- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
540

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gemse - Gemserod - Gemshorn - gemtfrøede - Gemyse - Gemyt - Gen - Genala, Francesco - Genant - Genappe - Genappegarn - Genazzano - Genberg, Anton - Genberg, Paulus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Gletscher-G.«. Udbredt i Alperne, Abruzzerne,
Apenninerne, Karpatherne, Pyrenæerne og i Spaniens
Højbjerge, i Balkan, Lilleasien og Kaukasus,
faldende i 7 geogr. Underarter. I Schweiz og
Jurabjergene er den ikke langt fra Udryddelse,
talrigst er den i Europa i Tatra og Østalperne,
navnlig i Oberbayern, Salzburg og
Salzkammergut samt i Steiermark og Karaten. Færdes i
Smaaselskaber, Geder og Lam for sig, undtagen
i Brunsttiden (Oktbr), da de i øvrigt enligt
græssende gl. Hanner slutter sig til dem og
udkæmper voldsomme Kampe om Hunnerne,
jævnlig med dødelig Udgang for den
Overvundne, der styrtes ud over en Fjeldkant.
Hovedsagelig Natdyr, der tilbringer Dagen
hvilende oppe paa utilgængelige Steder, for om
Aftenen at søge ned til lavere Egne for at græsse,
Næringen bestaar dels af Løv, særlig af
Alperoser (Rhododendron), Enebær, El, Birk o. l.,
men i øvrigt af alle Slags Alpeurter. G. er
yderst sky og vagtsomme Dyr, der ved ringeste
Tegn paa Fare flygter med største
Behændighed og Sikkerhed hen over de utilgængeligste
Fjeldsider, springer indtil 7 m i Længden og
rutsjer paa Bugen, med fremstrakte Ben, ned
ad de snedækkede Skraaninger. Efter c. 20
Ugers Drægtighed føder Hunnen i Apr. eller
Maj 1, ældre Geder jævnlig 2, sjældent 3 Kid.
I deres Mave findes ofte de saakaldte
»Gemsekugler«, fast sammenkittede runde Haarboller.
Gemsejagt er overordentlig farlig og vanskelig;
men den unge G.’s Kød er velsmagende og
Skindet afgiver fint Læder. — Uden for Europa
findes en Del nærstaaende Slægter, der dog alle
afviger fra G. ved at have tilbagebøjede Horn
uden nedbøjet Krog. Mest gemselignende, dog
med bred Snude og smaa lige, lidt
tilbagebøjede Horn, er Slægten Nemorhædus, udbredt
i 9 Arter over Asien fra Øst-Himalaya til Kina
og Japan og mod S. til Formosa, Malakka og
Sumatra; i Himalaya findes saaledes den
mindste Art, Goral’en (N. goral), i Japan N.
crispus
og i Kina den hvidmankede Serow (N.
argyrochætes
) med store Øren og smaa
oprette, ved Grunden ringede Horn. En anden
Slægt danner Sne-Geden (Bjerggeden)
ell. Rocky-Mountain-Geden (Haploceros
montanus
), der i Ydre minder lidt om vor
Tamged; dens smaa opad- og lidt bagudbøjede
Horn er lidt sammentrykte ved Roden, Ørerne
smaa; dens om Vinteren lange og tætte
Haarklædning er gullighvid og særlig rigelig paa
Forhals, Skuldre, Sider og Hale; blot Snude,
Hornene og Klovene er sorte; udbredt i de
kaliforniske Klippebjerge indtil 65° n. Br.
Endelig maa nævnes den asiatiske, mere
afvigende, gedelignende Slægt Budorcas, udbredt fra
Himalaya gennem Tibet til Kina, med store ret
svære bøffelagtigt ned-, bagud- og opadbøjede
Horn; Snuden smal; hertil Takin’en (B.
taxicolor
) fra Assam, hvis indtil 60 cm lange
Horn ved Grunden er tætstillede og
knudeformet fortykkede i Panden.
R. Hg.

Gemserod, se Doronicum.

