Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjerstad - Gjertsen, Fredrik - Gjesager Aa - Gjeslingerne - Gjessing, Christoffer - Gjessing, Gustav Antonio - Gjestal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søndeledselvens Vasdrag dannede Daltføre (med
dettes Sidedale) liggende Indlandsdistrikt. I den
øvre Del af G. Herred breder sig en af dybe,
trange Dale gennembrudt skovbevokset
Fjeldstrækning, som her naar 300 m, men hvis Højde
aftager S. over; først henimod 5 km N. f. den
i Herredets midterste Del liggende Kirke
aabner Hoveddalen sig og danner en bred, af
dyrkbare Bakker begrænset Dalbund; længere
mod N. er den en i Fjeldet indskaaret trang,
udyrket Kløft. Den aabne Hoveddal er godt og
tæt bebygget, af større Gaarde kan nævnes
Præstegaarden og Lunde ved Kirken, længere
oppe i den saakaldte Øvrebygd: Trydal og
Lunder, og S. f. i Nedrebygden: Brogelund og
Ekeland, hvor det nu til et Brug med Næs Jernværk
sammenslaaede Ekelands Jernværk (nedlagt
1884) ligger. Skovene — Gran og Furu —
er udstrakte, men adskillig medtagne. De
vigtigste Næringsveje er Fædrift og Skovbrug; af
industrielle Anlæg mærkes fl. Savbrug,
Træsliberier, Møller samt G. Mejeri. Den
vestlandske Hovedvej gaar paa skraa fra NØ. til SV. i
en Længde af 12 km gennem Herredets
sydlige Del, og fra denne fører Vej op gennem
Dalen paa Vestsiden af Vandet med en Del
mindre Afstikkere til de mere afsides liggende
Gaarde. Herredet danner G. Hovedsogn.
Herredets Areal er 312,7 km2, hvoraf 8,7 km2
Ferskvand, 8,4 km2 Ager og Eng, 80 km2 Skov.
Antagen Formue (1910) 3142100 Kr, Indtægt
418150 Kr. (Litt.: J. Aas, »G. Præstegæld og
Præster« [Risør 1866]).
(J. F. W. H.). M. H.
Gjertsen [’jærtsən], Fredrik, norsk
Skolemand og Forf., f. i Mandal 1. Novbr 1831, d.
2. Juli 1904 i Kria, tog filologisk
Embedseksamen 1857 og blev 1862 Skolebestyrer i Kria.
1869—89 drev han den Latin- og Realskole, der
bar hans Navn. Som dygtig Lejlighedstaler og
-digter gjorde G. sig bemærket ved de
skandinaviske Studentermøder fra 1856; ved Toget til
Upsala 1875 og Jubelfesten smst. 1877 var G.
de norske Studenters Ordfører; Digtet
»Slesvig!«, som han læste op ved Upsalamødet 1875,
indbragte ham en Takadresse fra Nordslesvigs
Repræsentanter i den tyske Rigsdag. 1873—75
redigerede G. sammen med Danskeren Chr.
Bredsdorff og Svenskeren Otto v. Feilitzen
»Nordisk illustreret Børneblad«, hvor han
offentliggjorde velskrevne Ting baade paa Vers
og Prosa. 1885 udgav han sine Børnevers med
Billeder af Dyrmaleren Karl Uchermann.
Foruden et Par fr. Skolebøger har G. fornemmelig
udg. en Rk. norske Overs. af klassiske Værker.
Horats’ Breve (sammen med Rektor Carl
Müller, 1878), Plautus’ Mostellaria (med Tekst ved
Prof. Sophus Bugge, 1873), Goethe’s »Faust«
(1873) og Grillparzer’s »Sapfo« (1891). Senere
har særlig det gr. Drama lagt Beslag paa hans
Flid; han har saaledes udg. metrisk nøjagtige
og smagfulde Overs. af. Euripides’ »Medeia«
(1892), Aristofanes’ »Frøerne« og 5 af Sofokles’
Tragedier: »Kong Oidipus« (1893), »Aias« (1894),
»Elektra« (1895), »Trachis-Møerne« (1896) og
»Filoktetes« (1897), samtlige med oplysende
Indledninger og Anmærkninger. »Klassisk
Læsning i Udvalg og Overs.« (I—II, 1897—99)
indeholder Stykker af Homer og Vergil samt
Aischylos’ »Perser«. G.’s æstetiske Interesser
er ogsaa komne Kria Kunstforening og
Kunstindustrimuseum til Gode.
