- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gay Lussit - Gaz - Gaza - Gaza - Gazania - Gaze - Gazelle Floden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gay Lussit [gæ-ly’sit], et monoklint, hvidt
Mineral, bestaaende af vandholdig, kulsur Kalk
og Natron (CaCO3.Na2CO3.5H2O). forekommer ret
rigelig ved visse Saltsøer, saaledes ved
Lagunilla i Nærheden af Mérida i Venezuela og i
Nærheden af Ragtown i Nevada.
(N. V. U.). O. B. B.

Gaz, Længdemaal i Asien, 1 Guz ell. Gaz er
i Bengalen = 1 Yard (2 Haths), i Bombay =
3/4 Yard (1 1/2 Haths), i Kalkutta = 1 Yard,
i Arabien = 25 eng. Tommer.
Th. O.

Gaza, den sydligste af de fem betydelige
Filisterbyer, maaske det af Herodot omtalte
Kadytis. Den hævdede bestandig sin
Selvstændighed over for Israelitterne, og synes at have
været den vigtigste af Filisternes Stæder
(Amos 1, 6). En Del af Samson’s Eventyr
finder Sted i G. Den var et Knudepunkt ved Vejen
mellem Ægypten og Arabien til den ene Side,
Syrien og de østlige Magter paa den anden,
samtidig med, at den var Udgangspunktet for
Vejen over Middelhavet, derfor gennem
Tiderne en vigtig Handelsstad og Genstand for de
konkurrerende Stormagters Attraa. Tiglat
Pilesar erobrede den 734 og gjorde dens Konge
Hanno til Vasal. Han sluttede sig til et Oprør
mod Sargon og blev slaaet ved Rafia. De flg.
Assyrerkonger nævner Kongen af G. (Silbel)
som Vasal. Senere kom G. under Ægypten (Jer.
47, 1), fra 605 under Babylonerne, derpaa
under Perserne. G. var en stærk Fæstning, som
Alexander først erobrede efter 2 Maaneders
Belejring 332. Efter den Tid var den skiftevis
i Ptolemæernes og Seleucidernes Besiddelse;
fra 198, da Antiochus den Store erobrede den,
havde de sidste Magten. Den regeredes af et
Raad paa 500. Allerede fra Persertiden haves
Mønter ,,med fønikisk og gr. Paaskrift, som
vidner om Forbindelser med Grækenland. I 2.
Aarh. bliver den helt helleniseret. 96 erobrede
og ødelagde Alexander Jannæos den; Pompejus
gjorde den fri, hvorfor den regnede sin Æra
fra Aar 61. Kort efter blev den genopbygget
lidt længere mod S. Aar 30 tilfaldt den Herodes,
efter hans Død Provinsen Syrien. 66 blev den
angrebet af Jøderne. Under Romerne
blomstrede G. op. Dens Havnestad Maïumas, c. 3 1/2
km fra G., ophøjedes af Konstantin til
selvstændig By under Navnet Constantia.
Hedenskabet holdt sig længe her. Endnu 400 e. Kr.
taltes her for en Del Aramæisk, og Byen havde
Tempel for Guden Mamas. 634 erobredes den
af Muhammedanerne. Endnu paa Korstogstiden
kæmpedes der om den, men siden gik den
tilbage. Napoleon erobrede den 1799. Det nuv.
Ghrazze, der ligger omgivet af Frugthaver
og Olivenlunde, har c. 40000 Indb.; dens Præg
er stærkt ægypt. Den har et betydeligt Marked
med Frugter og Korn, navnlig Byg, samt med
Lervarer og Silke.
J. P.

