Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galler, den døende - Gallere - Galleria - Galleruca - Galletti, Francesco - Galli (Præster) - Galli (se Bibiena) - Galli, Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Satyrernes, og den snoede, i to Knopper endende
Halsring er nøje gengivne. Den døende G. er
et Værk af den hellenistiske Kunst;
Kompositionen skyldes den pergameniske Skole, der
havde Adgang til et Førstehaandsstudium af
Gallerne. Det antages alm., at den døende G.
tillige med en Gruppe i Museo Ludovisi (en
G., der dræber sin Hustru og sig selv) har hørt
til et større Kompleks af Statuer, som skulde
forherlige Attalos’es Sejr over Gaiaterne.
Sandsynligvis er den Kopi efter en Original i
Bronze og, efter Materiale og Teknik at dømme,
udført i Lilleasien ell. Grækenland i 2.—1. Aarh.
f. Kr. Da den fandtes, var højre Arm afbrudt,
og Partier af Fodstykket (med Sværdet og en
Del af Trompeten) manglede. En Afstøbning i
Bronze er opstillet i Ørstedsparken i
Kjøbenhavn.
C. B.
Gallere kaldtes af Romerne de keltiske Folk
(se Kelter), som de kom i Berøring med.
Mest ublandede synes G. at have været i den
midterste Del af det nuværende Frankrig
(Gallia transalpina) mellem Seine og Garonne;
i ethvert Tilfælde betegner Cæsar Beboerne af
dette Omraade som G. i snævrere Forstand.
Men herfra har de bredt sig i alle Retninger,
ikke alene over det øvrige Gallien, men ogsaa
til Britannien og Spanien, hvor de blandede sig
med Ibererne, til Germanien, hvorfra nogle af
dem gennem Donaulandene naaede helt over
til Grækenland og Lilleasien (se Galatere),
og endelig over Alperne til Italien. Hertil
naaede de rimeligvis i Slutn. af 5. Aarh. f. Kr.
og fortrængte Etruskerne fra Posletten, som
derfor af Romerne kaldtes Gallia (cisalpina).
De vigtigste galliske Stammer, som tog Bolig
her, var Insubrerne og Cenomanerne N. f. Po,
Bojerne og Senonerne S. f. samme; de sidstes
Omraade strakte sig langs Adriaterhavet helt
ned i Umbrien, omtrent til Ancona. De nøjedes
imidlertid ikke hermed; i 4. Aarh. trængte de
ogsaa over Apenninerne og angreb bl. a. den
etruskiske By Clusium. Herved blev ogsaa Rom
Genstand for deres Angreb, efter Sagnet, fordi
et romersk Gesandtskab imod Folkeretten
tillod sig at deltage i Kampen paa Etruskernes
Side. Efter at Romerne havde lidt et frygteligt
Nederlag ved Floden Allia, faldt Rom selv i
G.’s Hænder og blev brændt; kun Capitolium
holdt sig, indtil G. for Penge lod sig bevæge
til at fortrække. Sagnet fortalte rigtignok, at
Gamillus havde tvunget dem bort. Dette fandt
St. efter den traditionelle Kronologi 390, i
Virkeligheden dog maaske nogle Aar senere.
Efter omtrent 30 Aars Forløb viste G. sig
paany, og Romerne maatte udkæmpe mange svære
Kampe imod dem, hvortil Traditionen bl. a.
henlægger Titus Manlius Torquatus’ og Marcus
Valerius Corvus’ Heltegerninger. Farlige blev G.
igen 299, da de sammen med en Del Etrusker
trængte frem imod Rom og senere ogsaa angreb
Romerne i Fællesskab med Samnitterne. Faren
afværgedes imidlertid ved det for Romerne
sejrrige Slag ved Sentinum (295), og ti Aar
efter lykkedes det Romerne at erobre
Senonernes Land, hvor de ved Adriaterhavets Kyst
anlagde Kolonierne Sena Gallica og Ariminum;
Landet blev konfiskeret og kaldtes senere ofte
ager Gallicus. Ogsaa Bojerne blev overvundne.
En Tid var der nu Ro, men da
Folketribunen Gajus Flaminius 232 fik vedtaget, at
Senonernes Land skulde fordeles til fattige
romerske Borgere, rettede Bojerne og Insubrerne i
Forbindelse med Tropper, de havde lejet N. f.
Alperne, et heftigt Angreb mod Rom. De
trængte ned i det sydlige Etrurien, men efter et
forbigaaende Held blev de slaaet ved Telamon
(225). Derpaa undertvang Romerne Bojerne
(224), og efter Slaget ved Clastidium og
Mediolanum’s Fald maatte ogsaa Insubrerne
underkaste sig (222). Ved Anlæggelsen af Kolonierne
Mutina, Placentia og Cremona søgte Romerne
at sikre sig Landet. Men under den 2. puniske
Krig fandt G. en gunstig Lejlighed til at
generhverve deres Uafhængighed. De sluttede sig
til Hannibal under hans Indfald i Italien, og
store Skarer af dem kæmpede i hans Hære.
Endnu længe efter at Krigen med Karthagerne
var endt, maatte Romerne kæmpe med G.
Først blev Bojerne paany undertvungne (192),
derpaa Insubrerne, og efterhaanden trængte
Romerne helt op i Alpelandene. — Se iøvrigt
Gallien.
H. H. R.
Galleria, se Bimøl.
Galleruca, Slægt af Bladbillernes Familie,
tællende et meget stort Antal Arter. Legemet
mere ell. mindre ægformet, Hovedet lille,
smallere end Forbryslet; Følehornene staar
nær ved hinanden, halvt saa lange som
Legemet. Forbrystet 4-kantet, bredere end langt,
Vingedækkerne bredere bagtil. Ingen
Springben. Larverne lever frit ude paa Bladene;
Puppestadiet gennemløbes samme St. Det er i
Alm. gule ell. sorte Biller; metalliske Farver
træffes dog ogsaa. Flere Arter har forstlig Bet.
G. capreae (Hovedfarver: gul og sort) gør i
Pilekulturer ikke ringe Skade, G. alni
(metallisk glinsende, staalblaa) er knyttet til Æl, men
optræder sjælden alvorligt; det samme gælder
i endnu mindre Grad om G. xanthomelaena
(Hovedfarver: gul og sort) paa Elm. Enkelte
Arter lever paa Vandplanter, særlig paa Blade
af Nuphar, Nymphaea og Polygonum; det er
en af de herhenhørende Arter, hvis Larver
gennemhuller Aakandebladene.
C. W.-L.
Galletti, Francesco, ital. Billedhugger,
f. 14. Juni 1833 i Cento. Han er Elev af
Baruzzi i Bologna. Hans bekendteste Værker er
»Tobias og Engelen«, en Statue af Guercino (for
Cento) og Savonarola’s Mindesmærke i
Ferrara; mange Portrætbuster samt Gravmæler.
A. Hk.
Galli, det rom. Navn paa Præsterne for
Attis og Kybele.
Galli, se Bibiena.
Galli, Antonio, ital. Billedhugger fra 19.
Aarh., f. i Milano, Elev af Thorvaldsen i Rom.
Han udførte en Mængde Arbejder for Pal.
Torlonia i Rom, endvidere en Statue af Grev
Castiglioni (1855), en Statuette af Columbus,
Johannes Døberen sovende paa Lammet (1858) m.
m. I Ny Carlsberg-Glyptoteket i Kbhvn findes
en Del Værker af G., Reliefferne »Adonis
forlader Venus«, »Iris«, »Erato og Amor« m. v.,
vistnok udførte til det nu nedrevne Pal.
Torlonia.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
