- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giebel, Christoph Gottfried Andreas - Giebichenstein - Gielstrup, Adam Gottlob - Gien - Giens - Giera, Paul - Gierke, Otto Friedrich von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

populære Arbejder, »Fauna der Vorwelt« (3
Bd, 1847—56), »Odontographie« (1854), »Die
Säugethiere« (1855), en Bearbejdelse af
Pattedyrene i Bronn’s »Die Klassen und Ordnungen
des Thierreichs«, Petrefacta Germaniæ (1866)
og Thesaurus ornithologiæ (3 Bd, 1872—77).
(J. C.). R. H. S.

Giebichenstein [’gi.bekənsta^in], tidligere
Landsby i preuss. Prov. Sachsen i
Regeringsdistriktet Merseburg ved Saale, blev 1900
indlemmet i Byen Halle. G. er kendt for sin
smukke Beliggenhed og p. Gr. a. det gl. Dobbeltslot
G. Det øvre Slot, den gl. Fæstning, nævnes
allerede 961 under Kejser Otto I, der skænkede
det til Ærkebiskopperne i Magdeburg, som
senere ved Borgens Fod byggede et
Residensslot. Borgen tjente som Statsfængsel (Hertug
Ernst af Schwaben og Ludvig Springeren sad
fængslede her) og blev ødelagt i
Trediveaarskrigen (1636) af Svenskerne. Saltbadet
Wittekind med Sanatorium tjener tillige som
Forlystelsesanstalt for Halles Beboere.
G. Ht.

Gielstrup [’gæl’-], Adam Gottlob, dansk
Skuespiller og Maler, f. 11. Oktbr 1753 paa Møen,
d. 10. Febr 1830 i Kbhvn. G. gjorde
Svendestykke som Maler og vilde være Kunstner, men
afbrød Uddannelsen og debuterede 10. Oktbr
1777 paa det kgl. Teater som Henrik i »Henrik
og Pernille«. Det er dog ikke som Holberg’s
Tjener, men som Fremstiller af hans »Arv« og
»Jeppe«, at G. mindes som en af
Nationalscenens ypperste Nyskabere, for hvem Naturen
var Læremester. G. ejede et skarpt Blik for
Folks Ejendommeligheder og en stor Evne til at
bøje sin stærke Stemme i alle Dialekter; hans
Fantasi og brede, saftige Lune støttedes af en
fuldendt Maskeringskunst, paa hvilket
Omraade han blev Foregangsmand i Anvendelsen
af Farver paa Ansigtsfladen og dannede Skole
for Efterfølgerne. G. spillede et stort
Repertoire, der omfattede saavel den gl. Gnier som
Gadedrengen, Jøden og Bulderbassen. Men hans
Lune fortrængtes ofte af en endnu større
Lunefuldhed, der gjorde ham krakilsk og til
sidst efter mange Trakasserier med Chefer og
Kolleger drev ham, kun 50 Aar gl, bort fra
Teatret, hvor han sidste Gang optraadte 1.
Decbr 1803 som Constant i »Adolf og Lovise«.
Senere levede G. som Tegner og Maler og
udstillede paa Charlottenborg 1821—27 med
Samtidens Anerkendelse en Række Landskaber, men
hans Malerevne var ikke original som hans
sceniske Talent.

Hans Hustru, Catharine Amalie, f.
Morell, dansk Skuespillerinde, f. i Kbhvn 3.
Marts 1755, d. smst. 29. Oktbr 1792, kom som
Barn ind paa Teatrets Danseskole, debuterede
3. Novbr 1773 som Pernille i »Det aftvungne
Samtykke« og gav før sit 1778 indgaaede
Ægteskab med ovenn. A. G. G. adskillige Bidrag til
Byens chronique scandaleuse. Hun var den
typiske Soubrette: En buttet Skønhed med et
vittigt Ansigt og mørke, spillende Øjne, og disse
ydre Egenskaber i Forbindelse med Lune, og
et afvekslende jovialt og heftigt Sind, gjorde
hende til en ypperlig Fremstillerinde af de
Holberg’ske Perniller, bl. hvilke navnlig hendes
drastiske Type i »Jacob v. Thyboe« berømmes
af Samtiden. Mad. G.’s Fader var fr. Hofviolon,
og denne galliske Oprindelse dannede
Baggrunden for hendes livfulde Fremstilling af
Molière’s og Goldoni’s Kammerpiger, som hun
karakteriserede saaledes, at den ene blev forsk.
fra den anden. Tiltagende Sværhed
begrænsede hendes Repertoire og nedbrød hendes
Helbred; hun optraadte sidste Gang, kun 37 Aar
gl, 12. Marts 1792 som Lisette i »Det gavmilde
Testament« og døde s. A. Kirkebogen anfører,
at hun var Katolik. (Litt.: Jubeludg. af
Holberg’s Komedier, III; Robert Neiiendam,
»Breve fra danske Skuespillere og
Skuespillerinder«, I [Kbhvn 1911]).
R. N.

