Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 490 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gauss, Johann Carl Friedrich - Gaussen, François Samuel Robert Louis - Gausta - Gaustad Sindssygeasyl - Gaut - Gaut, Jean Baptiste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Werke«, udg. af Videnskabsselskabet i
Göttingen, I—X (1900—17), er udg. hans
»Briefwechsel mit Schumacher« af Peters (6 Bd,
Altona 1860—66); »Briefwechsel mit Humboldt«
af Bruhns (Leipzig 1877); »Briefwechsel mit
Nicolai« af Valentiner (Karlsruhe 1877);
»Briefwechsel mit Bessel« (Leipzig 1880);
»Briefwechsel mit Olbers«, I—II (1900—09) af C. Schilling.
En Bronzestatue (af Schaper) er rejst for ham
i Braunschweig. (Litt.: Sartorius von
Waltershausen, »G. zum Gedächtniss«
[Leipzig 1856]; Winnecke, »G., ein Umriss
seines Lebens und Wirkens« [Braunschweig
1877]).
J. Fr. S.

Gaussen [go’sã?], François Samuel
Robert Louis, schweizisk reformert
Teolog, f. i Genève 1790, d. 1863. 1816 blev han
Præst i Saligny ved Genève og traadte snart
i bestemt Opposition til den herskende
rationalistiske Aandsretning. Han sluttede sig til den
af den skotske Vækkelsesprædikant Haldane i
Genève fremkaldte Vækkelse (réveil) og blev til
sidst, da han som Medlem af det »evangeliske
Selskab« var med til at grunde en særlig teol.
Skole, afsat af Raadet 1831. Efter at have
foretaget fl. Rejser blev han 1834 Prof. i Dogmatik
ved denne Skole. Han var en strengt ortodoks
kalvinistisk Teolog. (Litt.: v. d. Goltz, »Die
reform. Kirche in Genf im 19. Jahrh.« [1862];
L. Maury, Le Réveil religieux [1892]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Gausta [’gä^usta], 1884 m, hæver sig paa
Sydsiden af den paa vestre Side af Tinnsjøen
i Telemarken udmundende Vestfjorddal.
Fjeldets Hovedretning er fra N. mod S. med den
højeste Top i den nordligste Del; fra denne
Top skraaner Fjeldet jævnt S. over ned mod
de tvende ved Siden af hinanden liggende
Toppe Gaustaknæerne, men mod de
andre Kanter er Styrtningerne overmaade stejle
saavel til Vestfjorddalen som til Gausdalen paa
Vestsiden og Veirdalen paa Østsiden. Fjeldet
bestiges lettest fra Gaarden Nyland, hvorfra
Turen medtager omtr. 6 Timer. G. er et af de
højeste Punkter i det sydlige Norge; der er
herfra en overordentlig vid Udsigt: til
Jotunheimens Toppe i N. og til Havet uden for
Jomfruland i S. Den paa Toppen opførte Varde
er et af den europ. Gradmaalings Signaler,
knyttet til Spaatind i nordre Land ved en
Sigtelinie af meget nær 150 km’s Længde, vistnok
den længste Sigtelinie i Europa.
(J. F. W. H.). M. H.

Gausta.

Gaustad Sindssygeasyl [’gä^usta(d)] i vestre
Aker, ved Gaustad Station paa
Holmenkol-Banen, c. 5 km NV. f. Kristiania, er opført af
Arkitekt H. E. Schirmer, efter at Stortinget
havde vedtaget Loven om Sindssygevæsenet af
17. Aug. 1848, og efter Planer, udarbejdede i
det væsentlige af den til Direktør for Asylet
udsete Læge Herman Major. Asylets
Bygninger ligger ordnede symmetrisk paa begge Sider
af en Administrations- og Økonomibygning
saaledes, at der paa hver Side findes en Bygning
for Urolige, en med Vagtafdelinger, en for
Rolige og en for første Forplejningsklasse, i
den sidste findes tillige Festsal. Alt, som ligger
Ø. f. den mod S. vendende Hovedindgang, er
bestemt for Kvinder, alt paa vestre Side for
Mænd; i Midten ligger den store
Økonomibygning med højt Taarn, Kirke o. s. v.
Bygningerne for de Syge paa begge Sider er
forenede med dækkede Buegange, aabne mod Ø.
og mod V., men adskilte ved Spadseregange.
Direktør- og Præsteboliger, Keglebane o. s. v.
er indrettede i særskilte Bygninger. Asylet, som
aabnedes 1. Oktbr 1855. har Plads til 350 Syge.
Opr. kostede Bygningerne med Tomt c. 780000
Kr, 1858—59 udvidedes Asylet ved Tilbygninger
for c. 60000 Kr, foruden at der i Aarenes Løb
er sket Udvidelser af den tilhørende store
Jordvej, Skov m. m. for c. 200000 Kr. I de
sidste Aar er en Række Forbedringer og
Udvidelser dels planlagt, dels gennemført. Til
Asylet har den kliniske Undervisning i
Psykiatri været knyttet; det er Meningen, at der
nu skal oprettes en særlig psykiatrisk
Universitetsklinik paa Asylets Grund. (Litt.: O.
Sandberg, »G. S. 1855—70« [Kria 1871];
»Generalberetninger for Gaustad Asyl« siden
1856).
(J. B. H.). K. H. K.

Gaut, 1) et Navn paa Odin; af uvis Bet. 2)
Goternes mytiske Stamfader, Fader til Kong
Gøtrik. 3) G., Gøt, nordisk Mandsnavn; egl. en
Gøte (ligesom Dan, en Dansker).
A. O.

Gaut [go], Jean Baptiste (1819—91),
provençalsk Digter fra Aix-en-Provence, hvor
han i mange Aar var ansat som
Byraadssekretær. Han var meget virksom ved de
Forhandlinger, der gik forud for Felebrigens
Tilblivelse, navnlig ved Digterkongressen i Aix
1853. Det, han arbejdede for, var et
Litteraturselskab med lærd æstetisk og filologisk Tilsnit,
men da Roumanille blev overbevist om, at dette
var uigennemførligt inden for de folkelige
Former, som han arbejdede for, skiltes deres
Veje, og G. traadte mere i Baggrunden, skønt
han bestandig var et velvilligt og flittigt
Medlem af Felebrigen. Han dyrkede særligt det
mindre Drama og udgav 1874 en stor Samling
Sonetter under Titlen Sounet, Souneto e
Sounaio; desuden har han udarbejdet en kortfattet
Fremstilling af prov. Litt.: Étude sur la
litterature et la poésie provençales (Aix 1867).
J. K. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>