- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gazelle Floden - Gazelle Halvøen - Gazeller - Gazette - Gazette archéologique - Gazette des Beaux-Arts, la - Gazier, Louis Auguste Léon - Gazzaniga, Giuseppe - Gazzino, Giuseppe - Gazzoletti, Antonio - Gd - G-Dur - Ge (se Gaia) - Ge (kemisk Tegn) - Ge, Nikolaj Nikolajevitsch - Gear - Gearksutit - Geaster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dar Fertit, og har derfor en vis Bet. G. er
væsentligst undersøgt af Schweinfurth. 2) En
mærkelig langstrakt Indsænkning, der fra
Tsad-Søen fører mod NØ. op imod Borku og i
Regntiden fyldes med Vand fra Søen.
C. A.

Gazelle Halvøen [ga’sælə-], den nordøstlige
Spids af Øen Neu-Pommern. i Bismarck’s
Archipelet, staar kun ved en 10 km bred
Landtunge i Forbindelse med Hovedøen.
M. V.

Gazeller, se Antiloper.

Gazette [fr. ga’zæt, eng. gə’zet], oprindelig
maanedlige, haandskrevne Meddelelser
(gazzetta) fra Raadet i Venezia, der opsloges i
Lokaler, til hvilke Adgangen kostede en Gazetta,
en Kobbermønt lig dansk 2 Øre. De begyndte
at udkomme 1563 og bragte Nyheder om
Krigen mod Tyrkerne, men fortsattes senere med
alm. politiske og merkantile Nyheder. I
Frankrig udkom G. de France som Ugeblad fra 1631,
som Dagblad fra 1792. Under det eng. Hofs
Ophold i Oxford 1665 udkom en G., der næste
Aar flyttede med til Hovedstaden som London
G.
I Holland stiftedes en G. i 17. Aarh.; i
Danmark udgaves en G. paa Fransk af
Bogtrykker E. H. Berling i Kbhvn 1749—76 med
hist., politiske og litterære Nyheder, og da
Dansk Vestindien 1770 fik sin første, paa
Engelsk skrevne Avis, førte den Navnet G.
Navnet er endnu bevaret i Overskrifterne paa
adskillige moderne Aviser i England, Frankrig og
Italien; ogsaa i Titler paa Tidsskr af fagligt
Indhold finder Ordet G. Anvendelse, f. Eks. i
det bekendte G. des Beaux-Arts (sammenlign
Aviser).
(Bernh. O.). C. S. P.

Gazette archéologique [ga’zæt-ar∫eålå’зik],
et Tidsskrift, som 1875—89 udkom i Paris. Det
indeholder adskillige værdifulde Afh. om
Oldtidens og Middelalderens Arkæologi, men har
dog særlig haft Bet. ved det store Antal
ypperlige Gengivelser af Kunstværker og Oldsager,
som det har bragt.
C. B.

Gazette des Beaux-Arts, la
[la-ga’zæt-de-bo’z-a.r], fransk Kunsttidsskrift, grundet
1859, Frankrigs førende kunsthistoriske Organ,
hvortil i Tidens Løb de ypperste Kunstforskere
har været knyttet, nu redigeret af Théodore
Reinach; Tidsskriftet har altid været rigt og
fortrinligt forsynet med Illustrationsstof, med
Kobberstik, Ætsninger m. v. som Bilag. Med
G. følger La Chronique des Arts et de la
Curiosité
med en Mængde Data fra Uge til Uge om
Salg af Kunstgenstande, Museumsforhold etc.
(Litt.: Charles Du Bus, Tables Générales
des cinquante premieres années de la G. d. B.-A.

[1859—1908], I—II [1917 ff.]).
A. Hk.

Gazier [ga’zie], Louis Auguste Léon,
fr. Forf., f. 1844, fra 1894 Prof. ved Sorbonne
i fr. Litt. Hans Nouveau dictionnaire classique
illustré
(1887 og talrige Opl.) konkurrerer med
den bekendte lille Larousse. Foruden Studier i
Jansenismens Historie har han skrevet
Histoire religieuse de la révolution française
(1887).
S. Ms.

