Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjedde - Gjedde, Ove og Frederik Eiler - Gjedser (Sydenden af Falster) - Gjedser (Stationsby og gl. Kongsgaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dennes Sønnesøn, Lensmand paa Island,
senere paa Gulland, Brostrup G. til
Tommerup og Hellerup i Halland (d. 1614), blev
Fader til Rigsadmiralen, Hr. Ove G. (s. d.), fra
hvem den nyere Slægt nedstammer. Af hans
12 Børn kan nævnes Præsidenten for
Bergamtet i Norge Brostrup G. til Tommerup
(1628—68), Oberst til Hest, Amtmand paa
Bornholm Christian G. til Skivehus, Amtmand
over Silkeborg og Mariager Amter Knud G.
til Vadskiærgaard (d. 1707), Major
Christoffer G. til Gundestrup (1637—1705), der 1664
under Navnet Gädda introduceredes paa det
svenske Ridderhus, men som kun efterlod en
Datter, og Geheimeraad Frederik Eiler
G. (s. d.), hvis barnløse Søn, Oberst Carl
Vilhelm G. til Hindema (1698—1757) i 1747
ophøjedes til Friherre af Wintersborg,
efter at han ved sin Frue, en Baronesse
Winterfeld, havde arvet Baroniet Wintersborg.
Major, Kammerherre Ove Unger
Rosenkrantz G. (1784—1848), en Ætling af ovenn.
Amtmand K. G., var Slægtens sidste Mand. —
Navn og Vaaben føres af en anset gammel
dansk-norsk Officersfamilie, uden at nogen som
helst Forbindelse mellem de to Slægter kan
paavises. Til den borgerlige Slægt hørte bl. a.
den fra Kbhvn’s Bombardement bekendte
Generalmajor Hans Christopher G.
(1738—1817). Navnet skrives nu Gedde.
P. B. G.
Gjedde, 1) Ove, dansk Rigsadmiral, f. i
Skaane 17. Decbr 1594, d. 19. Decbr 1660,
studerede først i Sorø, senere ved forsk. tyske
Univ., gjorde derefter Krigstjeneste i
Nederlandene og Tyskland, men vendte 16116 tilbage
og gjorde nu i to Aar Tjeneste i Kancelliet.
1618—22 er G.’s Navn knyttet til den
eventyrlige Sejlads til Ostindien, hvorhen han som
Admiral for en lille Eskadre drog i den
Hensigt at grundlægge Kolonier paa Ceylon og i
Forindien. Til Trods for de mange
Vanskeligheder, selve Togtet frembød, og megen Uvilje
fra det danske asiatiske Kompagnis Side,
lykkedes det dog G. at faa afsluttet Traktater med
Kejseren af Kandy om Overdragelse af Landet
Trinkomale til Danmark, ligesom han ogsaa
senere erhvervede Byen Trankebar med
Omegn, der blev kaldt »Dansborg«. Dels p. Gr. a.
de indfødte Fyrsters Upaalidelighed, dels vel
ogsaa, fordi han ikke selv raadede over
tilstrækkelig Magt og Hjælpekilder, fik
Kolonianlæggene dog ingen rigtig Fasthed, og 1622
vendte G. atter tilbage, temmelig utilfreds med
Resultatet af sin Ekspedition. Indtil 1643
opholdt G. sig derefter mest i Norge, hvor han
ejede flere Godser, lagde sig ivrig efter
Bjergværksdrift, virkede tillige som Lensmand,
Bestyrer af Galejværftet, Landkommissær samt (fra
1640) som Oberstløjtnant for et Militsregiment.
