Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Girard, Jean Baptiste - Girard, Jules - Girard, Philippe Henride - Girard, Paul Frédéric Jean - Girard, Pierre Simon - Girard, Stephen - Girard City - Girardet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I de flg. Aar udkom hans Cours éducatif de
langue maternelle (6 Bd, Paris 1844—46). Paa
Hovedpladsen i Freiburg rejstes 1860 hans
Statue, og Skolemuseet i samme By har sat sig
den Opgave at samle alt af og om Père G.
(Bøger, Manuskripter, Billeder, Buster o. s. v.).
(Litt.: A. Daguet, Le Père G. et son lemps
[Paris 1896]; Fr. Thomassen,
»Schweizer-Pædagogen Père G.« [i »Vor Ungdom« 1898]; E.
Lüthi, Pater Gregor G. [Bern 1905]).
Fr. Th.
Girard [зi’ra.r], Jules, fr. Hellenist
(1825—1902). Bl. hans Skr kan særlig nævnes: Essai
sur Thucydide (1860; ny Udg. 1884),
prisbelønnet af det fr. Akademi, Le sentiment religieux
en Grèce (1869, 3. Opl. 1887), Études sur
l’éloquence attique (1874, 2. Opl. 1883), Études sur
la poésie grecque (1884).
K. H.
Girard [зi’ra.r], Philippe Henride,
fr. Mekaniker, f. 1775 i Vaucluse, d. 1845 i
Paris. G., der var flygtet under Revolutionen, kom
tilbage under Kejserdømmet og fik 1810 Patent
i Frankrig paa en Hørspindemaskine, som han
siden stadig forbedrede og bragte til en saadan
Fuldkommenhed, at han maa betegnes som
Grundlægger af den mekaniske Hørspinding i
dens nuv. Form. Den af Napoleon udsatte Pris
af 1 Mill. frc. for den af ham løste Opgave fik
han dog ikke udbetalt. G. opfandt ogsaa en
Rørkedel, en roterende Dampmaskine m. m.
1815—25 bestyrede han et Spinderi i
Hirtenberg ved Wien og havde derefter Overledelsen
af Bjergværksdriften i Polen.
K. M.
Girard [зi’ra.r], Paul Frédéric Jean,
fr. Retslærd, f. 26. Oktbr 1852 i Guingamp
(Côtes du Nord), Dr. jur. 1875 i Rennes, Docent
1880 i Montpellier, 1888 i Paris, 1893 Prof.
smst. G. er en af Nutidens førende Romanister
og overalt anerkendt som saadan, hans
Arbejder udmærker sig ved lysende Klarhed,
omfattende Lærdom og dyb Forstaaelse af og
Indtrængen i romersk Aands- og Retsliv. Foruden
en Mængde værdifulde Afhandlinger o. l. i
Nouvelle Revue historique de Droit, »Zeitschr.
der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte«,
Mélanges Gaston Boissier, Mélanges Fitting,
»Aus römischem u. bürgerlichem Recht« (1907)
o. a. har han bl. a. skrevet Études historiques
sur la formation du systéme de la garantie
d’eviction en droit romain (1884), den
fortrinlige, prisbelønnede Manuel elementaire de droit
romain (1896, 5. Udg. 1911), der har vundet
stor Udbredelse i Europa (oversat bl. a. paa
Tysk af R. von Mayr, I—II 1908, paa Italiensk
af C. Longo, s. A.), den ligeledes prisbelønnede
Histoire de l’organisation judiciaire des
Romains, I (1901), Mélanges de droit romain I,
Histoire des sources (1912) o. a. G. har
endvidere oversat Theodor Mommsen’s »Römisches
Staatsrecht« (I—VII, 1887—96) og udgivet
Textes de droit romain publiés et annotés (1890, 4.
Udg. 1913). Talrige videnskabelige
Æresbevisninger er faldne i G.’s Lod. Franske, italienske,
tyske, østerrigske og schweiziske Lærde
tilegnede ham saaledes Festskriftet Mélanges P. F.
G. (I—II 1912), Elever Études d’histoire
juridique (I—II 1914).
Fr. D.
