- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gall, Franz Joseph - Galla - Galla - Gallabat - Gallacetofenon - Gallais, Jean Pierre - Gallait, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

354 Kranier og 258 anatomiske Præparater,
som han havde samlet fra sit Wienerophold, og
som han testamenterede til Jardin des Plantes.
J. S. J.

Galla, et østafrikansk Folk, bebor
Landstrækningen mellem Abessinien i Nord til
Ukereve i Syd, grænsende mod Øst til Somalierne,
mod Vest til Folkene ved øvre Nil. Navnet G.
er givet dem af Araberne og betyder
»indvandrende«. Selv kalder de sig Oroma ell.
Ilm-Orma ɔ: tapre Mænd. Hvorlænge G. har boet
i disse Egne, ved man ikke; men baade
sprogligt og legemligt bærer de Vidnesbyrd om, at
de hører til Hamiterne, hvoraf følger, at de en
Gang i Fortiden maa være indvandrede fra
nordligere Egne. De falder i to store Grupper: de
nordlige (i Schoa og Harrar) og de sydlige G.
Disse sidste har i Tidens Løb indgaaet
Blandinger med Negrene, og Udseendet er da
nigritisk. Hvor G.’s Type derimod fremtræder i

Galla.
Galla.


sin Renhed, adskiller den sig bestemt fra
Negrenes ved det ovale Ansigt med den lige, smalle
Næse og de tynde Læber, det lange, opstaaende
Haar og den slanke, velproportionerede
Skikkelse. G. udmærker sig ved en rolig,
gæstevenlig Karakter og krigerisk Mod. I 16. Aarh.
brød de ind i Abessinien, hvis sydlige Del,
Schoa, de undertvang. Senere har de ført
uafbrudte Smaakampe med deres Stammefrænder
Somalierne, der har drevet dem fra Havkysten
ind i Landet. Klædedragten bestaar for
Mændenes Vedk. af et firkantet Stykke Bomuldstøj,
der bæres som en Toga over venstre Skulder,
saa at højre Arm er fri; for Kvindernes af et
Læderskørt, der fastholdes ved en Rem over
Skulderen. De nordlige G. driver baade
Agerbrug og Kvægavl, de sydlige G. kun Kvægavl.
De vigtigste Næringsmidler er Durra og
Honning; Kød og Smør nydes sjældnere. Polygami
er ret udbredt. Kvinderne besørger Agerdyrkningen,
Mændene passer Hjorden. Landet
falder i en stor Mængde uafhængige Samfund, der
styres af et paa en Aarrække valgt Raad. Alle
vigtigere Beslutninger fattes af
Folkeforsamlingen. Imod Nord har G. antaget
Kristendommen i den Form, der er den herskende i
Abessinien. Mod Øst har Islam vundet talrige og
meget ivrige Tilhængere. De vestligere boende
G. har derimod bevaret deres gamle hedenske
Religion. Om Missionen blandt G. se
Fosterlands-Stiftelsen.
(C. Fr.)H. P. S.

Galla se Gala.

Gallabat, Galabat, af Abessinierne kaldet
Metemmeh (Matammah), By i
Anglo-ægyptisk Sudan, Provins Kassala, ligger ved Atbara
umiddelbart ved Grænsen af Abessinien; da
den ligger ved Hovedruten fra Abessinien til
Sennar, er den en Handelsplads af Bet. med
c. 3000 Indb. G. blev anlagt i 18. Aarh. af en
Stamme Takruri fra Darfur, der fra
Abessinien fik Tilladelse til at grunde en permanent
Koloni som Hvileplads for deres
Mekkapilgrimme: endnu er By og Omegn en etnografisk
Enklave af Takruri; 1870 blev den besat af
Ægypterne, men 1886 blev den erobret af Mahdisterne;
her faldt 1889 Abessiniens Konge Johannes i et
stort Slag mod Mahdisterne. 1898 blev den
besat af angloægyptiske Tropper.
C. A.

Gallacetofenon, Alizaringult C,CH3-CO-C6H2
(OH)3, er et Farvestof, der fremstilles ved
Indvirkning af Iseddike og Klorzink paa
Pyrogallol og danner gullige ell. hvide Blade ell. en
gullig-hvid Dej. Det er letopløseligt i varmt
Vand og i Alkohol. G. farver ligesom
Alizarinfarvestofferne f. Eks. Uld, der er bejdset med
Krom, gult, Bomuld, der er bejdset med Krom,
brunt; er Bomulden bejdset med Lerjord, bliver
den derimod gul. Med Jernbejdse giver G.
sorte Farver.
R. K.

Gallais [ga’læ], Jean Pierre, fr.
Journalist og Historiker (1756—1820), var under den
store Revolution og Kejserdømmet en ivrig
Forfægter af royalistiske Anskuelser. Efter
Ludvig XVI’s Henrettelse udgav han en Appel
à la postérité, der en Tid bragte ham i
Fængsel. Efter Restaurationen forfattede han
de meget partiske Tilbageblik: Histoire de la
revolution du 18. fructidor et de Buonaparte

(I—IV, 1814—15), Histoire de France depuis la
mort de Louis XVI jusqu’en 1815
(I—V 1820—
21) o. fl.
P. L. M.

Gallait [ga’læ], Louis, belg. Historiemaler,
f. 9. Maj 1810 i Tournai, d. 20. Novbr 1887
i Bryssel. I sin Fødeby oplærtes han under
Hennequin nærmest i den David’ske
Kunstretning, i Antwerpen fik Studiet af Rubens og v.
Dyck Bet. for hans Kolorit (udførte her
»Kristus helbreder en Blind«, 1833, Katedralen i
Tournai); men først Opholdet i Paris og
Bekendtskabet med Delaroche virkede afgørende
paa hans Opfattelse af Historiemaleriets Maal
og Midler. Her malede han bl. a. »Farende
Musikanter« (Mus. i Liège), »Hertug Alba«, »Hiob
og hans Venner« (i Luxembourg), »Antiocheia’s
Erobring« (1840), et Slagbillede for Versailles.
Hans Berømmelse daterer sig dog først fra
»Karl V’s Tronfrasigelse« (1841, Mus. i
Bryssel); dets efter Datidens Opfattelse glimrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free