Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gedebladfamilien - Gedebo - Gedeboller - Gedefod (lille Stikkejern) - Gedefod (Instrument til Tandudtrækning) - Gedehaar - Gedehamse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mangelen af Akselblade Kronens taglagte
Knopleje og Antallet af Frugtblade, hvoraf der er
3—5, oftest 3. Frugten er Bær ell. Stenfrugt.
Familien tæller over 260 Arter, der især vokser
i den nordlige Halvkugles tempererede Egne.
Den deles i 3 Grupper: Gedeblad-, Hylde-
og Linnæa-Gruppen. Den første har
uregelmæssig klokke- ell. rørformet Krone (se
Lonicera), den anden regelmæssig og hjulformet
Krone (se Sambucus) og den tredie
karakteriseres ganske af Linnæa (s. d.).
A. M.
Gedebo, se Glebo.
Gedeboller (Ægagropilæ), Saaledes
benævnes mere ell. mindre runde Klumper af
sammenfiltrede Plantedele, der findes
løstliggende ved Bredden af Søer ell. Have ell. paa
lavt Vand nær Bredden. De fremkommer i
Vandet ved, at løse Plantedele ved
Bølgebevægelsen mangfoldige Gange rulles frem og tilbage
hen over den faste, sandede Bund. — Af de i
Søer forekommende G. fortjener at nævnes de
mørkegrønne Kugler (ofte saa store som en
knyttet Haand), der bestaar af tæt
sammenvævede levende Traade af en Grønalge
(Ægagropila); de findes i Danmark i Mængde i Sorø
Sø. Af G. i Saltvand er de bedst kendte de
brune Kugler, der findes ved Middelhavets Kyster,
ofte i stor Mængde. De gaar under Navnene
Pelotes marines ell. Pilæ marinæ og bestaar af
sammenfiltrede Styrkevævsstrenge af
henraadnede Blade af en Art Havgræs (Posidonia
oceanica). (Litt.: C. Wesenberg-Lund, Sur les
Ægagropila Sauteri du lac de Sorö [Overs.
D. Vid. Selsk. Forh. 1903]; Weddell, Sur les
Ægagropiles de mer, Act. congrés internat. de
Botan. [Amsterdam 1877]).
C. H. O.
Gedefod (Geissfod) er et lille Stikkejern, hvis
Æg bestaar af to Flige, der støder sammen
under en ret ell. næsten ret Vinkel, hvoraf
Navnet. G., som har et Træskaft, bruges meget af
Billedskærere og ved Sløjdarbejder i Træ,
Linoleum o. l.
F. W.
Gedefod kaldes et, i Beg. af 18. Aarh.
indført, Instrument til Tandudtrækning, der virker
som en Løftestang, idet dens (nu)
hulmejsel fermede Ende trykkes mod Tandhalsens
ydre ell. indre Side.
E. H-p.
Gedehaar. Haarene af den alm. Ged,
benyttes dels til Pensler, dels til Spinding af forsk.
groft Garn. Se i øvrigt Angorauld og
Kashmiruld.
K. M.
Gedehamse, Foldhvepser (Vespidæ),
Familie af de Aarevingedes (Hymenopterernes)
Orden, karakteriseret ved, at Vingerne saa
godt som altid under Hvilen er foldede paa
langs. Følehornene er tydelig brudte (knæede)
og Øjnenes Inderrand meget stærkt indbuet,
Bagkroppen stilket. Hunnen og Arbejderne
forsynede med Brod og Giftblære. De deles i 3
Underfamilier: Vespinæ, Eumeninæ og
Masarinæ. De første indbefatter alle de
redebyggende, i Selskab levende G., Eumeninæ de
enlige; til Masarinæ hører en Del store enlige
Hvepser, som lever i Troperne og Sydeuropa,
og hvis Liv kun er lidet kendt.
Ligesom hos Myrerne og de socialt levende
Bier træffer man 3 forsk. Slags Individer i de
egentlige Hvepsers (Vespinæ) Reder,
nemlig Hun, Arbejdere og Hanner. Disse sidste
kendes altid let paa at have 7 Led i
Bagkroppen, medens Hun og Arbejdere kun har 6.
Arbejderne er her som overalt at opfatte som
sterile Hunner, og der gives intet paalideligt
Middel til at kende en Hun fra en Arbejder; om
end disse sidste i Alm. er smækrere og mindre,
findes der dog i en Gedehamserede altid
Arbejdere, der næsten er paa Størrelse med
Hunnerne. Vespinerne falder atter i to Grupper, af
hvilke den gamle Slægt Vespa er
Repræsentanten for den ene, Polistes for den anden. Da
alle danske Gedehamsereder ligner hverandre,
kunde man let faa den Tro, at G.’s Reder var
meget ensartede. Dette er dog ingenlunde
Tilfældet. I Troperne og særlig i det tropiske
Sydamerika findes talrige, meget mærkelige, snart
kegledannede, snart kuglerunde, snart flade,
pladeformede Reder (om de tropiske G. se i
øvrigt Saussure). De europæiske G. bygger
enten deres Reder i Jorden, i hule Træer, ell. de
hænger frit ned fra Grenene som store
kugleformede Klumper. Hver Art forholder sig paa
sin Vis; i Danmark bygger saaledes V. rufa
sin Rede i Jorden, V. crabro sin Rede i hule,
halvtudgaaede Træer, medens V. saxonia’s og
media’s Reder er frithængende fra Træernes
Grene. En Gedehamserede er altid omgivet af
et forsk. Antal graa ell. gule, papiragtige Lag,
som i meget væsentlig Grad er i Stand til at
holde paa den i Reden udviklede høje
Temperatur; ved en Lufttemperatur af + 16° viser
Temperaturen i en Gedehamserede sig at være
c. + 31°, hvad der sikkert har en stor Bet.
for Yngelens Udvikling. Disse Omhylningslag er
hos de forsk. Arter af meget forsk. Struktur,
idet de snart er dannede af talrige parallelle
Traade, indbyrdes forbundne paa forsk. Vis,
snart kun er smaa, sammenklistrede Stykker,
ganske uregelmæssig beliggende i Forhold til
 |
| Fig. 1. Den store Gedehams (Vespa crabro). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
