Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gebauer, Johan Christian - Geber - Gebhard, Albert - Gebhard, Hannes - Gebhard II, Truchsess von Waldburg - Gebhardt, Ludwig Albrecht - Gebhardt, Karl Franz Eduard von - Gebhardt, Oskar Leopold v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkle, smukke og træffende Melodier afspejler
hans egen fine, elskelige Personlighed. I
Kirkesangen var han en Tilhænger af den gl. Koral
og tog til Orde, bl. a. i en Artikel »Om
Menighedssangen«, mod de »livlige Kirkemelodier«’s
Stilløshed. Han har bearbejdet E. F. Richter’s
»Harmonilære« paa Dansk, ligeledes Lobe’s
»Musik-Katekismus«, og har forfattet mindre
musikteoretiske Lærebøger, »Eksempelbog til
Harmonilære«, »Nodeskrivebog« og
»Tonografisk Æstetik ell. Kunsten at høre Noder og at
nedskrive Toner«. (Litt.: N. K.
Madsen-Stensgaard, »Til Minde om Prof. Joh. Chr.
G.« [Kbhvn 1894]).
A. H.
Geber, se Djabir ibn Hajjan.
Gebhard [’gæphart], Albert, finsk Maler,
f. 1869. Han gik paa Kunstforeningens
Tegneskole 1887—90, studerede derefter i Paris og
Italien. G. har, med kraftig Kolorit, malet
Landskaber, Portrætter, Genrer: »Värnlös«
(1896, Kunstforeningens Gal. i Helsingfors),
dekorative Arbejder (saaledes til den finske
Pavillon paa Udstillingen i Paris 1900) og udført
Illustrationer (for »The Studio«, »Finland i 19.
seklet«) m. v. G. var repræsenteret med en
Rk. Arbejder paa den baltiske Udstill. i Malmö
1914 (deriblandt Modelstudie, tilhørende Univ.
i Helsingfors).
A. Hk.
Gebhard [’gæphart], Hannes, finsk
Nationaløkonom og Agrarpolitiker, f. 1864, blev
Docent i nordisk Historie 1890, i
Nationaløkonomi og Statistik 1899 samt ekstraordinær Prof.
i samme 1909. Han har skabt sig et Navn som
Forsker af Landbrugsforhold og især som
Skaber og Leder af Andelsbevægelsen i Finland,
for hvilken Sag han har virket i Udvalg, som
Landdngsmand samt som Stifter af
Landsforbundet »Pellervo«. Han har undersøgt den ikke
jordejende Befolknings Stilling og var
Medstifter af et Landbrugslyceum i Helsingfors
1908. G.’s litterære Produktion vedr. ovenn.
Emner er meget stor.
Eva M.
Gebhard II [’gæphart], Truchsess von
Waldburg, Ærkebisp af Köln og
Reformator, (1547—1601). Han studerede i Tyskland
og Italien og blev 1577 af Domkapitlet valgt til
Ærkebisp i Köln. Hans Rival ved Valget,
Hertug Ernst af Bayern, protesterede vel mod hans
Valg, men det fik alligevel omsider Gregor
XIII’s Stadfæstelse 1580. Det synes ikke at have
været religiøse Grunde, men nærmest Ønsket
om at kunne ægte Grevinde Agnes v. Mansfeld,
der bevægede ham til at sige sig offentlig løs
fra Pavedømmet og tilsige Protestanterne fri
Religionsøvelse. Skønt han havde baade
Landdagen og Domkapitlet mod sig, fuldførte han
dog sit Forehavende, bekendte sig til den
augsburgske Bekendelse og giftede sig (1583), men
bukkede snart under for sin gl. Medbejler, der,
støttet af Bayerns Tropper, sejrrig hævdede
Romerkirkens Sag og omstyrtede alle
Reformationsforanstaltninger. Ekskommuniceret af
Paven flygtede G. til Vilhelm af Oranien,
derfra til Strassburg (1589), hvor han beskyttet af
Raadet levede med sin Hustru til sin Død.
