- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gang (i Geologien og Grubedriften) - Gang (Søv.) - Gang (Ure) - Gang (Jætte) - Ganga - Gangadvara - Ganganelli - Gangarter - Gangarv - Gangben - Gangbro - Gangbræt - Gangbygning - Gangdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højst forsk., saa hver Malmegn, ja næsten hver
G. har sit Malmfallsproblem. Ogsaa med
Dybden kan Malmens Natur og Rigdom veksle.
Primært kan dette ligge i de forsk. Betingelser,
som de visse Dele af Gangen eller Bjergarten,
den gaar igennem (Sidestenen), har budt
Malmafsætningen, men især p. Gr. a. Veksling
i Tryk og Temp. under Malmafsætningen.
Saaledes viser det sig, at Blyindholdet paa
sølvholdige Gange tager af og bliver erstattet af
Zinkmalm paa Dybet. Sekundært veksler
Malmindholdet paa Dybet, fordi det øverste af
Gangen er oxyderet og udludet. Under dette
Oxydationsbælte (Eiserner Hut, Gossan, Chapeau
de fer) kommer et Cementationsbælte med rige
Malme. Derefter indtræder det primære
Forhold. Saaledes fører ofte Kobbergange øverst
Brunjernsten med et forsvindende
Kobberindhold, under dette Parti optræder saa i en
forholdsvis lille Højde rig Kobbermalm, som
broget Kobber, Kobberglans og Kobberkis,
derefter kommer den primære Fyldning af
kobberholdig Svovlkis, hvis Kobberindhold ofte
aftager i Dybet. Efter de paa en G. optrædende
Mineraler har man (Werner, Herder,
Breithaupt) opstillet saakaldte
Gangformationer. Saaledes taler man om en
ædel Kvartsformation (Kvarts med Sølvertser),
om en ædel Blyformation (Karbonater, Kvarts
og sølvholdig Blyglans) o. s. v. Men disse
Udtryk taber mere og mere deres Bet.

Den første Teori om Gangdannelse er
opstillet af Werner, idet han antog, at de
dannede Revner blev fyldte ovenfra med
Mineralsubstanser, der var opløste ell. opslammede
i Vand (Descensionsteorien). Denne
Teori — om den end kan gælde for nogle G.
— viste sig utilfredsstillende, og Herder og
Breithaupt opstillede som videre
Muligheder, at Udfyldningsmaterialet stammer fra
Sidestenen. Det er i Virkeligheden paavist, at
fl. G. er udfyldte med Mineralsubstanser, som
det rindende Vand har udludet fra Sidestenen,
og dermed er det bevist, at denne Teori
(Lateralsekretionsteorien) gælder for
Dannelsen af fl. G. Videre er der opstillet den
Antagelse, at G. er opstaaet samtidig med
Sidestenen. Denne
(Kongenerationsteorien) viser sig ogsaa rigtig for de G.,
hvis Revne har aabnet sig p. Gr. a.
Sammentrækning af Bjergarten.

Den fjerde Teori for Udfyldningen af G.
antager, at Materialet kommer fra Dybet og
det enten i glødende smeltet Tilstand
(Injektionsteorien) eller i Gasform
(Sublimationsteorien) ell. i vandig Opløsning
(Infiltrationsteorien). Eruptiver har
ofte udfyldt Revnerne og dannet
Bjergartsgange; paa disse G. passer Injektionsteorien,
ligesom utvivlsomt Revnerne i mange Tilfælde
er fyldte med Sublimationsprodukter, ell.
varme Kilder har afsat Gangmassen. Man ser
imidlertid, at een Teori ikke passer for alle G.,
og at man har taget fejl, naar man med en
eller anden Teori har villet almindeliggøre
Gangdannelsen. Tværtimod er det vel ofte
saa, at man for at forklare sig Gangdannelsen
maa tage flere af disse Maader til Hjælp, og at
maaske Spørgsmaalet endnu bliver staaende
aabent. Smlg. Petrografi og Spalte.
(Litt.: Werner, »Neue Theorie von der
Entstehung der Gänge« [Freiberg 1784];
Breithaupt, »Die Paragenesis der Mineralien«
[Freiberg 1849]; v. Cotta, »Gangstudien«
[Freiberg 1847—62]; Samme, »Lehre von den
Erzlagerstätten« . [1859—61]; Vogelsang,
»Zur Theorie der Gangbildungen« [Stuttgart
1863]; v. Groddeck, »Lehre von den
Lagerstätten der Erze« [Leipzig 1879]; Phillips
and Louis, A treatise on ore deposits
[London 1896]; Beck, »Lehre von den
Erzlagerstätten« [Berlin 1903]; Stelzner und
Bergeat, »Die Erzlagerstätten« [Leipzig
1904—06]; W. Lindgren, Mineral deposits [New
York 1913]; Beyschlag, Krusch, Vogt,
»Die Lagerstätten der nutzbaren Mineralien und
Gesteine«, I—II [Stuttgart 1913—14]).
A. G.

Gang (Søv.): 1) De forsk. mørke eller lyse
Striber, der til Prydelse i ældre Skibe var
malede langs den udenbords Skibsside særlig
mellem Kanonportene. 2) Ved Søurets
(Kronometrets) Gang forstaas det Antal ell. Dele af
Sekunder, Søuret i Løbet af et Døgn (et Etmaal)
gaar hurtigere ell. langsommere end normalt.
Dette kaldes Urets daglige G.
H. E.

Gang (Ure), se Echappement.

Gang, i nordisk Mytologi Navn paa en Jætte,
Søn af Olvalde. Hans Fader var meget rig paa
Guld, og Sønnerne Thjasse, Ide og G. delte
Guldet paa den Maade, at hver efter Tur tog
en Mundfuld af det; derfor kalder Skjaldene
Guldet for disse Jætters Ord ell. Tale.
G. K-n.

Ganga, se Ganges.

Gangadvara, se Hardwar.

Ganganelli [gaŋga’næli], se Clemens XIV.

Gangarter (Hestens). De naturlige G. er
Skridt, Trav og Galop. G. er behandlede hver
i sin Artikel. M. H. t. de kunstige G. se
desuden Skoleridning. For de fejlagtige G.’s
Vedk. se bl. a. Pasgang og
Svømmetrav.
(C. G. B.). O. P.

Gangarv, gaaende Arv, betegnede i den
middelalderlige sjællandske og skaanske Ret
Arv, som tilfaldt fjernere Descendenter end
Børnebørn (saaledes i det mindste de fleste
Steder) ell. fjernere Slægtninge i den
opadstigende Linie ell. Sidelinien end Forældre og
Søskende. Saadan Arv var ejendommelig ved,
at den altid deltes lige (in capita) mellem alle
Arvinger, og at ogsaa Mand og Kvinde gik lige
i Arv, medens ellers Mand tog Dobbeltlod mod
Kvinde.
P. J. J.

Gangben (zool.), Ben indrettede til Gang.

Gangbro (Søv.), en Bro til Brug for
Passagererne ell. Mandskabet i et Dampskib. G. er
enten i Højde med Overbygningen ell. med
Lugerne.
H. E.

Gangbræt, se Kobrygge.

Gangbygning, tidligere i dansk Arkæologi
anvendt Betegnelse dels for visse Dysseformer
med Gang, dels for Jættestuer (se Dysse og
Jættestue).
H. A. K.

Gangdag. Iflg. dansk Lovgivning paahviler
der Ejerne af de faste Ejendomme paa Landet
Forpligtelse til at præstere visse Arbejdsdage
til det Offentlige. Disse Arbejdsdage kaldes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free