Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasglødelys. - Gashammer - Gasi - Gasimur - Gaskalk - Gaskalorimeter - Gaskell, Elizabeth Cleghorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysstyrke. I Aarenes Løb er Fabrikationen skredet
uhyre frem, Nettene er stærke og stærkt
lysende og i allerhøjeste Grad praktisk
anvendelige. Angaaende nærmere Detailler ved
Fabrikationen, ved Lampekonstruktionen,
Lysstyrken o. s. v., se Kulgas, Afsnit L. I.
R. T.
Gashammer, se Hammer.
Gasi, Havneby paa Afrikas Østkyst i britisk
Østafrika, 75 km S. f. Mombas, er en vigtig
Havneplads for Kilima-Ndjaro-Landet.
C. A.
Gasimur (Kasimir), en Biflod til den
sibiriske Flod Argun. Længde 375 km.
M. V.
Gaskalk, et Biprodukt, der fremkommer,
hvor Kalk anvendes til Rensning af Gas. Da
dette nu yderst sjældent forekommer, i hvert
Fald kun under særlige Forhold (Trægas, dog
ikke altid), har Fremkomsten af Gaskalk ikke
mere den Bet. som før. G. bestaar væsentligst
af kulsur Kalk, noget svovlsur Kalk,
svovlsyrlig Kalk m. m., og anvendtes mest i
Garverier til Afhaaring af Huder.
R. T.
Gaskalorimeter, Kalorimeter til Bestemmelse
af luftformige Brændstoffers
Forbrændingsvarme (Brændværdi). Mest benyttes
Junckers’ G., hvor en konstant Gasstrøm, der
afmaales ved at passere en nøjagtigt visende
Gasmaaler, ledes til Kalorimetret og
forbrændes i et særligt Forbrændingskammer, der
befinder sig inde i Kalorimeterbeholderen helt
omgivet af Vandet i Kalorimetret. Man maaler
da som ved ethvert Kalorimeterforsøg Vandets
Temperaturstigning.
H. M. H.
Gaskell [’gäskə£], Elizabeth Cleghorn,
eng. Forfatterinde (1810—65), var Datter af en
Embedsmand William Stevenson, hvis
Løbebane havde været ret afvekslende:
Dissenterpræst, Landmand, Kostskoleforstander,
Medarbejder ved Edinburgh Review. Da Moderen
døde ved hendes Fødsel, blev hun adopteret af
en Moster, der boede i den lille By Knutsford i
Cheshire, hvor hun levede til sit 15. Aar og
igen fra sit 19.—22., da hun ægtede
Dissenterpræsten William G. i Manchester, hvor hun
levede til sin Død. Mr. G. var stærkt litterært
interesseret og var i en længere Aarrække
Lærer i eng. Litt. og Hist. ved det derværende
Owen College. Sammen med ham forsøgte Mrs.
