Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geni - genial - Genier - Genil - Génin, François - Genip- - Genista - Genitalia - Genitiv - Genitschesk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Neurose. Der henvises paa den ene Side til, at
en stor Mængde geniale Mennesker er blevne
vanvittige (Tasso, Swift, Lenau o. s. v.), medens
andre ved deres underlige Færd har strejfet
Grænserne (Byron, Rousseau o. m. a.), og paa
den anden Side til, at man undertiden har
iagttaget aandrige Tankelyn og poetisk Evne hos
Vanvittige. Deri er dog intet besynderligt.
Tager man tilbørligt Hensyn til de
Livsbetingelser, under hvilke G. ofte maa leve, og til den
ofte tragiske Kamp, han maa kæmpe med
Omgivelser og Tid, og som staar i et saa
paafaldende Misforhold til hans naturlige Tro paa sin
Mission og ofte potenserede Selvfølelse (især
hos mindre G.), kan det ikke undre, at hans
Sindsligevægt kan rokkes, og der er heller intet
mærkeligt i, at de Sindssyges utøjlede
Associationsliv stundom kan afsætte overraskende
Aandsglimt. Imidlertid, noget fælles er der vel
mellem G. og den Sindssyge, Nervesystemets
Finhed og forstærkede Pirrelighed, og derpaa
beror vel ogsaa den baade ved G. og den
Vanvittige hyppig optrædende Disposition til stærke og
pludselige Affekter, der for mange geniale
Mennesker er en Kilde til megen indre Lidelse,
ligesom ogsaa den for mange G., særlig i
Ungdommen, som ogsaa for Sindssyge
ejendommelige Tilbøjelighed til Overdrivelser og
Udskejelser af forsk. Art (Sturm- und Drangperioder).
Endelig har den uvilkaarlige Maade, hvorpaa
G.’s aandelige Virksomhed fremtræder, den
Individet stundom overvældende
Produktionstrang, et Sidestykke i den Sindssyges
Tvangsforestillinger. Men tager man Hensyn til G.’s
Livsbetingelser og til det store Antal af fysisk
og aandelig sunde G., Historien har optegnet
(Platon, Kepler, Leibniz, Goethe, Darwin,
Pasteur o. s. v.), turde denne ekstreme Opfattelse
af G. som en Neurose være slet begrundet.
(Litt.: Weisse, »Allgemeine Theorie des
Genies« [Heidelberg 1822]; Lombroso,
L’uomo di genio in rapporto alla psichiatria [1888];
Wilh. Dilthey: »Die Einbildungskraft des
Dichters« 1889 [i Philos. Aufsätze, Ed. Zeller
gewidmet]; Gabriel Séailles, Essai sur
le génie dans l’art; P. J. Möbius, »Ueber
Kunst und Künstler« [1901]).
Cl. W.
genial (lat.), havende Geniets Evne, snildrig,
aandfuld; Genialitet: aandelig Skaberkraft,
se Geni.
Genier, Flertal af Genius (s. d.).
Genil [kæ’nil], Jenil, Oldtidens Singulis, en
220 km lang Flod i det sydlige Spanien,
Guadalquivir’s betydeligste Biflod, opstaar i
Provinsen Granada paa Nordskraaningen af Sierra
Nevada, baner sig Vej gennem en dybt
indskaaret Dal, hvor den danner flere
Katarakter, løber mod Vest forbi Granada og gennem
den frugtbare Vega de Granada, danner atter
i Loja’s Gennembrudsdal flere Katarakter og
arbejder sig derpaa mod Nordvest gennem
Provinserne Cordoba og Sevilla, indtil den ved
Palma del Rio udmunder i Guadalquivir’s
venstre Bred.
