar i Regelen
Navne, som endte paa —gade, men for mindre
Gader brugte man Endelser som —stræde,
—gyde, —gang, —slippe, —smøge, —smug,
—sund o. lign., men usammensatte Navne var
ogsaa meget hyppige: Støden, Dynkarken,
Svingelen, ell. Navne med Præpositioner: Bag
Slottet, Ved Stranden o. lign.

De nyere G. er overvejende af sammensat
Form, og som Efterled har man overvejende
anvendt —gade, —vej, ell. i nyeste Tid Allé og
Bulevard. Stræde er gaaet næsten helt af Brug.
Forleddene har man søgt paa forsk. Maade, ofte
ved Tilknytning til lokale Ejendommeligheder:
Jernbanegade, Gasværksvej, Musæumsgade, men
denne Opkaldelsesmaade har ikke ydet tilstrækkeligt
Stof til at holde Skridt med Byernes
hastige Udvikling. Navnlig ved Grundlæggelsen af
hele ny Bykvarterer har man staaet paa bar
Bund med Hensyn til lokale Ejendommeligheder,
og allerede i Nyboder finder vi en systematisk
Opkaldelse efter forsk. Dyr: Krokodillegade,
Elsdyrgade, Rævegade, Tigergade o. s. v.
Denne Brug af gruppevis ordnede Navne har
gjort det lettere at orientere sig i store Byer
og er senere blevet anvendt i stor Maalestok.
I 17.—18. Aarh. brugte man mest Navne
paa Dyr og Planter, Stænder og Rigsdele og
Begreber, og i 19. Aarh. desuden i meget stort
Omfang Navne paa historisk kendte Personer,
men Masser af disse Navne er givet uden nogen
som helst virkelig Tilknytning til Stedet.

I de senere Tider har der dog været en
Tendens til at holde sig til saadanne Navne,
som virkelig har historisk Hjemmel, man har
i mange Byer genoplivet gamle, stedlige Navne
(som Marknavne), der ellers var gaaet i
Glemme, og opkaldt Gader efter Personer, der
virkelig har haft Bet. for den paagældende By, og
der synes at være en Tendens til at komme bort
fra de ofte lange, sammensatte Navne med de
ensformige Efterled —gade og —vej, og man
danner nu igen Navne i den korte og fyndige
middelalderlige Stil (i Kbhvn f. Eks. i det nye
Amagerbro-Kvarter). Men i de foregaaende
Menneskealdre er mange af de gl. Navne
afskaffede og erstattede med mindre
karakteristiske Nydannelser. (Litt.: Joh. Steenstrup,
»De danske Stednavne 2« [1918]; Hugo
Mathiesen
, »Gamle Gader, Studier i
Navnenes Kulturhistorie« [1917]).
G. K—n.

Gader er Veje i Byer; de skal give Adgang
til de forsk. Ejendomme, betjene Færdselen fra
Bydel til Bydel og bringe Lys og Luft til
Beboelseshusene. Gamle Bydeles uregelmæssige,
krumme og snævre Gader viser, at Hensynet til
at skaffe Adgang til Ejendommene opr. har
været enebestemmende, bortset fra enkelte Byer,
der som f. Eks. Mannheim og Turin er byggede i
paa Grundlag af en romersk Lejr, hvis Teltgader
førtes under rette Vinkler mod hinanden, hvorfor
disse Byer straks fik Gadenet med lige
Gader og retvinklede Krydsninger.

Ved senere Tilvækst til den opr. Bykærne af
Forstæder langs de gamle Adgangsveje vil disse
straks faa; særlig Bet. som Færdselsgader, der
som Radier gennemskærer den udvidede By,
medens Trangen til Forbindelse mellem de
enkelte Forstadskvarterer vil medføre Anlæg af
andre Færdselsgader, der i Hovedsagen gaar
parallelt med Grænserne for Bykærnen, saa de
kommer til at danne mere ell. mindre
fuldstændige Ringe uden om denne. Udviklingen af
Ringgader kan blive endnu mere udpræget ved
Byer med Fæstningsanlæg, som opr. kun har
omfattet den ældste Bykærne, men i Aarenes
Løb er blevne flyttede, maaske flere Gange, for
ogsaa at beskytte de tilvoksende Forstæder; de
nedlagte Fæstningsværkers Plads giver da en
særlig god Lejlighed til Anlæg af Ringgader, f.
Eks. de indre og ydre Bulevarder i Paris
(smlg. Bulevard).

Baade Radial- og Ringgader vil ved deres
Beliggenhed have særlig gode Betingelser som
Færdselsgader, men alene kan de ikke
tilfredsstille alle Færdselskrav; de deler Byen i
Kvarterer, som i Hovedsagen er firkantede og helst
bør gennemskæres ved Diagonalgader, saa at
man fra Krydsningspunkterne mellem
Radial- og Ringgader i flere Retninger kan finde Gader,
som fører nogenlunde direkte mod ens Maal.
Derved fordeles Færdselen bedre mellem de
forsk. Hovedgader, saa man undgaar, at enkelte
overfyldes.

Imellem Hovedgaderne maa Gadenettet
suppleres ved Bi- ell. Sidegader, der kan anlægges
enten efter et Rektangelsystem, hvis ene
Retning staar nogenlunde vinkelret paa en af
Kvarterets Hovedgader, saa man faar retvinklede
Husblokke (Karréer) og regelmæssige firkantede
Byggegrunde, ell. man kan anvende et
Trekantsystem med trekantede Husblokke og
uregelmæssige Byggegrunde. Hvor det private
Initiativ er stærkt fremtrædende, vil Sidegaderne som
oftest blive holdt vinkelrette paa den
Hovedgade, hvorfra de udgaar, dels for at de
nogenlunde kan følge Markskellene, som af Hensyn
til bekvem Dyrkning helst er blevne lagte
vinkelret paa hinanden, dels fordi rektangulære
Byggegrunde alm. betragtes som særlig reelle og
letter Bebyggelse efter et bestemt Skema. Af
Skoøhedshensyn burde man snarere foretrække
Trekantsystemet, da Gadeskæringerne saa giver
god Beliggenhed for monumentale Bygninger,
der kan lægges som point de vue for en Gade,
saa de er lette at finde og præsenterer sig godt,
samtidig med at Byggegrundenes Uregelmæssighed
stimulerer Opfindsomheden til en ved sin
Afveksling tiltalende Bebyggelse.
Rektangelsystemets skematiske Simpelhed har yderligere
befordret dets Anvendelse i Byer, hvis
Bebyggelse har udviklet sig hurtigere end
Administrationens tekniske Apparat, f. Eks. de fleste
amerikanske Byer, hvor man tilmed ved
konstant Størrelse af alle Husblokkene, ved at give
Gaderne Numre i St. f. Navne og ved at
sammensætte Husnumrene af et Løbenummer for
den enkelte Blok og den forudgaaende Tværgades
Nummer — Husnummer 2009 er Nr 9 i Blokken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free