Gaza, Theodoros, gr. Humanist, f. 1398
i Saloniki, d. c. 1478. kom c. 1444 til Italien,
hvor han lærte det lat. Sprog hos Vittorino
i Mantua. G. ansattes 1447 som Lærer i Græsk
i Ferrara, 1450 i Filosofi i Rom, opholdt sig
efter 1455 en Tid hos Alfons V i Neapel og
endte sine Dage i Abbediet San Giovanni a
Piso i Kalabrien, som Kardinal Bessarion
havde skaffet ham. G. overs. Aristoteles, Theofrast
o. a. paa Latin; størst Fortjeneste indlagde han
sig dog ved sin Γραμματική εὶσαγωγή
(Venezia 1495, sidste Udg. 1803), en gr.
Grammatik i 4 Bøger.
K. H.

Gazania Grtn., Slægt af Kurveblomstrede
(Tidsel-Gruppen), fleraarige ell. sjældnere
enaarige Urter med helrandede eller fjerdelte
Blade og middelstore til store Kurve, hvis
Blomster er gule ell. orange; Svøbet er
klokkeformet. 24 Arter i Kaplandet. Enkelte i Kultur.
A. M.

G. splendens hort. er i varme Somre en
fortrinlig Udplantningsplante med skinnende gule
Blomster og en stor sort og hvid Plet i Midten.
Den formeres ved Stiklinger i Aug.—Septbr og
overvintrer i Koldhus.
L. H.

Gaze [’ga.sə], Flor, kaldes i daglig Tale
næsten alt ganske løst vævet Tøj med firkantede
Aabninger. Da imidlertid saadant Stof, naar det
er vævet paa alm. Maade, let mister sin
Sammenhæng, idet de enkelte Traade kan forskydes
indbyrdes, fremstiller man den egentlige
G. ved en særlig Slags Vævning,
som vist paa Fig. Det ses her, at
der benyttes to Systemer af
Kædetraade, 1 og 2, af hvilke det ene,
1, altid ligger over Islættraadene.
a b c . . ., og imellem to
saadanne slynger sig om Traadene
i det andet, 2 der altid
ligger under Islætten. Man faar
herved den Fasthed i Vævet, der er
nødvendig, f. Eks. ved Sigtedug (Sigteflor)
til Brug i Møller, hvortil G., vævet af
Silke, finder megen Anvendelse. I øvrigt væves
G. baade af Silke, Halvsilke, Bomuld og
Hørgarn, hvidt, stribet, brocheret og mønstret paa
mange Maader, og hertil hører f. Eks.
Tarlatan, Marly, Krep o. a. Glans-G. ell.
Sølv-G. er Bomulds-G., overtrukket med en
Gelatineopløsning, hvorved den bliver
uigennemtrængelig for Støv; den benyttes til
Overtræk over Malerier, Lysekroner o. l. Stor
Anvendelse har G. faaet til Forbindstoffer,
imprægneret med forsk. antiseptiske Stoffer,
under Navn af Jodoform-G., Karbol-G.
o. s. v.; ofte benyttes hertil ogsaa andre Stoffer
end egl. G.
K. M.



Gazelle Floden [ga’sælə-],
Bahr-el-Ghasal, 1) Biflod i venstre Bred af Nilen i
den østlige Del af Sudan. G. opstaar af den fra
Darfur kommende Bahr-el-Arab og et stort
Antal Strømme som Dschur, Tondsch,
Bahr-el-Homr o. a., der kommer fra
Niam-Niam-Landet fra Nordranden af Vandskellet
mod Kongos Biflod Uëlle. Paa 9° 29′ n. Br.
forener den sig i den sumpede, med uhyre
Græsøer dækkede Sø Mokren ell. med
den S. fra kommende Bahr-el-Djebel og
danner derved Bahr-el-Abiad ell. den hvide
Nil
. G. gennemstrømmer med langsomt, ofte
vekslende Løb et lavt, sumpet Landskab, der
i Regntiden vidt og bredt staar under Vand;
dens Leje spærres hyppig af næsten
uigennemtrængelige Græsøer, men ikke desto mindre
danner den dog Hovedadgangen til de af dens
Bifloder gennemstrømmede Landskaber, f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free