- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
536

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gelmetti, Luigi - Geinhausen - Gelon - Gelose - Gelsemin ell. Gelseminin - Gelsenkirchen - Gelskov - Gelting Bugt - Gelton, Toussaint - Gelænder - Gemada - Gemak - Gemal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Difesa del Manzoni (1872), La lingua parlata di
Firenze e la lingua letteraria d’ltalia
(1874),
Le scuole tecniche in Italia sotto il rispetto
educativo e letterario
(1878), Manzoni e
Stecchetti; analogia fra i due verismi
(1879), La
dottrina Manzoniana sull’ unità della lingua nei
suoi difensori L. Morandi e F. D’Ovidio
(1881),
Riforma ortografica con due nuovi segni
alfabetici messi in opera per la prima volta
(1886).
(E. G.). E. M-r.

Geinhausen [gæln’ha^uzən], By i den preuss.
Provins Hessen-Nassau, i Regeringsdistriktet
Kassel, ligger smukt ved Kinzig’s Udtræden fra
Bjergene og er et Knudepunkt paa Jernbanen
fra Frankfurt a. M. til Bebra. Byen er endnu
omgivet af sin gamle Ringmur. Paa en Ø i
Floden findes Ruiner af det Kejserpalads, som
Frederik Barbarossa byggede her c. 1170 af
rød Sandsten, og som blev ødelagt af
Svenskerne 1635. Det romanske Raadhus er opført i
Slutn. af 12. Aarh., og Sognekirken
(Marienkirche) i 13. Aarh., men restaureret 1876—79.
G. har Vinfabrikation, og i Omegnen drives
betydelig Vinavl. (1910) 4859 Indb., mest luth.
G. blev kejserlig Rigsstad 1169, og mange
Rigsdage er holdt her. Den led meget under
Svenskernes Plyndringer 1634—35. G. kom 1803
under Hessen-Kassel og 1866 under Preussen.
G. Ht.

Gelon, Deinomenes’ Søn, tjente som
Rytteranfører hos Tyrannen Hippokrates i Gela og
opkastede sig ved hans Død (491 f. Kr.) til
Tyran i denne By. Da senere Aristokraterne var
blevne udjagede af Syrakus, førte G. dem
tilbage og fik 485 Herredømmet der, medens han
overlod Regeringen i Gela til sin Broder
Hieron; han udvidede Syrakus ved at flytte en
Del af Borgerne fra erobrede Stæder derhen,
saa at det blev den største helleniske Stad.
480 søgte Grækerne i Moderlandet hans Bistand
mod Xerxes’ truende Angreb, men blev
afvist, da de ikke vilde gaa ind paa hans
Fordring om Andel i Overanførselen; derimod
tilbageslog G. paa egen Haand et af Karthagerne,
vistnok i Forstaaelse med Perserne, paa det
græske Sicilien rettet Angreb i Slaget ved
Himera (480), og denne Sejr skaffede ham
Herredømmet over hele Sicilien. G. tænkte derefter
paa at opgive sin Tyranstilling, men opgav paa
Folkets Anmodning denne Plan og antog
Kongetitelen. Da han døde 478, fulgte hans Broder
Hieron ham i Regeringen. (Litt.: Lübbert,
»Syrakus zur Zeit des G. und Hieron« [Kiel
1875]).
K. H.

Gelose, en Gummiart, der forekommer i
Agar-Agar, i Gelidium corneum o. fl. Planter
og maaske er identisk med Pararabin. G. er
uopløselig i koldt Vand, Alkohol og Æter, men
opløselig i 500 Dele kogende Vand, og en
saadan Opløsning stivner ved Afkøling.
K. M.

Gelsemin ell. Gelseminin er et
krystallinsk Alkaloid, der findes i Roden af Gelsemium
sempervirens
(G. nitidum). Det er en stærk Gift,
som dræber ved Lammelse af
Aandedrætsorganerne. I Amerika tilberedes af Roden en
spirituøs Ekstrakt, der ogsaa kaldes G.
(G.-resinoid, Gelsemperin), som ikke maa forveksles
med Alkaloidet. Anvendes som Lægemiddel, hvor
G. betegner det mindre rensede Stof, Gelseminin
det fuldkommen rene, hvoraf den højeste
Enkeltdosis er paa 2 Milligram. Bruges mod
Nevralgi, Rheumatisme o. fl. a. Sygdomme.
E. K.