Girard [зi’ra.r], Pierre Simon, fransk
Ingeniør, f. 1765 i Caen, d. 1836 i Paris, blev
1789 Ingénieur des ponts et chaussées,
ledsagede 1798 Bonaparte til Ægypten, hvor han
anstillede Undersøgelser i Nilen, blev senere
Ingénieur en chef des ponts et chaussées og
byggede i denne Egenskab Canal d’Ourcq
(1802—20), fra 1819 var han Direktør for Paris’
Gasbelysning. G. skyldes flere hydrotekniske
Værker, hvoriblandt: Rapport des ponts et
chaussées sur le projet général du canal d’Ourcq
(1803); Essai sur le mouvement des eaux
courrantes et la figure qu’il convient de donner aux
canneaux (1804); Mémoires sur le canal d’Ourcq
et de la distribution de ses eaux (1831).
(C. Ph. T.). J. M. P.
Girard [dзi’ra.əd], Stephen, amer.
Filantrop, f. 1750 i Bordeaux, d. 1831 i Philadelphia,
var opr. Sømand, men nedsatte sig 1777 i
Philadelphia som Købmand. Ved sin Død skænkede
han den største Del af sin Formue (c. 8 Mill.
Doll.) til filantropiske Formaal, navnlig til
Oprettelse af Girard College, en Skole for
forældreløse, fattige Børn i Philadelphia, bygget
1833—48 for 1600 Børn. For Skolens Indretning
og Bestyrelse gav G. nøjagtige Forskrifter,
hvorefter Børnene opdrages paa Grundlag af
rent moralske Principper. (Litt.: Arey, G.
College and its founder [1856];
Scattergood, Handbook of G. College [1888]).
A. Gl.
Girard City [dзi’ra.əd-’siti], By i U. S. A.,
Stat Alabama, ligger 130 km Ø. f. Montgomery
ved Chattahochee River lige over for
Columbia, (1910) 4200 Indb. G. C. driver betydelig
Bomulds- og Savværksindustri.
H. P. S.
Girardet [зirar’dæ], Familie af fr. Malere
og Kobberstikkere af schweizisk Oprindelse. 1)
Abraham G., Kobberstikker, f. 1764 i Locle
(Neuchâtel), d. 1823 i Paris, Elev af B. A.
Nicolet, videre uddannet i Rom fra 1794,
udførte smukke Liniestik: »Transfigurationen«
efter Rafael (1806), »Nadveren« efter Ph. de
Champaigne etc. 2) Charles Samuel G.,
Broder til og Elev af A. G., f. i Locle 1780, d.
i Versailles 1863, udmærkede sig som Litograf;
han var Leopold Robert’s første Lærer og
indførte ham i Frankrig. 3) Charles G., Søn af
C. S. G., f. i Locle 1810, d. i Paris 1871, Elev af
L. Cogniet, malede efter udstrakte Rejser bl. a.
orientalske Arkitekturstykker, udpenslede, klare
i Farven, ogsaa Schweizerlandskaber (»Høhøst i
Berner Oberland« [Mus. i Bern]). Megen Opsigt
vakte hans »Protestanter overfaldes under
Gudstjenesten af Soldater og Munke« (1842); andre
bekendte Historiestykker: »Episode fra Slaget
ved Granson« (Berns Mus.) m. v. Han
illustrerede Ariost og Thiers’ Histoire du consulat et
de l’empire. 4) Edouard Henry G., Maler
og Kobberstikker, f. i Neuchâtel 1819, d. i
Versailles 1880, Broder og Elev af C. G., malede
hyggelige Folkelivsbilleder fra Berner
Oberland (»Skolegang« [1848] i Berns Mus.) og
udførte flere Blade i Mezzotinto og Akvatinta
efter Delaroche, Gérôme m. fl. 5) Paul G.,
Broder til foreg., f. i Neuchâtel 1821, d. i Paris
1893, Elev af Faderen, var en betydelig og
meget søgt Kobberstikker (ogsaa i Mezzotinto).
Mange Blade efter H. Vernet, Delaroche, R.
Bonheur, »Terrorismens sidste Ofre« (efter Ch.
L. Müller) etc.; mange af hans Blade udførtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
