Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geibel, Emanuel - Geier, Florian - Geiger, Abraham - Geiger, Franz - Geiger, Lazarus - Geiger, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ham, og da han desuden under et Ophold
i Lübeck havde udtalt sig for Preussens
Hegemoni i Tyskland, hvad der blev taget ham
ilde op i München, nedlagde han 1869 alle sine
Hædersposter og bosatte sig i sin Fødeby, idet
Kejser Wilhelm erstattede ham Pensionen fra
den bayerske Kabinetskasse med en tilsvarende
Understøttelse. Fra München havde han udg.
Lystspillet »Meister Andrea« (1855), Tragedien
»Brunhild« (1858), »Neue Gedichte« (1856);
senere fulgte Tragedien »Sophonisbe«,
Tidsdigtene »Heroldsrufe« i Anledning af den tysk-fr.
Krig, og endelig, som hans femte, sidste og
svageste Digtsamling »Spätherbstblätter« (1877).
Baade som Lyriker og Epiker tælles G. blandt
Tysklands ypperste Digtere i 19. Aarh. Hans
samlede Værker udkom i 8 Bd (Stuttgart 1883;
ny Udg. 1915 ved hans 100 Aars Fødselsdag).
Hans Statue rejstes i Lübeck 1889. (Litt.:
Goedeke, »E. G.« [1864]; Gaedertz, »E.
G. Denkwürdigkeiten« [1886] og »E. G., ein
deutsches Dichterleben« [1887]; Scherer,
»E. G. Rede« [1884]; Th. Litzmann, »E. G.«
[1887]).
C. B-s.
Geier [’ga^iər] (Geyer), Florian, frankisk
Adelsmand, d. 1525, overtog i Bondekrigen 1525
Anførslen over Bønderne fra Rothenburg,
blandede dem med hvervede Landsknægte og
dannede derved den frygtede »sorte Skare«.
Sammen med den »lyse Skare« under Georg Metzler
erobrede han Borgen Weinsberg og Heilbronn,
deltog siden i Kampen ved Sulzdorf og
Ingolstadt Juni 1525, men blev faa Dage efter
sammen med sine sidste Folk nedhugget i en Kamp
med Wilhelm v. Grumbach. (Litt.:
»Preussische Jahrbücher« [1898]; G.’s Historie er
ofte blevet dramatisk fremstillet, bl. a. af
Gerhart Hauptmann [1896]).
(A. Frs.). L. K.
Geiger [’ga^igər], Abraham, født 1810 i
Frankfurt, hvor Faderen var Rabbiner, d. 1874.
Allerede som Barn lærte han foruden Hebraisk
at læse Talmud; fra 1829 studerede han i
Heidelberg klassisk og orientalsk Filologi. 1832—38
var han Rabbiner i Wiesbaden, hvor han dels
virkede for Jødernes Ligestillethed med andre,
bl. a. for Afskaffelse af Jødeeden. dels for en
Reformation af Jødedommen, særlig i
Gudstjenesten. Hans Kaldelse til Breslau, hvor han
1843 blev Førsterabbiner, vakte levende
Modstand hos de Rettroende, som endog søgte ham
fjernet ved Regeringens Hjælp; fra 1849 blev
Menigheden delt. Han fortsatte her sin
Virksomhed for Gudstjenestens Reformering; 1854
udgav han saaledes en Bønnebog. Han
hævdede, at Jødedommen var i stadig Udvikling,
og at der ikke maatte sættes Grænse for
Kritikken af Toraen ell. af Talmud. Paa den
anden Side hævdede han ved de praktiske
Reformer Historiens Ret over for radikalere
Retninger. 1863 kom han til Frankfurt, 1870 til
Berlin, hvor han 1872 oplevede
Virkeliggørelsen af en Idé, han stadig havde kæmpet for,
Oprettelsen af en jød.-teol. Læreanstalt. For
jød. Videnskab har han Bet. dels ved sine egne
Værker, dels ved Udgivelsen af Tidsskrifter,
1835—38 »Wissenschaftliche Zeitschrift f. jüd.