(Litt.: Lossen, »Der kölnische Krieg« [I,
1882, II 1897]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Gebhardt [gæp’hardt], Ludwig Albrecht,
tysk Historiker (1735—1802). Hans vigtigste
Værker er hans Bidrag til den i Halle
udkommende store »Allgemeine Weltgeschichte«;
hvortil han skrev de Bd, der handler om Danmark,
Norge, Ungarn og de slaviske Stater. 32.—33.
Del af Verdenshistorien, der indeholder
Danmarks og Norges Historie, udkom 1770 (overs.
paa Dansk af J. C. Heilmann [1780—84]).
Gebhardt [’gæphart], Karl Franz Eduard
von, tysk Historiemaler, er født 13. Juni 1838
i Skt Johann (Estland). 1855—57 lærte han paa
Akademiet i Petrograd, et Aar paa
Karlsruhe’s Kunstskole, endelig, under W. Sohn, i
Düsseldorf, hvor han slog sig ned og 1873 blev
Professor. G. gaar i sine religiøse Billeder uden
om de nedarvede kirkelige Skønhedstyper,
søger, med kraftfuld malerisk Teknik, det
udtryksfulde og almenmenneskelige og bruger
hertil Udtryksformer, der, ofte vel meget,
hvisler paa Studier af gamle nederlandske og tyske
Malere; Scenen for hans Kunst er gerne
gammeltysk Milieu, hans Apostle er tarvelige
Almuesmænd o. s. fr., tyske landskabelige
Motiver indfører han uden videre i sine bibelske
Arbejder. Han er i sin særprægede Kunst en af
Nutidens dybeste Tolkere af religiøs
Følelsesliv. G. har bl. a. malet »Indtoget i Jerusalem«
(1863), »Kristus og den rige Yngling« (1863,
Düsseldorf’s Museum), »Jairi Datter« (1864),
»Kristus paa Korset« (1866, Reval’s Domkirke,
senere gentaget), »Korsfæstelsen« (1873,
Hamburg’s Kunsthalle), hans to berømte Arbejder
i Berlin’s Nationalgaleri: »Nadveren« (1870) og
»Kristi Himmelfart« (1881), »Kristi Lig« (1883,
Dresden’s Galeri), »Vantro Thomas« (1889) og
»Bjergprædiken«, (1893, Düsseldorf’s Mus.),
»Lazarus’ Opvækkelse« (1896), »Johannes Døber
i Fængsel« (1907), »Bjergprædiken« (1907), »Den
fortabte Søn« (1908) etc. G. har endvidere
udført fremragende religiøse Vægmalerier for
Klosteret Loccum i Hannover (fuldendte 1891)
og til Friedenskirche i Düsseldorf (1897 ff)
under Indflydelse fra ital. Renaissance
(prærafaelitisk). Hans Selvportræt i Uffizi. (Litt.: A.
Rosenberg, »G.« [1899]).
A. Hk.
Gebhardt [’gæphart], Oskar Leopold v.,
tysk Teolog, f. i Wesenberg i Estland 22. Juni
1844, d. 9. Maj 1907. Efter som Student at have
besøgt en Række forsk. Universiteter ansattes
han 1875 som Assistent ved
Universitetsbiblioteket i Leipzig; i de flg. Aar beklædte han
forsk. Biblioteksstillinger i Halle, Göttingen og
Berlin, indtil han 1893 vendte tilbage til Leipzig
som Overbibliotekar; 1901 blev han tillige
»ordentlicher Honorarprofessor für Buch- und
Schriftwesen«. Han er især bekendt som
Udgiver af bibelske og oldkristelige Tekster.
Meget benyttede var saaledes han Udgaver af det
nye Testamente (Novum testamentum græce, 8.
Opl. 1901, og »Das neue Testament, griechisch
und deutsch«, 4. Opl. 1896), og af
Salomosalmerne (»Die Psalmen Salomos«, 1895); hans
Navn er endvidere knyttet til den store Serie
»Texte und Untersuchungen zur Geschichte der
altchristlichen Literatur«, som han udgav
sammen med Harnack, og til en Udgave af de
apostolske Fædre (Patrum apostolicorum opera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
