Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genforsikring - Genfærd - Genfødelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opr. afsluttedes Overenskomsterne om G.
særskilt for hver enkelt Tilfælde, og i mindre
Omfang sker dette den Dag i Dag. Almindeligere
er det dog nu, at der for en forventet Række
fremtidigt faldende G.-Behov mellem den
Genforsikrende (Hovedforsikreren) og
Genforsikreren afsluttes løbende Overenskomster,
Genforsikringskontrakter, der kan være
obligatoriske ell. fakultative, efter som det
ved dem gøres til Pligt at afgive og overtage
bestemte Risikoer, ell. der levnes en vis Frihed
i saa Henseende. Kontrakterne kan endvidere
være Kvote- ell. Ekscedentkontrakter. Efter
Kvotekontrakten deltager
Genforsikreren i alle Hovedforsikrerens Risikoer af en
bestemt Art med en i Forvejen fastsat bestemt
Procentsats ell. Brøkdel. Efter
Ekscedent-Kontrakten gives i G. Dele af saadanne
Forsikringer, hvis Forsikringssum overstiger
det Beløb (Maksimum), som Hovedforsikreren
ifølge sin Forretningsplan kan holde for egen
Regning, og G. angaar da kun det Beløb
(Ekscedentet), hvormed Forsikringssummen
overstiger Maksimum.
Naar en Genforsikrer, — der maaske ved
Kontrakt er forpligtet til at overtage samtlige
Beløb, som en Hovedforsikrer ikke kan eller
vil beholde for egen Regning —, heller ikke
for sin Regning alene tør beholde hele det
overtagne Beløb, giver han en Del af dette
videre i G. til andre Forsikrere. Man kalder de
Dele af genforsikrede Beløb, der atter
genforsikres, Retrocessioner eller
retrocederede Beløb. Det er navnlig gennem disse
Beløbs Fordeling, at G.’s internationale
Karakter, der i den moderne Forsikring spiller
en overordentlig stor Rolle, kommer frem, idet
talrige Selskaber af de forskelligste
Nationaliteter gennem dem ofte kommer til at deltage
i den samme store Risiko — f. Eks. et
omfattende Fabriksanlæg ell. en Oceandamper.
I Forhold til de af Genforsikreren overtagne
Beløb deltager han i alle eventuelle
Erstatningsydelser, og i samme Forhold faar han da
ganske naturligt. Del i de Præmier.
Forsikringstageren udreder til Hovedforsikreren, dog som
Regel med Fradrag af en vis Provision til
Hovedforsikreren som Dækning for de paa det
genforsikrede Beløb faldne
Anskaffelsesomkostninger. I øvrigt vil G. som Regel være
afsluttet paa de samme Betingelser, som gælder
for den opr. Forsikring.
G. spiller ganske naturligt den største Rolle
i de Forsikringsgrene — Transport-, Brand- og
Livsforsikringer —, hvor de forsikrede Værdier
er størst, men ogsaa i Ulykkes- og
Hagelskadeforsikringen spiller den nu en betydelig Rolle,
og det er i det hele taget vanskeligt at finde
en Forsikringsgren, der slet ikke gør Brug af
G. Denne drives nu i videst Omfang som
selvstændig Forretningsgrea af dertil oprettede
særlige G.-Selskaber — mest Aktieselskaber
—, men dog ogsaa af direkte arbejdende
Forsikrere ved Siden af den direkte drevne
Forretning. Det er f. Eks. ikke ualmindeligt, at
Brand- ell. Livsforsikringsselskaber ogsaa
overtager G. i deres respektive Brancher.
G. er først kommet til Anvendelse i
Søforsikringen, og saa tidligt som i 14. Aarh. skal
der i denne Forsikringsgren være afsluttet
G.-Kontrakter. I 16. Aarh. anvendtes G. hyppigt i
England i Søforsikringen — nærmest dog som
en Medforsikring afsluttet i hvert enkelt
Tilfælde for sig. G.’s Udvikling til at blive
afsluttet ved de nu brugelige løbende Kontrakter
lader sig ikke tidsmæssig nøjagtig bestemme,
men det er dog først i 19. Aarh., at Udviklingen
af særlige G.-Selskaber med moderne
Driftsformer har fundet Sted.
Da Verdenskrigen i 1914 brat afbrød
Forbindelsen mellem de krigsførende Lande, fik
dette selvfølgelig den allerstørste Bet. for G.
med dens udpræget internationale Karakter.
Navnlig Tyskland havde med sine meget store,
gl. og vel indarbejdede G.-Foretagender hidtil
spillet en Hovedrolle paa det internationale
G.-Marked, og det G.-Behov, der tidligere
havde søgt Dækning der, maatte nu søge andet
Sted hen. Derved aabnede der sig en betydelig
Chance for de neutrale Slater, og denne Chance
er særlig i de skandinaviske Lande blevet
udnyttet i rigt Maal. Talrige ny G.-Selskaber er
oprettede. Før Krigen havde vi herhjemme kun
4 Selskaber, der i nævneværdigt Omfang drev
G., nemlig »Nordisk G.-Selskab, A/S.«, »G. A/S.
Skandinavia«, »Danske G., A/S.« og »National«,
men nu er der omkr. en Snes Stykker, af hvilke
dog nogle ogsaa driver direkte
Forsikringsvirksomhed, foruden adskillige direkte tegnende
Selskaber, der i betydeligt Omfang overtager
G., navnlig i Krigsforsikringer. I Sverige og
navnlig i Norge har Udviklingen været en
ganske tilsvarende.
Chr. Th.
Genfærd, det, der færdes igen paa Jorden
efter Døden. G. er vel nærmest ensbetydende
med Genganger, men tages dog i noget videre
Bet., idet det omfatter saavel Dyr som
Mennesker, hvorimod Genganger næppe vil bruges
uden om Mennesker.
Alfr. L.
Genfødelse er en Betegnelse i den kristne
Dogmatik, som giver Udtryk for den Tanke,
at Mennesket gennem Forholdet til Gud maa
blive forandret fra Grunden af, i dets hele
inderste Villiesretning. Medens en saadan Tanke
kun sporadisk dukker frem i Gl. Test. —
fornemmelig i Ps. 51, 12, — saa er den med
principiel Sikkerhed udtalt af Jesus. Joh. 3, 3. 5
ff.; i Modsætning til den farisæiske
Intellektualisme, der ansaa Belæring som det afgørende
for et Menneskes religiøse Udvikling, gøres det
her gældende, at der maa fremkomme en helt
ny, aandelig bestemt Personlighed i St f. det
naturlige, af Synden bestemte Jeg. Denne dybe
religiøse Tanke, hvorefter det afgørende
Tyngdepunkt i Forholdet til Gud ikke bliver søgt i
Menneskets Handlen, men i den guddommelige
Virken, for hvilken der kun skal skaffes Rum
i Menneskelivet, tages siden op af de forsk.
nytestamentlige Forf., fornemmelig Johannes 1,
12. 13. 1, Joh. 2, 29. 3. 9. 4, 7. 5. 1. 4. 18,
Paulus Gal. 4, 6. 4, 19. 2. Kor. 5, 17. Tit. 3, 5.
og Peter, i Pet. 1, 3. 23 smlg. Jak. 1, 18. Det
er i Tilknytning til Guds Ord (ell. specielt
Daaben), at G. tænkes at foregaa, saaledes at
den dog bestandig er betinget ved den
personlige Tilegnelse af Ordet i Troen, og selve G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
