- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geisler, Paul - Geisli - Geislingen - Geismar, Eduard Osvald - Geismar, Frederik Kaspar - Geison - Geissel, Johannes v. - Geissler, Heinrich - Geisslerrør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig i Bremen og Leipzig, og senest i Posen som
Leder af Symfonikancerterne der, omtales som
en betydelig Komponistbegavelse.
W. B.

Geisli [’gæjsli], se Einarr Skúlason.

Geislingen [’ga^isleŋən], By i den
württembergske Donau-Kreds NV. f. Ulm i en snæver
Dal i Rauhe Alb ved Thierbach og
Jernbanelinien Ulm—Stuttgart. (1910) 13957 hovedsagelig
evangeliske Indb. Der findes Jernstøberi,
Maskinfabrikation, Glashytter, Garveri, Ølbryggeri
samt betydelige Værksteder for Drejerarbejde.
Paa en Klippe findes Borgruinen Helfenstein.
G. kom 1810 under Württemberg.
G. Ht.

Geismar, Eduard Osvald, dansk Præst,
f. 12. Febr 1871 i Randers, studerede efter sin
teol. Embedseksamen Teologi og Filosofi i
Udlandet, blev Sognepræst i Veggerslev 1899, i
Randers 1908 og ved Trinitatis Kirke i Kbhvn
1917. G. er en betydelig Tænker og en
aandfuld Prædikant. Han har skrevet bl. a.
»Kristendom og Udvikling« (1903) og »Ved
Afghanistans Grænse« (1917).
A. Th. J.

Geismar, Frederik Kaspar, Friherre,
russ. General, f. 12. Maj 1783 i Westfalen, d.
10. Maj 1848 i Petrograd. 1798 indtraadte han
i østerr. Tjeneste og deltog med Udmærkelse i
Kampene 1799 og 1800 i Italien. Utilfredshed
med Forholdene bevirkede, at han forlod
Østerrig og traadte ind i den russ. Hær 1804; i
Krigen mod Tyrkiet 1806 førte han med stor
Dygtighed en Friskare. 1811 tog han sin
Afsked, nedsatte sig i Bukarest, men meldte sig
atter til Tjeneste 1812 og saaredes straks efter
Krigens Udbrud. 1813—14 viste han sig som
en særlig dygtig og dristig Partigænger,
avancerede efter Kampen ved Hanau til Oberst og
1817 til Generalmajor. Under General
Murawiew’s Opstandsforsøg 1825 var G. særlig
medvirkende ved dets Underkuelse. 1828 reddede
han som Fører for 6. Armékorps’ Avantgarde
Bukarest, sejrede 21. Maj ved Slobodzco, 28.
Septbr ved Boleschty og trængte Tyrkerne helt
over paa den højre Donau-Bred. Ogsaa i
Kampene 1829 deltog han med megen Dygtighed og
Dristighed. 1831 førte han mod Polakkerne en
Del af General Krentz’ Reservekavalerikorps,
der skulde dække Hærens venstre Flanke, men
blev slaaet ved Stoczek og senere som Fører for
1. Armékorps’ Avantgarde ved Dembe Wielki
efter en dygtig Modstand. Han tog sin Afsked
1839 og ansattes 1841 som Generaladjutant hos
Kejseren.
B. P. B.

Geison (gr.), Kransgesims.

