- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gestumblinde - Gestus - Geta, Publius Septimius - Getah-Lahoë - Geter - Getreuer, Christian Peter - Getsemane - Gettaniagummi - Getto - Gettysburg - Getz, Alfred - Getz, Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gestumblinde, det Navn og Forklædning,
hvorunder Odin optræder, da han kæmper med
Kong Heidrek i Kløgt og overvinder ham.
Denne Ordkamp, som findes i Hervararsaga,
har sin største Interesse for os ved de mange
ældgamle Gaader, som den indeholder. Ogsaa
»Gestiblinde«, der i Sakse’s Fortælling om Erik
og Alrik ægger Kongerne op mod hinanden, er
oprindelig Odin. Navnet G. (der i senere Tid
gjordes om til »Gest den blinde« ɔ: den
enøjede fremmede) betyder vistnok »den for
fremmede ukendelige«.
A. O.

I den oldislandske Digtning haves en Cyklus
af Gaader, de saakaldte G.’s Gaader i
Hervararsaga. Da Kong Heidrek var blevet vred paa en
mægtig Bonde, G., skulde denne fri sig for
Straf, hvis han kunde fremføre nogen Gaade,
som Kongen ikke kunde tyde. Odin kom G. til
Hjælp, paatog sig hans Skikkelse og fremførte
saa sine Gaader for Heidrek. Denne raadede
dem imidlertid alle, saa at Odin til sidst maatte
ty til sit vante Kneb, at spørge, hvad Odin
hviskede den døde Balder i Øret (se herom den
nævnte Saga). Gaaderne er opbevarede i to
Haandskrifter, men i noget forsk. Form. Den
ægte Grundstok bestod vistnok af c. 20 Gaader
og dannede oprindelig et velordnet Hele. De
vidner om Kløgt og Opfindsomhed samt en fin
og opmærksom Betragtning af Naturen og dens
Fænomener. En Slags G. findes ogsaa i
Eddadigte som Vafþrúðnismál og Alvissmál. Paa
Island haves en stor Mængde G., der nu er
udgivne i »Isl. þulur, gátur og skemtanir« 1.
Hefte (Kbhvn 1887), udgivet af det »Isl. litt.
Selskab«.
F. J.

Gestus, se Gestikulation.

Geta, Publius Septimius, romersk
Kejser (211—212), yngste Søn af Septimius
Severus og Julia Domna. Under Faderens
Regering udnævntes han 198 til Cæsar og fulgte ham
senere til Britannien. Da Faderen døde, vendte
han med sin Broder Caracalla tilbage til Rom,
hvor de begge hyldedes som Kejsere (211).
Hadet mellem Brødrene var alt da saa stærkt, at
Caracalla stræbte G. efter Livet, men først det
flg. Aar lykkedes hans Anslag, idet han lod G.
myrde under en Sammenkomst hos Moderen og
bogstavelig i hendes Arme (Febr 212). G.’s
Navn blev derefter fjernet fra alle offentlige
Bygninger og Mindesmærker.
(M. M.). H. H. R.

Getah-Lahoë, se Voks.

Geter (lat. Getæ), et thrakisk Folk, der alt
paa Herodot’s Tid boede mellem Balkan og den
nedre Donau. Darius undertvang dem paa sit
Tog mod Skytherne, senere overvandtes de (334)
af Alexander den Store, men alt da havde de
forladt deres opr. Boliger og stiftet et Rige
mellem Donau og Dnjestr, hvor de dog maatte
finde sig i den østgerm. Stamme
Bastarnernes Bosættelse c. 200 f. Kr. De nordvestlige
G. ell. Dakerne bliver fra nu af det vigtigste
Element inden for Stammen. S. f. Donau
grunder Boerebistes fra Cæsar’s Tid et mægtigt
Rige, der dog snart gaar til Grunde, hvorefter
G. indlemmedes i det af Rom afhængige
Kongerige Thrakien, og efter at dette under
Vespasian var blevet en romersk Provins, forsvinder
Folket. Navnet holder sig derimod og overføres
dels paa Dakerne, dels for Lighedens Skyld paa
Goterne; denne Misforstaaelse voldte, at
temmelig meget af G.’s Historie reddedes gennem
Jordanes. Endnu J. Grimm søgte at hævde
deres Slægtskab med Goterne, men hans Lære er
nu fuldstændig opgivet. — Bl. G.’s Byer er Tomi
ved Sortehavet blevet navnkundig som
Forvisningssted for Digteren Ovid, der fra 9 f. Kr.
opholdt sig der.
(M. M.). G. S—e.

