- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Germer, Heinrich - Germersheim - germinal - Gerner, Henrik (dansk Biskop) - Gerner, Henrik (dansk Skibskonstruktør og Søofficer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Klaveretuder« m. m., og ved sine instruktive
Udg. af Czerny’s Klaveretuder, Clementi’s
Gradus ad Parnassum, Kuhlau’s Sonatiner etc.
W. B.

Germersheim [’gærmərsha^im], By og
Fæstning i bayersk Regeringsdistrikt Pfalz, ved
Udmundingen af Queich i Rhinen, som her
danner en gl. og bekvem Strømovergang, er
Knudepunkt paa Jernbanen Mannheim-Strassburg og
München—Metz. (1910) 5838 Indb., hvoraf 2103
Protestanter. Der findes Ølbryggeri,
Cigarfabrikation, Tobaks- og Humledyrkning, Fiskeri og
Skibsfart; Byen er Sæde for et
Handelskammer. Allerede i Romertiden var G. et Kastel-
og Standkvarter ved Navn Vicus Julii. Rudolf
I af Habsburg gav Byen G. Stadsret 1276. 1330
kom G. under Kurpfalz. 1644—50 var G. i
Frankrigs Besiddelse, ligesom den efter at være
indtagen (1674) af Franskmændene under
Turenne var i deres Besiddelse 1688 indtil Freden
i Rijswijk 1697. 1715 blev G. atter befæstet og
blev 1816 bestemt til en Forbundsfæstning. G.
har et Brohoved paa højre Rhinbred og er
omgivet af fl. Forter.
G. Ht.

germinal [зærmi’nal], Spiremaaned, i den
første fr. Republiks Kalender den første
Foraarsmaaned i Aarene I—VII fra 21. Marts til
19. Apr., i Aarene VIII til XIII fra 22. Marts til
20. Apr. af den gregorianske Kalender.
P. L. M.

Gerner, Henrik, dansk Biskop, f. 9. Decbr
1629, d. 14. Maj 1700, blev Student 1650 og
teologisk Kandidat et Par Aar senere. Derefter
virkede han en kort Tid som Hører paa
Herlufsholm,
foretog en længere
Udenlandsrejse og blev
ved
Hjemkomsten herfra
1656
Hjælpepræst i
Birkerød og Aaret
efter
Sognepræst smst. I
denne Stilling
er han særlig
bleven bekendt
ved sin
Deltagelse i den
mislykkede
Sammensværgelse til
Kronborg’s Tilbageerobring 1659.
G., der under et Ophold i England havde
erhvervet sig stor Øvelse i det eng. Sprog, havde
efter Kong Frederik III’s Befaling ført
Forhandlingerne med de i Sammensværgelsen
deltagende eng. Officerer. Da Sammensværgelsen
blev opdaget, blev G. fængslet, lagt paa
Pinebænken og dømt til Døden, uagtet det ikke var
lykkedes at fravriste ham nogen Tilstaaelse.
Dødsdommen blev dog ikke eksekveret, da
Frederik III truede med i saa Tilfælde at lade en
fornem svensk Fange henrette; men G., der
først var bleven benaadet nogle faa Timer, før
Henrettelsen skulde finde St., blev endnu holdt
fængslet i 18 Uger og maatte tilsidst betale en
ikke ringe Sum for sin Frigivelse. Efter sin
Løsladelse virkede G. atter som Præst i
Birkerød, indtil han 1693 udnævntes til Biskop i
Viborg. — G. var en Mand med livlige litterære
Interesser. Allerede 1662 udg. han De vises
politica practico-sacra og De vises oeconomica
practico-sacra
, der tilsammen dannede en Slags
social Etik. Siden oversatte han Hesiod og udg.
fl. mindre Digte. Mest kendt er dog hans Strid
med Peder Syv om Retskrivningen. G.
opponerede her fra et konservativt Standpunkt mod
Peder Syv’s ny Retskrivningsteorier, som han
var bange for vilde vække Forvirring. G. var
dog langtfra sin Modstander voksen i
videnskabelig Indsigt i Sprogets Udvikling, om han
end i mange praktiske Spørgsmaal kunde have
Ret. I sine Skr i Retskrivningsstriden, en
Ortografi (1678) og en kortfattet Sproglære (1690),
viser han sig tillige som en ivrig Bekæmper af
fremmede Ord i det danske Sprog.
L. L.

H. Gerner.
H. Gerner.


Gerner, Henrik, dansk Skibskonstruktør
og Søofficer, f. 5. Juli 1741, d. 26. Decbr 1787,
blev Sekondløjtnant i Marinen 1763, lagde sig
straks efter Studiet af Skibsbyggeri, studerede
med Jernflid i Danmark i nogle Aar sammen
med E. W. Stibolt og uddannede sig 1768—72
i Udlandet, hvor han i England gjorde sig
bemærket ved sit hurtige Hoved og sine
udmærkede Kundskaber. 1772 udnævntes han til
Fabrikmester paa Holmen, hvor han til en
Begyndelse fandt temmelig uordnede Forhold; en
naturlig Følge af den Uduelighed og planløse
Omskiftning i Administrationen, der fulgte efter
F. Danneskjold-Samsøe’s energiske Ledelse. I
de 15 Aar, G. virkede som Fabrikmester, —
under hvilke han steg til Kommandørkaptajn —
lykkedes det ham ikke alene at bringe Orden
og Fasthed tilbage til Skibsbyggeriet, at
udvikle Flaaden og forbedre Materiellet, men han
bragte det endogsaa saa vidt, at hans Ry som
genial Opfinder løb viden om Land og kastede
Glans over hans Fædreland. Ogsaa uden for
Marinen satte hans Virksomhed sig blivende
Spor baade ved privat Skibsbyggeri, ved de
kgl. Handelsselskaber, ved Stiftelsen af
Konstruktionsskolen, Søløjtnantselskabet, ved
Hovedstadens Befæstning og Havnevæsen samt i
det kgl. Landhusholdningsselskab, hvis store
Guldmedaille han vandt, og hvor han i en Rk.
Aar virkede som Præsident. G. indførte
Lynafledere i Danmark, ved de af Regeringen
understøttede Fabriksvirksomheder i Danmark
indførte han væsentlige Forbedringer, foruden
at han medvirkede i en Mængde Kommissioner
sigtende til Industriens Opkomst og andre
almennyttige Formaal. Som Menneske var G. af
en sjælden ædel Karakter, hjælpsom, opofrende
og uegennyttig; i høj Grad erhvervede han sig
hos alle, der traadte i Forbindelse med ham,
en til Beundring grænsende Tillid. Kun hos et
lidet Parti, ledet af Marinens Oversekretær,
Geheimeraad F. C. Rosenkrantz, naaede han
aldrig den Paaskønnelse, han fortjente, men
blev endog modarbejdet og chikaneret, hvilket
utvivlsomt forbitrede ham Tilværelsen og
væsentlig bidrog til at forkorte hans Liv. (Litt.:
Ove Malling, »Tale til Erindring om H.
G. . . .« [Kbhvn 1788]).
C. W.-S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free