Gemshorn, i Orgelet en aaben
Labialstemme, i Reglen 8 Fods, med koniske Metalpiber
og en mild Hornklang.
S. L.

gemtfrøede, d. s. s. dækfrøede.

Gemyse. Ordet bruges som Fællesbenævnelse
for alle Slags Grønsager, som spises til Kød,
selv om de er tillavede paa forsk. Maade.
R. H.

Gemyt (tysk) betegner opr. Følelsessiden af
det menneskelige Sjæleliv i Modsætning til
Forstanden og har endnu nærmest denne Bet. i
Udtryk som »et godt G.«, d. v. s. et Menneske
med smukke, varme Følelser. Ordet anvendes
nu kun sjældent; det langt hyppigere
forekommende Adjektiv gemytlig har alt efter
Omstændighederne Bet. hyggelig ell. morsom.
Alfr. L.

Gen, se Genotype.

Genala [dзe’nala], Francesco, ital.
Politiker, (1843—93), deltog som Frivillig i Krigen
1859 og i Garibaldi’s Tog til Sicilien 1860, blev
derefter Sagfører i Firenze og kæmpede 1866
igen bl. Alpejægerne. 1871 skrev han et vigtigt
Skrift om Forholdstalsvalg (Rappresentanza
proporzionale
) og valgtes 1874 til
Deputeretkammeret, hvor han sluttede sig til Venstre
og særlig tog Del i Drøftelsen af
Jernbane-Spørgsmaal. Allerede 1878 fik han Tilbud om at
blive Minister for de offentlige Arbejder, men
afslog det; derimod overtog han dette Hverv
Maj 1883 under Depretis og forblev Minister
indtil Marts 1887 (sluttede 1885 Aftalen om
Jernbanernes Fordeling til tre store
Driftsselskaber); blev Maj 1892 paa ny Minister under
Giolitti og døde kort før Ministeriets Fald.
E. E.

Genant (tysk), ɔ: det opregnede, kaldtes i
Tiden 1536—1660 det Beløb i Penge og
Naturalier, der var tillagt den danske Konges
Lensmænd paa Slottene til Underhold for dem
selv og deres Folk, og som fradroges, naar
Lensmanden gjorde Regnskab for Lenets
Indtægter.
Kr. E.

Genappeö’nap], lille By i den belg. Prov.
Brabant. Den ligger S. f. Waterloo paa Vejen
fra Charleroi til Bryssel. 17. Juni 1815
udkæmpedes her en Arrièregardefægtning mellem det
eng. og fr. Rytteri, og 18. s. M. bemægtigede
Preusserne sig her en betydelig Del af den
fr. Bagage, bl. a. Kejser Napoleon’s Vogn.
B. P. B.

Genappegarn [sje’nabə-] en Slags meget fint,
belg. Hørgarn.

Genazzano [dзena’t.sano], lille By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 56 km Ø. f. Rom
og har en berømt Valfartskirke Sta. Maria del
buon Consiglio og i Nærheden en gl Borg, som
har tilhørt Familien Colonna. (1911) 4300 Indb.
C. A.

Genberg [’je.nbærj], Anton, sv. Maler, f.
20. Juni 1862 i Österud, paa Akad. i Sthlm
1884—89, har især vundet Navn som Sneens
Maler: »Vinterlandskab, Ragunda«, »Rimfrost«
etc.; fl. udstillede i Kbhvn.
A. Hk.

Genberg [’je.nbærj], Paulus, sv. Professor,
Minister, Biskop, f. 13. Apr. 1811, d. 29. Septbr
1875, blev Student 1828, Dr. phil. 1833. 1842
blev han Adjunkt ved Lunds Univ. i rom.
Veltalenhed og Poesi og Prof. i praktisk Filosofi
1847; paa Rigsdagen 1847—48 var han gejstligt
Medlem og indvalgtes i Lovudvalget. G. var
Kultusminister 1848—52; i denne Egenskab
havde han en ret betydelig Del i det af Regeringen
1848 udarbejdede Repræsentationsforslag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free