- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
483

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gatteaux, Jacques Édouard - Gatterer, Johann Christoph - Gatti, Bernardino - Gatty, Margaret - Gatun - Gau - Gau, Franz Christian - Gaucelm-Faidit - gauche - Gauchos - Gaucin - Gauda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marie G. (1751—1831) og Billedhuggeren Moitte,
er en Minerva efter Paris’ Dom (Bronzestatue),
Michelangelo’s Bronzebuste og Marmorstatuen
af Anna af Beaujeu. Sine store Kunstsamlinger
overlod han Louvre.
A. Hk.

Gatterer [’gatərər], Johann Christoph,
tysk Historiker, f. 1727 ved Nürnberg, d. 1799
som Prof. i Göttingen, hvad han havde været
siden 1759. G. var Universalhistoriker og
anvendte i sine Skr først den synkronistiske
Metode. Hans vigtigste universalhistoriske
Værker er: »Die Weltgeschichte in ihrem ganzen
Umfange« (2 Bd 1785—87), »Versuch einer
allgemeinen Weltgeschichte bis zur Entdeckung
von Amerika« (1792). G. indsaa
Hjælpevidenskabernes Bet. for det hist. Studium og udgav
fl. Lærebøger i slige Fag, saaledes »Abriss der
Diplomatik« (1798), »Abriss der Genealogie«
(1788), »Abriss der Heraldik« (2. Opl. 1792),
»Kurzer Begriff der Geographie« (3. Opl. 1793)
— alle i sin Tid meget benyttede og
banebrydende i sin Art. 1764 stiftede han det
»Historische Institut« i Göttingen og udgav 1767—71
»Allgemeine historische Bibliotek« (16 Bd) og
1772—81 »Historische Journal« (16 Bd). (Litt.:
Wesendonck, »Die Begründung der
neueren deutschen Geschichtsschreibung durch G.
und Schlöser« [Leipzig 1876]).
Kr. E.

Gatti, Bernardino, kaldet Il Sojaro
(Tøndebinderen), ital. Maler, f. i Pavia c. 1495,
d. i Parma 1575. Han var Lærling af Correggio
og dennes Efterligner, saaledes i de yndefulde
Børneskikkelser, G.’s Hovedværker er
Altertavlen »Madonna med Donatorer« i Pavias
Katedral, »Kristi Fødsel« (1567) i S. Pietro i
Cremona, i Refektoriet i samme Kirke det
farveskønne »Den underfulde Bespisning« (1552)
med dets rige Komposition af en Mængde
Figurer over Legemsstørrelse samt Freskerne i
Kuplen i Parmas Madonna della Steccata
(»Marias Himmelfart«, 1566). G. er særlig
repræsenteret i de her nævnte Byer og i Piacenza.
A. Hk.

Gatty [’gäti], Margaret, eng.
Forfatterinde (1809—73), Datter af Nelson’s Ven og
Skibskapellan, Dr. Scott. Sammen med sin Mand,
Præsten Alfred G., udgav hun 1842 Life of Dr.
Scott
, der gjorde megen Lykke og fulgtes af
Life of Dr. Wolff, the missionary (1860) og
The old Folks at Home, en Beskrivelse af en
Rejse til Irland 1862, ligeledes i Forening med
sin Mand. Af hendes egne Arbejder kan
nævnes: The fairy godmother and other tales (1851),
Parables from Nature (5 Bd. 1855—71).
Desuden skrev hun under Pseudonymet »Aunt
Judy« Aunt Judy’s Tales (1859) og udgav fra
1866 Maanedsskriftet Aunt Judy’s Magazine samt
1872 The Mother’s book of poetry.
(T. L.). I. O.

Gatun, Dæmning, se Panama-Kanal.