Geissel [’ga^isəl], Johannes v.,
romersk-kat. Ærkebisp af Köln, Kardinal, f. 5. Febr
1796 i Gimmeldingen i Rhinpfalz, d. 8. Septbr
1864. 1818 blev han Præst og 1819 Prof. og
Religionslærer i Speyer. Han gjorde sig
bekendt ved saavel hist. som skønlitterære
Arbejder, blev 1822 Medlem af Domkapitlet, 1836
Domdekan og kort efter Biskop i Speyer. Den
ultramontane Tidsstrømning greb ogsaa ham,
og han tjente Rom med stor Dygtighed hele
sit Liv. Han fik den vanskelige Post at ordne
Forholdene i Kölns Ærkestift efter
Kirkekonflikten som Drosche zu Vischering’s Koadjutor
og designerede Efterfølger. Det var den rette
Mand paa rette Plads. Som Koadjutor og siden
1846 som Ærkebisp har han ved sit eminente
diplomatiske Snille, sin sejge Fastholden af de
ultramontane Interesser under vekslende
Forhold gavnet Romerkirkens Sag i Tyskland som
faa. De frisindede Retninger inden for den kat.
Teologi og den tysk-kat. Bevægelse
undertrykkede han fuldstændig, begunstigede Jesuitterne
o. a. missionerende Munkeordener, fik Kirker
byggede, ny Andagter indførte, benyttede
Begivenhederne 1848 til Udvidelse af den kat.
Kirkes Friheder, blev Medlem af den
konstituerende preuss. Nationalforsamling og afholdt s. A.
et tysk Bispemøde i Würzburg, der opstillede
det i de senere kirkepolitiske Kampe saa
sejrrigt hævdede Program. Den beskedne Modstand
hos den lavere Gejstlighed, der ved denne
Lejlighed saa sine Interesser truede, kuede han
med Bestemthed, og 1860 holdt han en
Provinsialsynode (den første i mere end 300 Aar),
der foregreb det senere vatikanske Konciliums
Bestemmelser om Pavens Ufejlbarhed. Og dog
formaaede han med al sin Ultramontanisme at
bevare sin Yndest hos Frederik Vilhelm IV. At
Paven 1850 gjorde ham til Kardinal, var kun
velfortjent. Forinden sin Død kunde han indvie
Köln-Domen, det synlige Vidnesbyrd om den
moderne, restaurerede Katolicismes Magt og
Herlighed i Tyskland. (Litt.: O. Pfülf,
»Cardinal v. G.«, I—II [1895—96]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Geissler [’ga^islər], Heinrich, tysk Fysiker
og Instrumentmager, f. 26. Maj 1814, d. 24.
Jan. 1879, lærte først Glaspusteriet og
studerede siden Mekanik og Fysik ved forsk. tyske
Univ. Efter et Ophold i Holland nedsatte han
sig 1854 i Bonn, hvor han grundede sit berømte
Værksted for fys. og kem. Instrumenter. Af
hans mange Opfindelser maa nævnes en
forbedret Kvægsølvluftpumpe og forsk. meteor.
Instrumenter. De bekendte »Geislerrør«, der i
Mængde udgik fra hans Værksted, er først
opfundne af Gassiot.
K. S. K.

Geisslerrør [’gaj’slər-] kalder man et Glasrør,
hvori Luften er fortyndet til et Par mm
Kvægsølvtryk, og i hvis Ender der er indsmeltet
korte Platintraade, der gerne inde i Røret
fortsættes af lidt tykkere Aluminiumtraade paa et
Par cm’s Længde. Uden for Glasset er
Platintraadenes Ender ombøjede til smaa Øskener,
hvori tynde Metaltraade kan hages fast. Ved
disse Traade sættes Røret i Forbindelse med
en god Elektrisermaskine ell. en
Induktionsrulle, der kan give Gnister paa et par cm’s
Længde. Selv om Røret er fl. Decimeter langt,
vil de elektriske Udladninger gaa igennem det
og frembringe pragtfulde Lysfænomener deri,
naar Forsøget gøres i et mørkt Værelse. Omkr.
Elektroderne (Aluminiumtraadene) maa Røret
være noget videre, men ellers giver man det
gerne en Diameter paa kun faa mm, da
Lysningen er stærkest paa de snævre Steder. Ofte
bøjes Røret til Spiraler, ell. det blæses hist
og her op til smaa Kugler. Gør man det
desuden helt ell. delvis af Glas (Uranglas), der
fluorescerer stærkt ved de elektriske
Udladninger, kan man faa stor Variation i
Lysvirkningen. Røret er derfor blevet et yndet og
særdeles nydeligt fys. Legetøj, men det har ogsaa
videnskabelig Interesse, især naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free