Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 388 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galvanometer - Galvanoplastik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kraftlinier, men denne Drejning modvirkes af
Ophængningsbaandets Elasticitet.
Fintmærkende Spejlgalvanometre tillader Aflæsning af
Udslag for Strømstyrker paa en
Hundredmilliontedel Ampère ell. endnu, mindre. —
Instrumenter med en Traad i mange Vindinger tæt ved
Magneten udmærker sig ved deres Følsomhed;
men det er i Reglen uoverkommeligt at
beregne, hvilke absolutte Værdier for
Strømstyrken der svarer til de forsk. Udslag. For at faa
dette bestemt maa man »kalibrere« sit G. ved
at lede Strømme, hvis Styrke er maalt paa
anden Maade, gennem det og derved faa
bestemt, hvilke Strømstyrker der svarer til en
Række Udslag. Et G., der tillader en virkelig
Maaling, har man i
Tangensgalvanometret eller Tangensbussolen (Fig.
2.). Den lodrette Ledningskreds har een ell.
nogle faa Vindinger og
danner en cirkelformet
Ring. Magnetnaalen,
hvis
Ophængningspunkt falder i
Centrum, er flere Gange
kortere end Ringens
Radius, der helst maa
gøres temmelig stor;
herved opnaas, at
Naalen ikke kommer
uden for det ret
regelmæssige Magnetfelt,
der findes omkr.
Centrum. Ringens Plan
indstilles i den
magnetiske Meridianplan,
hvori Naalen af sig
selv stiller sig, og naar
man nu sender en
Strøm gennem
Instrumentet, vil denne søge at stille Naalen vinkelret
paa Ringens Plan. Tangens af den Vinkel,
Naalen drejes bort fra sin Hvilestilling, er
proportional med Strømstyrken, og naar
man kender denne Vinkel, Ringens Radius
og Jordmagnetismens Styrke i vandret Retning,
kan man finde Strømstyrken udtrykt i Ampère
ved en simpel Formel. Udslagsvinkelen maales
gerne ved en let Viser, der er fæstet til
Naalen og bevæger sig hen over en inddelt Kreds;
den kan ogsaa maales ved Kikkert og Spejl.
Efter at man i nyere Tid har faaet galvaniske
Normalelementer med nøje kendt
elektromotorisk Kraft, og man tillige har let Adgang til
nøjagtig Bestemmelse af elektrisk
Ledningsmodstand, kan man ved Hjælp heraf sende
Sirømme af nøje kendt Styrke gennem sit G.
og derved faa Betydningen af dets Udslag
bestemt, hvorved Tangensgalvanometret som
Normalinstrument bliver overflødigt. — Til
praktisk Brug behøver man Instrumenter, der
tillader umiddelbar Aflæsning af Strømstyrken
uden Beregninger og uden vanskelige
Indstillinger, og som ofte skal tillade Maaling af
stærke Strømme, hvortil de før nævnte
Instrumenter ikke saa godt egner sig. Om
Indretningen af saadanne G. til teknisk Brug
(Ampèremetre) se elektriske
Maleinstrumenter.

Blandt de mange Varianter af G. kan nævnes
Differentialgalvanometret, der
blev angivet af den ældre Becquerel, og som i
sin Tid havde betydelig Anvendelse. I Stedet
for den enkelte Ledningstraad findes her to
Traade, der ligger ved Siden af hinanden, er
ganske ens og ens stillede med Hensyn til den
bevægelige Magnetnaal. Den ene Traads Ender
gaar til Klemskruerne A og A₁, den anden
Traad til B og B₁. Den ene Ende af
Dobbelttraaden fører til A og B, den anden til A₁ og B₁.
Forbinder man et galvanisk Elements ene Pol
med A og B₁, dets anden Pol med A₁ og B, vil
de to Ledninger gennemløbes af lige stærke
Strømme i modsatte Retninger, og Naalen gør
intet Udslag. Indskydes lige store Modstande i
de to Strømkredse, forstyrres Ligevægten
ikke, men er Modstandene ulige store, bliver
Strømmene ulige stærke, og Naalen slaar ud.
Apparatet kan altsaa bruges til Maaling af
elektrisk Ledningsmodstand. Det kan gøres
meget følsomt, men det er vanskeligt at faa de to
Ledningstraade tilstrækkelig ens.
K. S. K.

Fig. 2. Tangensgalvanometer.

Galvanoplastik er en vigtig Del af
Galvanoteknikken og gaar ud paa ved den elektriske
Strøms Hjælp paa Overfladen af Genstande,
der er nedsænket i en Opløsning af et
Metalsalt, at danne et Overtræk af vedkommende
Metal, der er saa sammenhængende, at det,
naar det er blevet tilstrækkeligt tykt, kan
fjernes samlet fra Genstanden og da giver en tro
Afbildning af dennes ydre Form. Det er
øjensynligt, at man paa denne Maade maa faa et
omvendt Aftryk, et »Negativ«; ønsker man en
virkelig naturtro, »positiv« Afbildning maa man
enten gentage Processen endnu en Gang, idet
man foretager en fornyet Udfældning paa
Negativet, ell. man maa først ved Afstøbning ell.
paa anden Maade danne et Negativ — en
saakaldt Matrice —, som tro, om end omvendt,
gengiver Genstandens ydre Form, og derpaa
tage en galvanoplastisk Kopi af denne. Metoden
har under vekslende Former fundet stor
Udbredelse i vidt forsk. Grene af Teknikken,
takket være den overordentlig store Skarphed,
hvormed de saaledes fremstillede Kopier
gengiver enhver Detaille i Originalens ydre Form.
Alt efter Formaalet veksler de Former,
hvorunder Udførelsen foregaar, særdeles meget; her
kan derfor kun gives nogle enkelte typiske
Træk.

Det Metal, der oftest anvendes i G., er
Kobber; den store Lethed, hvormed det udfældes
galvanisk i regelmæssig, sammenhængende
Form med en glat metallisk Overflade gør det
særligt egnet hertil. Der anvendes næsten altid
et surt kobbersulfatholdigt Bad — f. Eks. 200 g
krystalliseret Kobbersulfat og 30 g koncentreret
Svovlsyre til 1 l Vand. Ved galvanoplast.
Udfældninger, der skal gaa særligt hurtigt og hvor der
derfor maa anvendes stor Strømstyrke,
anvendes f. Eks. 250 g krystalliseret Kobbersulfat og
7,5 g Svovlsyre til 1 l Vand. Som Anoder
anvendes Plader af rent Kobber, bedst
Elektrolytkobber, som under Elektrolysens Løb vil opløse sig
i Badet, saa at dettes Kobberindhold stadig
holdes oppe paa samme Størrelse. Som Beholdere
anvendes i Reglen Stentøjsfade, ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>