Getreuer [ge’tråj’ər], Christian Peter,
dansk Legatstifter, f. 10. Marts 1710 i Kbhvn,
d. smst. 22. Oktbr 1780. Syslede i sin Ungdom
lidt med Kunsten, virkede senere som
Hofmalermester og Hofforgylder i Hovedstaden.
Iflg. testamentariske Bestemmelser af 1. Juli
1776 og 7. Juli 1779, kgl. konfirmerede 10. Marts
1786, oprettede han og Hustru, Maria
Thomasdatter Riis
(f. 20. Novbr 1698, d. 28.
Marts 1778), foruden Legater til Skt Hans Hospital
og Helliggejstes Skole, de G.’ske Stiftelser
med 93,000 Rdl., senere c. 235,000 Kr., til
Bedste for Kbhvn’s Fattige, fortrinsvis Mestre
af Malerlavet og disses Enker. Magistraten har
Overbestyrelsen.
P. B. G.

Getsemane, aramaisk gat shemane,
»Oljeperse«, en Have ved Oljebjergets Fod, bekendt
fra Jesu Lidelseshistorie. I den efterbibelske
Tradition nævnes G. fra 4. Aarh. Til de gl.
Efterretninger passer meget godt Beliggenheden af
det nuværende G., en af Mure omgivet Have,
som er i Franciskanernes Besiddelse. 8 meget
gl. Oliventræer skal stamme fra Jesu Tid.
J. P.

Gettaniagummi, se Kautsjuk.

Getto, d. s. s. Ghetto.

Gettysburg [’getisbəg], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 65 km SV. f. Harrisburg
paa Grænsen til Maryland. (1910) 4000 Indb. G.
er bekendt fra Slaget 1.—3. Juli 1863 mellem
Unionshæren under General Meade og
Sydstatshæren under General Lee; denne sidste led et
afgørende Nederlag, det første, Sydstaterne led.
H. P. S.

Getz, Alfred, norsk Mineralog, f. 28. Juni
1862 i Trondhjem, Student 1880, Cand. miner.
1889, var 1889—93 Grubeingeniør i Spanien,
1894—1903 Medejer af A/S. W. Werner’s
Stenforretning i Kria. 1903 blev han
administrerende Direktør ved Røros Kobberværk, 1912 Prof.
i Grubedrift ved den tekn. Højskole i
Trondhjem, en Tid dens Rektor; er f. T.
Stortingsrepræsentant. Ved Stiftelsen (1901) af »Den norske
Bergingeniørforening« blev han dens Formand.
Af hans Skr kan nævnes »Graptolitførende
Skiferzoner i det trondhjemske« (i »Nyt Mag. f.
Naturvidenskab«, Bd 31 [Kria 1890]).
H. R.

Getz, Bernhard, norsk Retslærd, f. i
Strinden ved Trondhjem 21. Marts 1850, d. i
Kria 1. Novbr 1901, blev Student 1868, cand.
jur. 1873. 1875 konkurrerede han til det
nyoprettede juridiske Professorat ved Kria Univ.
og udnævntes derefter til Professor; 1889
overtog han imidlertid det vigtige i Anledning af
Juryvæsenets Indførelse nystiftede Embede som
»Rigsadvokat« ɔ: Udøver af den øverste
Paatalemyndighed. 1885—86 stod han som det
akademiske Kollegiums Formand i Spidsen for
Universitetets Administration. Fra 1886 var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free