Theol.«, 1862—74 »Jüdische Zeitschrift f.
Wissensch. und Leben«. 1834 udkom »Was hat
Mohammed aus dem Judenthume aufgenommen«,
opr. en Prisafhandling, skrevet efter
Tilskyndelse af Freytag. Den har endnu ikke fundet
sin Afløser. I »Urschrift und Übersetzungen
der Bibel« (1857) har han bl. a. fremsat den
Opfattelse af Farisæerne og Sadducæerne, som
senere, væsentlig optaget af Wellhausen, har
været raadende. Bl. hans mange litterære
Værker kan endvidere nævnes »Das Judentum und
seine Geschichte« 1—3 (1864—71).
J. P.
Geiger [’ga^igər], Franz, tysk
romersk-kat. Teolog, f. i Harting ved Regensburg 1755,
d. i Luzern 1843. Efter at have gjort sine
Studier hos Jesuitterne blev han 1772 Franciskaner
i Luzern og 1788 Lektor i Teologi i Solothurn,
hvor han efter Udbrudet af den fr. Revolution
indlod sig i et Komplot til Genindførelse af
Kongedømmet med schweiziske Tropper. 1792
blev han Prof. i Kirkehistorie og Dogmatik i
Luzern. Her fik han stor Indflydelse, og den
pavelige Kurie søgte ofte Raad hos
»Schweizerteologen« og tilbød ham Udmærkelser, som han
dog alle afslog. Han bekæmpede Protestanterne
og Frimurerne ivrigt, men 1819 lykkedes det
hans Modstandere at fjerne ham fra hans
Professorat. Hans samlede Skr er udgivne i 8 Bd
af J. Widmer 1824—39.
(J. P. B.). A. Th. J.
Geiger [’ga^igər], Lazarus, tysk Sprogforsker
og Filosof, f. 21. Maj 1829 i Frankfurt a. M.,
d. 29. Aug. 1870 smst. Efter at have studeret i
Bonn, Heidelberg og Würzburg virkede han fra
1861 til sin Død som Lærer ved den israelitiske
Realskole i sin Fødeby. G. har navnlig skrevet
aandfulde og fordomsfri Arbejder af
sprogfilosofisk Art, indeholdende mange fine
Iagttagelser: »Ursprung und Entwickelung der
menschl. Sprache und Vernunft« (1868, 2. Udg.
efter Forf.’s Død, 1872) og »Der Ursprung der
Sprache« (1869). Endvidere »Über Umfang und
Quelle der erfarungsfreien Erkenntniss« (1865)
og Ȇber deutsche Schriftsprache und
Grammatik« (1871). (Litt.: Peschier, »L. G.,
sein Leben und Denken« [Frankfurt 1871];
Rosenthal, »L. G., seine Lehre vom Urspr. d.
Sprache und Vernunft und sein Leben«
[Stuttgart 1883]).
Vilh. Th.
Geiger [’ga^igər], Ludwig, tysk Litteratur-
og Kulturhistoriker, f. 5. Juni 1848, d. Febr. 1919.
Efter grundige Universitetsstudier blev han
1873 Privatdocent og 1880 Professor i nyere
Litteratur ved Universitetet i Berlin. Foruden
»Geschichte der Juden in Berlin« (1871) har G.
skrevet en lang Række litteraturhistoriske
Værker, af hvilke de betydeligste — foruden hans
store Goethe-Biografi — er: »Aus Alt-Weimar«
(1897), »Goethe in Frankfurt a. M.« (1898), »Das
junge Deutschland und die preussische Cenzur«
(1900), »Therese Huber« (1901), »Bettina v.
Arnim und Friedrich Wilhelm IV« (1902), »Aus A.
v. Chamissos Frühzeit« (1905). I videre Kredse
er G.’s Navn blevet bekendt som Udgiver af
den ældre Række af »Goethe-Jahrbuch« fra
dens Begyndelse 1880 til 1913. G. indtog en
ledende Plads i »Gesellschaft für
Theatergeschichte« og har udført et grundlæggende
Arbejde m. H. t. Studiet af Jødernes Forhold i
Tyskland.
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