Gazzaniga [gad.za’niga], Giuseppe, ital.
Operakomponist (1743—1819), var i sin Tid
vidt bekendt som Komponist af en Række
Operaer, mest i Buffostilen, der opførtes ikke blot
i Italien, men ogsaa andensteds, navnlig i Wien.
Der spilledes saaledes hans Opera: Il convitato
di pietra
(1787), der gjorde stor Lykke og blev
Forløber, til Dels endog Forbillede for Mozart’s
verdensberømte Opera, Don Juan (se nærmere
herom O. Jahn, »W. A. Mozart«). I sin sidste
Levetid var G. Kapelmester ved en Kirke i
Cremona og beskæftigede sig næsten
udelukkende med kirkelig Musik.
W. B.

Gazzino [ga’d.zino], Giuseppe, ital. Forf.,
f. i Genua 30. Juli 1807, d. smst. Maj 1884.
Han var Pædagog og blev Bestyrer af den
højere Pigeskole i sin Fødeby. I denne
Egenskab har han udg. adskillige Haandbøger. En
Del kønne Digte, ikke faa litteraturhistoriske
Arbejder og Dramaerne Giulietta e Romeo
(1832) og Francesco Ferrucci (1847) vandt ham
et ret anset Navn; sin Anseelse skylder. G. dog
mest en Række poetiske Overs., deriblandt af
Goethe’s »Faust« og Byron’s Childe Harold.
(E. G.). E. M-r.

Gazzoletti [gad.zo’let.i], Antonio, italiensk
Digter, f. 20. Marts 1813 i Nago ved
Garda-Søen, d. i Milano 21. Aug. 1866. Han var
Sagfører i Triest og fik 1860 et Embede i
Milano; 1849 fængsledes han (hans Digt In
prigione
er et Minde om hans Fangetid) og
undgik med Nød og næppe at henrettes. En
Stund var han meget populær ved Sangen
Quale é la patria dell’ Italiano?, en
Efterligning af Arndt’s kendte »Was ist des Deutschen
Vaterland?«: enhver Provins, hvor den ital.
Tunge lyder, bør forenes til eet. Af hans
Digterværker er for Resten at nævne: Memorie e
fantasie
(1842), Picarda dei Donati (1841),
Tragedien Paolo l’apostolo delle genti (1857, ny
Udgave 1873), Umberto Biancamano, leggenda
(1863), Poesie (1861), Canzone per la festa
secolare di Dante
(1865).
(E. G.). E. M-r.

Gd, kemisk Tegn for Gadolinium.

G-Dur, den Durtoneart, der har G til
Grundtone; har et ♯ for f.
S. L.

Ge, se Gaia.

Ge, kemisk Tegn for Germanium.

Ge (Gay), Nikolaj Nikolajevitsch,
russ. Maler, f. 1831 i Guv. Kiev, d. 1894. G.
fik paa Kunstakademiet i Petrograd Guldmed,
for »Spaakvinden i Endor« og dermed 7-aarigt
Rejsestipendium. Som hans Hovedværk regnes
»Peter den Store og Tsarevitsch Alexej«
(Tretiakov-Gal. i Moskva); andre Arbejder:
»Katharina II ved Elisabeths Grav« m. v. Han
malede ogsaa dygtige Portrætter: Herzen,
Nekrasow, Turgenjevs, L. Tolstoj etc. Under
Paavirkning af Tolstoj, som han stod personlig
nær, malede han religiøse Billeder som:
Billeder af Jesu Liv, Korsfæstelsen, Pilatus, og
illustrerede Tolstoj’s »Hvoraf Menneskene
lever«.
A. Hk.

Gear [’gi.ə] (eng.), Omsætningsforhold,
Udveksling, se Cykel, S. 368.

Gearksutit [ge-], et hvidt Mineral, som er
sammensat af Fluor, Kalcium, Aluminium og
Vand, forekommer sparsomt i kaolinlignende
Masser ved Ivigtut (Grønland) i Kryolitten, ved
hvis Forvitring det er opstaaet; findes ogsaa
ved Pikes Peak i Colorado.
(N. V. U.). O. B. B.

Geaster, se Jordstjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free