G. sig i poetiske Skitser i Crabbe’s Stil, hvoraf
een offentliggjordes i Blackwood’s Magazine
Jan. 1837. Under et Besøg i Wales døde
hendes lille Søn, og for at aflede hendes Tanker
fra Sorgen opfordrede hendes Mand hende til
at udnytte sine litterære Evner. Hun havde i
Manchester paa nærmeste Hold lært de da
overordentlig mørke industrielle Forhold at kende og
nærede dyb Medfølelse for Arbejdernes elendige
Kaar. Hendes egen dybe Sorg har vel gjort denne
Medfølelse endnu mere levende og været
medbestemmende for Stofvalget til Mary Barton,
der udkom anonymt 1848, hvor de sociale
Problemer afspejler sig i et kvindeligt medfølende
og kristent Sind. Ligesom Disraeli’s Sybel,
der udkom 1845, og Dickens’ Hard Times er
den et Led i den Reaktion mod
Manchesterskolen, der paa denne Tid ud fra nationalt,
humant ell. kristeligt Udgangspunkt kræver
Retfærdighed over for Arbejdernes Krav. Mary
Barton gjorde umaadelig Lykke og førte til
Venskab med Tidens betydeligste Aander:
Dickens, Ruskin, Carlyle og fremfor alle
Charlotte Bronté. Mrs. G. blev Medarbejder ved
Dickens’ Household Words og senere ved All the
Year round. I førstnævnte skrev hun fra Decbr
1851 til Maj 1853 sin mest yndede Bog
Cranford, hvor hun, øsende af
Barndomserindringer fra Knutsford har givet en af de mest
yndefulde Skildringer af eng. Smaabyer, fyldt
af en Humor saa ren og fin som i Lamb’s
bedste Essiays. 1854—55 offentliggjordes samme
Sted North and South, der fulgte lige efter
Dickens’ Hard Times. Ligesom i Mary Barton
er atter her de sociale Forhold i det
industrielle Nordengland — Kampen mellem
Kapital og Arbejde — Historiens Baggrund, men
hendes Erfaring er øget, saa Lys og Skygge
er mere ligelig fordelt, og ud fra et Synspunkt,
som en af Personerne udtrykker i Sætningen:
God has made us so that we must be mutually
dependent, anbefales Forsoning gennem
forstaaelsesfuld Sympati. Men Modsætningen er ikke
blot mellem Kapital og Arbejde, men mellem
to Civilisationer, en ældre og en yngre: det
agerdyrkende, patriarkalske, idylliske, sorgløse
Syd og Nordens rastløse Energi og tunge Alvor,
en Modsætning, der eksisterer den Dag i Dag.
I Skildringen af eng. Landliv er det atter
Knutsford-Minderne, der giver Stof og Farve. I
samme Tidsrum, hvori de tre nævnte Romaner
var blevne til, havde hun offentliggjort The
Moorland Cottage (1850) og Ruth (1853), hvor
Mindet om hendes lille Søns Død atter har
spillet ind; ved sin Protest mod eng. bigot
Dømmesyge over begaaede Fejltrin vakte den en Del
Strid. Ogsaa hendes næste Bog, en
Levnedsskildring af Veninden Charlotte Brontë (1857),
skulde vække en Del ganske uberettiget
Misfornøjelse. Den regnes nu for en af engelsk
biografisk Litt.’s Perler. Medens Mrs. G. i sine
hidtil offentliggjorte Romaner havde tumlet
med Problemer og Forhold, der mødte hende
i hendes daglige Liv, synes Ideen til Sylvia’s
Lovers (1863) at være kommet, til hende
gennem Læsning af Crabbe’s Ruth, der vel
allerede har givet Navn til hendes tidligere
Boman. Sylvia’s Lovers er en hist. Roman, der
foregaar i Hvalfangerbyen Whitby med
Napoleonskrigenes berygtede Presgangssystem
som Baggrund. P. Gr. a. sin spændende, stærkt
vekslende Handling hører den til hendes mest
læste Bøger; den rummer to af hendes
smukkeste Skikkelser, Heltinden Sylvia og
Tjenestekarlen Kester. I den lille Novelle Cousin
Phillis, der udkom 1865, har hun i Skildringen af
Landmandspræsten Holman sikkert laant Træk
fra Faderen; Egnen er ogsaa her det kære
Knutsford. Bent artistisk er det hendes mest
fuldendte Bog. Inden hendes sidste Bog Wives
and Daughters, der var begyndt at udkomme
i Cornhill Magazin Aug. 1864, var helt fuldendt,
døde hun pludselig af et Hjerteslag 12. Novbr
1865. I den midtvictorianske Romankunst
fylder hun værdigt en Plads ved Siden af Dickens,
Thackeray og George Elliot. En samlet Udg. af
hendes Værker med Indledning og Biografi af
A. W. Ward udkom 1906 (The Knutsford
Edition) i 8 Bd. (Litt.: L. Sv. Belloc,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