(C. Br.). K. F.
Gjesager Aa, se Bygholm Aa.
Gjeslingerne, en Række lave Øer og Holme
paa Nordsiden af Foldenfjord. Vikten Herred,
Nord-Trøndelag Fylke. Paa Øerne er Fiskevær,
Post- og Rigstelefon samt
Dampskibsforbindelse i Fisketiden. G. benævnes ogsaa nogle
Holme og Grunde ude i Havet SØ. f. Lindesnes
og ligeledes nogle Undervandsskær SØ. f.
Lillesand.
M. H.
Gjessing, Christoffer, dansk Genealog,
f. Marts 1723 paa Langholt i Vendsyssel, d. 22.
Septbr 1791 i Roskilde. Lagde sig først efter
Tegne- og Malerkunsten, blev Student 1745,
virkede en Tid som Huslærer, ansattes 1748 som
Kantor i Randers og Hører ved Byens lærde
Skole, kom 1755 i samme Egenskaber til
Helsingør og udnævntes endelig 1758 til Kantor
ved Roskilde Domkirke, i hvilken Stilling han
forblev til sin Død. Udgav »Tychonia ell.
Efterretninger om den lærde Chr. L. Tychonius’
Levned og Skr« (2 Bd, 1770—72) samt »Nye
Samling af Danske, Norske og Islandske
Jubel-Lærere« (4 Bd, Kbhvn 1779—86). Dette Værk,
udmærket for sin Tid og stadig benyttet, har
givet ham Navn af den borgerlige Genealogis
Grundlægger i Danmark. Hans utrykte
Samlinger er hovedsagelig gaaet tabt.
P. B. G.
Gjessing [’jæseŋ], Gustav Antonio, norsk
Filolog, f. i Drammen 22. Septbr 1835, tog
filologisk Eksamen 1861, blev 1865 Adjunkt (1877
Overlærer) i Kristianssand, 1880 Rektor i
Arendal, tog Afsked 1904. Siden Studenteraarene i
Kria studerede han under Indflydelse af
Keyser, Munch og Unger nordisk Sprog og ældre
nordisk Historie; fra denne Tid er hans Afh.
om Trældom i Norge (trykt i »Annaler f. nord.
Oldk.«, 1862), Besvarelse af Univ.’s Prisopgave.
1866 lod han trykke en metrisk Overs. af »Den
ældre Edda«, og efter et Studieophold i Kbhvn
udgav han »Jomsvikingesaga« i lat. Overs. af
Arngrímr Jónsson, ledsaget af en omfattende
Undersøgelse om Sagaens Oprindelse. Ogsaa
senere har han i Kria Videnskabsselskab og i
Tidsskr leveret grundige og tungtlæste
Undersøgelser om nordiske Kildeskrifter ell. om
litterærhistoriske Spørgsmaal fra den ældre
norsk-islandske Litt. En fuldstændig, i Originalens
Metrum bearbejdet Overs. af den ældre Eddas
Digte udkom 1899.
(G. St.). K. F.
Gjestal [’jæsta.£], Herred, Jæderen’s og
Dalernes Fogderi, Rogaland Fylke, (1910) 2168
Indb., et i det hele bjergrigt Indlandsherred,
der danner Overgangen fra det flade Jæderen
til de østligere Fjeldstrækninger. Fjeldene har
her den sædvanlige vestlandske Karakter;
splittede og sønderrevne danner de isolerede,
nøgne, kun af Rullesten dækkede Partier,
mellem hvilke fører smaa, uregelmæssige Dalfører.
Ingensteds naar de nogen særdeles Højde, men
højner sig dog Ø. over, hvor Herredets højeste
Top, Vaadelandsnuten, 800 m, ligger paa
Grænsen; mærkes kan Fidjenuten, 504 m, og
Skorvenuten, 324 m, som hæver sig isolerede over
den omliggende dyrkbare Mark, samt i SV.
Sikvelandskula, 418 m, paa Grænsen mod Time
Herred. Bebyggelsen er spredt og indskrænket
til Dalene, Jordbunden er mager og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
