- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
359

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallait, Louis - Galland, Antoine - Galland, Pierre Victor - Gallanol - Galla Placidia - Gallarate - Gallardo, Bartolomé José - Gallas, Matthias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

farverige Teknik vakte Furore under dets
Turné i Tyskland o. a. St. (se Biéfve).
Lignende Lykke gjorde »Egmont’s sidste Øjeblikke«
(1848) og det gribende, grandiost, men lidt
melodramatisk virkende »Skyttegildet i
Bryssel viser Egmont og Hoorn den sidste Ære«
(1851, Raadhuset i Tournai, Replik i
Antwerpen’s Mus.). Saa højt Samtiden hævede disse
— kunsthistorisk altid fremragende — Værker
med den lysende Farvepragt, der dog smagte
stærkt af Atelierbryg og udvortes Effekt, og
med Sans for prægnant, men lidt
teatermæssig Karakterskildring, saa lavt paa Rangstigen
stillede et senere Kunstsyn dem. Med de her
nævnte Arbejder havde G. væsentlig udtømt sin
Evne; i de mange senere hviler han paa de
alt vundne Laurbær: »Tasso i Fængslet«, det
smukke »Den Fangnes Familie« (1855),
»Johanne den Vanvittige« (1856, Mus. i Bryssel),
»Frants I hos den døende Lionardo da Vinci«
(1857), »Alba underskriver Dødsdommen« (1863),
»Pesten i Tournai« (1882, Mus. i Bryssel) m.
m. fl.; i Berlins Nationalgaleri: »Grev Egmont’s
sidste Øjeblikke« (1858), i Bryssels Mus.
»Violinspilleren«. G. malede en Del Portrætter,
Pius IX (1861) m. v. Om hans Anseelse vidner
bl. a. hans Udnævnelse til Medlem af
adskillige Akademier; til Ære for »Karl V’s
Tronfrasigelse« lod Byen Bryssel slaa en Medaille.
A. Hk.

Galland [ga’lã], Antoine, fr. Arkæolog og
Orientalist, f. i Rollot 4. Apr. 1646, d. i Paris
17. Febr 1715. G. har navnlig vundet sig et
Navn i Verdenslitteraturens Historie som den,
der først bragte Eventyrsamlingen »Tusind og
een Nat« til Europa og gjorde den bekendt
gennem en fransk Oversættelse. Allerede i en
ung Alder kom G. til at gøre Tjeneste ved det
franske Gesandtskab i Konstantinopel; 1673
ledsagede han Gesandten de Nointel paa en Rejse
gennem Syrien og Lilleasien’s Kystlande og
samlede her en stor Mængde Indskrifter og
andre historiske Mindesmærker. Efter et kort
Besøg i Frankrig, hvor hans arkæologiske
Samlinger vakte stor Interesse, rejste han 1679 atter
ud paa Undersøgelsesekspeditioner i Orienten,
først understøttet af La Compagnie des Indes
orientales
, senere af Kong Ludvig XIV paa
Foranledning af Louvois og Colbert, der
interesserede sig for al videnskabelig Forskning,
som kunde tjene til at give den franske
Kultur Anseelse. Paa disse vidtstrakte Rejser
erhvervede G. et grundigt Kendskab til Orientens
Sprog og moderne Livsforhold, hvad hans ret
talrige videnskabelige Skrifter bærer rigeligt
Vidnesbyrd om. Efter sin Tilbagekomst til
Frankrig understøttede G. d’Herbelot i
Arbejdet paa det store Samlerværk Bibliothèque
orientale
, der indeholdt alt, hvad man den Gang
kunde vide om Orientens Historie og
Litteratur. Efter at han allerede under sine Rejser
havde baaret Titelen Antiquaire du Roy, blev
han 1701 optaget som Medlem af Académie des
inscriptions et des belles lettres
og blev 1709
udnævnt til Professor i Arabisk ved Collège de
France
. Fra 1704 begyndte hans store franske
Gengivelse af 1001 Nat, Les mille et une nuit,
at udkomme. Den vakte en overordentlig
Opmærksomhed og opnaaede hurtig en
international Popularitet. Først to Aar efter hans Død
sluttedes Værket. Den Oversættelse, G. har
givet af de udødelige arabiske Eventyr, er
meget fri og med mange Indrømmelser til
Datidens snirklede Smag, men den har et
helstøbt, elegant Præg og vidner om grundige
Kundskaber; i Frankrig har den stadig hævdet
sin Plads og er udgivet talrige Gange (sidst
1872). G., der var en meget flittig Mand,
efterlod sig ogsaa i Manuskript forsk. vigtige
Arbejder, som dog aldrig naaede at blive trykte.
J. Ø.