Gau [ga^u] (gotisk gavi) hedder et Omraade
af vekslende Størrelse i den retslige
Landskabsinddeling hos Goter, Tyske, Friser og
Sachser, svarende til lat. pagus, fr. pays.
Brisigavi, ɔ: Indb. af Breisgau, tjente i Roms Hær
c. 400 e. Kr. Karl den Store lagde G. til Grund
for sin Grevskabsinddeling, ved hvilken de til
G. knyttede Indretninger efterhaanden
fortrængtes. Bjergdale bærer endnu Navne som Allgäu,
Aargau, Rheingau. Om den hele Inddelings
Karakter er der mellem Kenderne af
middelalderlige Forhold ført en meget omfattende
Drøftelse.
G. S-e.

Gau [fr. go], Franz Christian, tysk-fr.
Arkitekt, f. i Köln 1790, d. i Paris 1853, kom 1809
til Frankrig, hvor han 1826 erhvervede sig
Indfødsret. I Paris opførte og restaurerede han
forsk. Kirker, væsentl. i gotisk Karakter, og
byggede Fængslet la Roquette. 1817 foretog han en
længere Udenlandsrejse, særlig til Nubien og
Ægypten, hvor han opnaaalte og studerede en
Række hidtil ukendte Oltidsmonumenter. Han
har udg. Les antiquités de la Nubie (1821—28)
og fuldendte Mazois’ Les ruines de Pompéi.
Endelig virkede han 1824—48 som Forstander for
en Arkitektskole i Paris, særlig beregnet for
Tyskere. Bl. hans Elever var G. Semper og
den danske Arkitekt Bindesbøll.
C. A. J.

Gaucelm-Faidit [go’sælm-fæ’di], provençalsk
Troubador, f. 1180 (?), d. 1240.
Efterretningerne om hans Liv er sparsomme og usikre. Han
var Limousiner af Fødsel og stod i et
platonisk Kærlighedsforhold til den skønne
Borgfrue Marie de Ventadour, hvem han har
helliget forsk. Elskovsdigte. Desuden har han
skrevet politiske Viser, hvori han priser
Richard Løvehjerte og haaner Filip August, og
en Korstogssang. Han synes en Tid lang at have
opholdt sig i Lombardiet hos Bonifazio di
Monferrato.
J. K. L.

gauche [go.∫] (fr.), venstre, klodset, kejtet,
i Musikken m. g. = main gauche [’mæ-go.∫],
venstre Haand.

Gauchos [’ga^ut∫ås] kaldes en sydamerikansk
Befolkning, der lever paa Sletterne omkr.
La-Plata-Floden. De antages at nedstamme fra de
første sp. Kolonisters Forbindelser med
Indianerinderne. Selv hævder de, at de er Hvide,
og de ser med Foragt ned paa den farvede
Befolkning. Deres Udseende varierer efter
Afstamningens Renhed, men nærmer sig mest
Mestitsernes; de stadige Giftermaal med indianske
Kvinder fører Typen mere og mere tilbage til
den opr. Befolknings. G. lever som Hyrder og
Kvægopdrættere, der tager Tjeneste paa de
store Kvægfarme. De er overordentlig dygtige
Ryttere, der med Lassoen forstaar at fange det
halvvilde Kvæg, de vogter. Af G.’s Dragt maa
fremhæves Ponchoen, et firkantet Stykke Tøj
med et Hul i Midten, gennem hvilket Hovedet
stikkes. I tidligere Tid, under de politiske
Uroligheder i 19. Aarh.’s første Halvdel, optraadte
de som Røvere, der udstrakte deres
Plyndringstog til La-Plata-Staternes rigeste Provinser. Nu
er de faldne til Ro og fører et forholdsvis
fredeligt Liv.
(C. Fr.). H. P. S.

Gaucin [ga^u’þin], By i det sydlige Spanien,
Prov. Malaga (Andalusien), amfiteatralsk
liggende paa Sierra del Hacho. 35 km SV. f.
Ronda. (1900) 3900 Indb. G. har et gammelt
maurisk Citadel.
H. P. S.

Gauḍa (Sanskrit »Sukkerland«, af guḍa,
Sukker) er en Benævnelse paa Bengalen,
særlig Central-Distriktet fra Vanga til Grænsen af
Orissa, hvor udstrakte Ruiner af den gl.
Hovedstad Gaur (Lakhnaoti) endnu findes. Af
G. kommer Betegnelsen gaudiske Sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:33 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free