Gieniæ], By i Mellemfrankrig, Dept Loiret,
Hovedstad i Arrond. G., ligger ved højre
Bred af Loire, over hvilken der fører en gl,
smuk Bro med 12 Buer, er Knudepunkt paa
Lyon- og Orléans-Banerne og har nogen Industri
(Lervarer og Agerbrugsredskaber) og Handel
med Korn. (1911) 8019 Indb. G. har Ruiner af
rom. Bade, et smukt Slot, opført af Anne de
Beaujeu 1494, og adskillige gl. Borgerhuse.
G. Ht.

Giensiæ], Halvø og Bugt (Golfe de G.) paa
Frankrigs Middelhavskyst S. f. Byen Hyères.

Gieraiæ’ra], Paul, Notar i Avignon
(1816—61). Det var i hans Villa, Font-Ségugne, uden
for Landsbyen Gadagne, at Felibre-Forbundet
blev stiftet 21. Maj 1854. Felibrerne samledes
i disse Aar ofte i hans Hus, og hans personlige
Elskværdighed og gemytlige Gæstfrihed har i
høj Grad bidraget til at samle det uensartede
poetiske Selskab og faa et organiseret Arbejde
i Gang. Hans egne Digte er faa og ubetydelige,
samlede og udgivne sammen med 4 andre
Felibrers Produktion af Mistral under Titlen Un
liame de rasin
(ɔ: et Knippe Drueklaser),
Avignon 1865.
J. K. L.

Gierke [’gi.rkə], Otto Friedrich von,
tysk Retslærd, f. 11. Jan. 1841 i Stettin, Dr. jur.
1860, deltog i Felttogene 1866 og 1870—71, 1867
Privatdocent i Berlin, 1871 Prof. extraord.
smst., 1872 Prof. ord. i Breslau, 1884 i
Heidelberg, 1887 i Berlin. I sin, kvalitativt som
kvantitativt, lige betydningsfulde
Forfattervirksomhed fortsætter og udvikler G. Beseler’s
Gerning. Han repræsenterer den skarpeste
germanistiske Opposition mod Romanismen.
Gennemsyret heraf er G.’s, for tysk Retsvidenskab
og Retsliv banebrydende Værk, »Das deutsche
Genossenschaftsrecht« (I 1868, II 1873, III 1881
— optrykte 1913 — IV 1913), hvori han med
imponerende Lærdom, hist., jur., filos., og
vældig Energi udreder og fremstiller den
germanske Korporations Væsen og Struktur,
»Die Genossenschaftstheorie und die deutsche
Rechtsprechung« (1887) og »Das Wesen der
menschlichen Verbände« (1902). For tysk
Privatrets Vedk. udførte G. sine Tanker i sit
andet Hovedværk, »Deutsches Privatrecht« (I
1895, II 1905, III 1917). I sit kampglade Skrift
»Der Entwurf eines bürgerl. Gesetzbuchs u. das
deutsche Recht« (1889) rettede han et knusende
Slag mod det første Udkast til Lovbogen; til
denne Gruppe af hans Produktion hører
»Personengemeinschaften und Vermögensinbegriffe
in dem Entwurfe eines bürgerl. Gesetzbuches
für das deutsche Reich« (1889), »Das
bürgerliche Gesetzbuch und der deutsche Reichstag«
(1896), »Der Entwurf der neuen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free