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 stillede
Christian IV G. i Spidsen for en norsk
Defensionsflaade, der, efter at have forenet sig med
Pros Mundt’s Eskadre, leverede den i Holland
af Svenskeren de Geer udrustede Flaade, ført
af Admiral M. Thijsen, et uafgjort Slag. Senere
skulde han forsvare Skagerrak for Indtrængning
af de Geer’s Flaade og derhos blokere
Göteborg, men formaaede ingen af Delene og maatte
selv retirere til Marstrand. 1645 udnævntes han,
rimeligvis paa Anbefaling af Hannibal Sehested,
til Rigsadmiral og Medlem af Rigsraadet. En
af ham planlagt Ekspedition med Flaaden til
Bohus Len faldt uheldig ud og paadrog ham
Kongens Vrede. Efter Christian IV’s Død
deltog han under Mellemregeringen i Landets
Styrelse, 1648 førte han Frederik III med en
Eskadre til Norge, men tabte efter den Tid
ved sine Sympatier for Korfitz Ulfeldt og
Hannibal Sehested efterhaanden Kongens Tillid,
saa at han 1657 blev forbigaaet som Flaadens
Øverstkommanderende. Paa den Tid, Karl
Gustaf brød Freden i Roskilde, var G. paa sine
Godser i Skaane, hvor han blev taget til Fange
og holdt i Fængsel til 1660.
2) Frederik Eiler, dansk Admiral,
ovenn.’s Søn, f. 1641, d. 13. Apr. 1717. Som
Skibschef under Niels Juel udmærkede han sig
flere Gange i den skaanske Krig, efter Slaget
i Køge-Bugt forfremmedes han til
Schoutbynacht. Efter forsk. andre Kommandoer blev
han 1700 ansat som Næstkommanderende paa
den af U. C. Gyldenløve kommanderede store
Flaade, der fik det Hverv at forhindre den
svenske Flaades Indtrængen i Sundet S. fra
samt den allierede engelsk-hollandske Flaades
Adgang til Sundet N. fra. Mangelen paa klare
Forholdsordrer over for den sidstnævnte
Flaade, samt Svenskeren Grev Wachtmeister’s
uventede Passage gennem Flinterenden
bevirkede, at den danske Flaade ikke formaaede at
løse nogen af de den stillede to Opgaver, den
blev endogsaa indesluttet paa Kbhvn’s Red og
vilde have været ilde faren, hvis ikke Freden
i Travendal kort efter var blevet sluttet. G.’s
Rolle ved den omtalte Lejlighed viser ham ikke
i noget fordelagtigt Lys hverken som Sømand
ell. Statsmand. 1704—06 ordnede han med
Dygtighed Norges Indrulleringsvæsen. 1707 blev
han Geheimeraad, 1713 afgik han fra Marinen,
blev først Generalpostdirektør senere
Stiftamtmand i Fyn.
C. W.-S.
Gjedser, Sydenden af Falster, er lav med
nogle smaa Skrænter. Paa Vestsiden er ved
Kroghage Dyb anlagt en Havn, G.-Havn, i
hvilken der er 3 à 5,3 m Vand. Over Rødsand
er gravet en 65 m bred Rende med 5,9 m Vand,
som munder ud i Kroghage Dyb S. f. G.-Havn.
Rende og Havn er godt afmærket med Fyr og
Tønder, og 1/2 Sm. S. f. Renden ligger et
Fyrskib, G.-Havns Fyrskib, der viser rødt Lys
over hvidt Lys. Der er fra Havnen
Dampfærgeforbindelse med Warnemünde. Sydspidsen af
G. hedder G.-Odde; et Stykke inden for
Pynten findes et isoleret staaende, sekskantet
Fyrtaarn, der er oprettet 1802, og hvorfra der vises
et hvidt Lynfyr. Fra Odden skyder G.-Rev sig
i sydøstlig Retning c. 7 1/2 Sm ud fra Land. Det
bestaar af en Kalkstensryg, dækket med Sand
og Sten, og som paa mange St. er afbrudt af
dybere Render. Paa Ryggen findes mange
Puller, af hvilke der paa den laveste kun er 2 m
Vånd. Ud for Revet ligger i 9 Sm.’s Afstand fra
Odden et Fyrskib, G.-Rev Fyrskib, der viser
Blinkfyr.
G. F. H.
Gjedser, Stationsby paa Falsters Sydspids,
Gjedesby Sogn, Falsters Sønder Herred, Maribo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