H. P. S.
Génin [зe’næ], François, fr. Filolog og
Kritiker, f. i Amiens 16. Febr 1803, d. i Paris
20. Maj 1856. Han sysselsatte sig især med
Studiet af ældre fr. Sprog og Litteratur og har
besørget Udgaver af »Dronning Margrete af
Navarra’s Breve« (1841—42), »Rolandskvadet«
(1850), »Farcen om Patelin« (1854); af hans
øvrige Arbejder maa fremhæves en Ordbog
over Molière’s Sprog (1846). G. var en livlig
og alsidig Aand med mange Interesser, men
han var uden videnskabelig Metode, og hans
Sprogstudier, der vrimler af aandrige
Paradokser, er ret dilettantiske. Foruden Filolog
var G. Kritiker, og hans voldsomme Angreb paa
Jesuitterne, der førtes i »Le National«
(1837—48), vakte i sin Tid stor Opsigt.
Kr. N.
Genip- (ell. Genepi-) Urter kaldes flere
paa Alperne voksende Røllike- og Bynkearter,
der i Schweiz benyttes til Te — den saakaldte
Schweizerurtete, — og til Tilberedning af
Likører. Oprindelig er G. Betegnelse for Achillea
moschata, der tidligere anvendtes i Medicinen
og ubegrundet stod i stort Ry som Middel mod
Epilepsi. Nu anvendes ogsaa denne ægte G.
under Navn af Iva til Likørfabrikation.
B. G.
Genista L. (Visse), Slægt af Ærteblomstrede
(Visse-Gruppen), lave, glatte ell. silkehaarede
Buske, sjælden Halvbuske, snart med, snart
uden Torne. Bladene er enkelte ell. mangler
ganske, sjældnere 3-fingrede. Blomsterne, der
sidder enkeltvis ell. i smaa Stande, er gule og
har en ægdannet Fane samt aflange Vinger.
Bælgen er af meget forskellig Form. Over 80
Arter. G. tinctoria L. (Farve-V.), Halvbusk
uden Torne, med lancetdannede Blade og
klasestillede Blomster, er i Jylland ikke sjælden paa
Lyngbakker ved Veje, i Skovkanter o. lign.
Steder; i Norge kun ved Brevik. Den er
tidligere blevet benyttet som Farveplante; dyrkes
nu undertiden i Haver. G. pilosa L. (Haaret
V.), en lille, nedliggende ell. opstigende Busk
med omvendt-ægdannede og tiltrykt
silkehaarede Blade og uden Torne, er i Jylland hyppig
paa Heder S. f. Limfjorden; mangler ligesom
de nedenf. nævnte Arter i Norge. G. anglica L.
(Engelsk V.), og G. germanica L. (Tysk
V.) har begge Torne, og Bladene er elliptiske
ell. lancetdannede; de gule Blomster sidder i
Kliase. Den første er glat og i det hele stærkere
forveddet; den anden er haaret paa Stængler
og Blade og forvedder ikke fuldstændig, er
nærmest en Halvbusk. Engelsk V. er alm. paa
Heder i Jylland, Tysk V. er kun fundet i den
sydligere Del af Jylland og sjælden. G.-Arterne
blomstrer i Norden i Højsommeren, Engelsk
V. dog tidligere; de besøges alle af Bier;
Bestøvningen sker ved Eksplosion (se
Ærteblomstrede).
A. M.
G.-Frøet saas om Foraaret i sandet Jord, men
da de smaa Planter ikke er haardføre, maa de
tages op og overvintres frostfrit. Aaret efter
prikles de paa Bede, og naar de er eet til to Aar
gl., udplantes de paa Voksestedet, da de ikke
godt taaler Omplantning i ældre Alder.
L. H.
Genitalia, d. s. s. Kønsorganer.
Genitiv, d. s. s. Genetiv (se Kasus).
Genitschesk [gjenji’t∫æsk] (Genitschi), By
i Sydrusland, Guv. Taurien, ved det asovske
Hav og ved en Gren af Jernbanen
Losovo—Sebastopol, har c. 10000 Indb., er Sæde for en
Biskop og udfører Korn, Uld og især Salt fra
39 nærliggende smaa Saltsøer.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