Galland [ga’lã], Pierre Victor, fr. Maler,
f. 15. Juli 1822, d. 3. Decbr. 1892. Han kom 1840
paa Ècole des beaux arts, kastede sig over det
dekorative Maleri og blev i dette Fag en af sit
Lands betydeligste Kunstnere. Af hans mange
dekorative Foretagender kan fremhæves: »Skt
Dionysius’es Prædiken« i Pantheon, Loftet i
Sorbonne’s Amfiteater med Fremstilling af
Universitetet, Videnskaberne etc., »Arbejdets
Triumf« (i 26 Fremstillinger) i Paris’ Hotel de
ville. Han virkede ogsaa som Billedhugger og
Arkitekt. (Litt.: H. Havard, L’oeuvre de
P. V. G.
[1894]).
A. Hk.

Gallanol (Gallussyreanilid) er i den nyeste
Tid med Held anvendt mod Hudsygdomme i
St f. Krysofansyre og Pyrogalol. G. faas ved
Kogning af Anilin med Garvesyre og danner
farveløse Krystaller af svag bitter Smag,
tungopløselige i koldt, letopløselige i varmt Vand,
Alkohol og Æter, uopløselige i Kloroform. Det
bruges i Form af Salver i Styrke 1:4 à 1:30,
ell. undertiden i vinaandig Opløsning ell. i
Strøpulvere.
E. K.

Galla Placidia, se Placidia.

Gallarate, By i Norditalien, Prov. Milano,
ligger 41 km NV. f. Milano. Den er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt, har en monumental
Domkirke (San Pietro), er Garnisonsby og har
betydelig Bomulds-, og Maskinindustri.
C. A.

Gallardo [ga’ljtardå], Bartolomé José,
sp. Litteraturhistoriker (1778—1853). Denne
Mand gjorde sig bekendt paa to Maader: ved
sin store Boglærdom og de rige Samlinger, han
tilvejebragte (til Dels gik de desværre til
Grunde i Borgerkrigen 1823), og ved sin
umaadelige Gnavenhed og Bidskhed som litterær
Kritiker, dannet i 18. Aarh.’s Skole. Men
ubestridelig Fortjeneste indlagde han sig ved
Tidsskriftet El Criticón, som han udgav en kort
Tid i 1830’erne, og som indeholder mange
værdifulde bibliografiske Noticer, og især ved
Ensayo de una biblioteca española de libros raros
ó curiosos
, udg. af hans efterladte Samlinger
ved Sancho Rayon og Zarco del Valle (4 Bd,
de to første Madrid 1863—66, de to sidste smst.
1888—89). Det er et Hovedværk for Studiet af
Spaniens ældre Litt.
E. G.

Gallas, Matthias, Greve af Campo,
Hertug af Lucera, kejserlig Greneral, f. 1588 i
Trient, d. 1647 i Wien. Han forrettede først
Tjeneste ved den sp. Hær i Flandern og traadte
derefter ind i den kat. Liga. Ved
Trediveaarskrigens Udbrud tjente han under Tilly og
ledsagede denne paa hans Tog mod Danmark,
udmærkede sig i Træfningen ved Steinfurt, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free