Gelsenkirchen [gælzən’kerkən], By i den
Preuss. Prov. Westfalen i Regeringsdistriktet
Arnsberg, Knudepunkt paa Jernbanen
Duisburg—Herne—Hamm, har stor Kulgrubedrift
(begyndt 1855) og en meget betydelig Industri
(Fabrikation af Jern og Staal, Dampkedler, Glas,
Kemikalier m. m.). G. er en ny og stærkt
opblomstrende By og blev først Købstad 1875. Fl.
Nabokommuner indlemmedes 1903. (1910) 169425
Indb., deraf 84445 rom.-kat., 81189 luth., 1211
Jøder.
G. Ht.

Gelskov er den Del af 1. Kbhvn’s
Statsskovdistrikt, som ligger umiddelbart ved Holte
Station; G. er i endnu højere Grad end Distriktets
øvrige Skove præget af den dygtige Forstmand,
Skovrider H. C. Ulrich.
C. V. P.

Gelting Bugt skærer sig over 2 Sm. ind i
Londet paa Sydsiden af Flensborg Fjord, ved
Indløbet til denne. Midt i Bugten ligger en Pulle
med 6 m Vand; ellers er Grunden jævnt
opgaaende. G. B. afgiver god Ankerplads for alle
Vinde fra NØ. gennem S. til NV.
G. F. H.

Gelton, Toussaint, holl. Maler, d. 1680
i Danmark. Han var Medlem af Lukas-Gildet, i
Amsterdam 1655—61, og indskrevet i Haags
Malerlav 1656—59. Han synes derefter at have
virket længere Tid i Sverige, hvor hans
Tilværelse kan fæstnes, bl. a. 1663 og 1666. 1674
blev han kgl. Kontrafejer i Danmark med en
Aarsløn af 600 Rdl., og i Resten af sit Liv
arbejdede han for det danske Hof; saaledes var
han 1674 og flg. Aar for kgl. Regning i Udlandet
(Sachsen, Heidelberg m. v.) for at male
Portrætter af Kongens Søstre o. a. En
Kunstkammerfortegnelse af 1737 nævner hele 12 Værker af
G.: en Noæ Ark, Landskaber med Hjorte,
Portrætter; af disse Værker synes nu kun 5 tilbage;
i Kunstmus. i Kbhvn ses »Den Lærde og
Døden«. G. var en dygtig Kunstner uden
synderlig Originalitet; han begyndte med at efterligne
Poelenburg (hans arkadiske Landskaber kan
ganske paafaldende ligne denne Mesters) og
malede desuden Genrestykker i Dou’s ell.
Schalcken’s Manér, hertil Miniaturbilleder med
Jagtscener o. a. m.; ikke sjældent benyttede han
Vandfarve (Gouache). Foruden i Danmark er
G. repræsenteret i Sverige (i Nationalmus.
Portrætter af Karl X Gustaf og Søster, Prins
Jørgen af Danmark m. fl.; i Vanås-Samlingen en
korsfæstet Kristus, andre paa Vibyholm m. v.),
Schwerin og Heidelberg. (Litt.: Kunstmuseets
Aarsskrift, III [1917], S. 133 fl.).
A. Hk.

Gelænder, det tyske Ord for et Rækværk
(se Balustrade, Brystning).

Gemada, ell. rettere Djumada, er Navnet
paa to Maaneder i det arab. Maaneaar,
G.-el-ula og G.-el-uchra, henh. den 5. og 6. Maaned.
J. Ø.

Gemak (tysk Gemach), et Slotsværelse, et
Pragtværelse; man trækker sig tilbage til de
indre G. ɔ: til Familiens mere intime
Beboelsesværelser.
(E. S.). C. B-r.

Gemal, Ægtefælle (især Ægtemand); ligesom
det tilsvarende Hunkønsord Gemalinde er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free