Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjörwell, Carl Christofer - Gjörwell, Carl Christofer - Gjøsteen, Ole Georg - Gjøvdal - Gjøvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1766); »K. bibliotekets tidningar om lärda
saker« samt »Tidningar om lärda saker«
(1767—69); »Politiske Aristarchus« (1769—70);
»Allmänna tidningar« (1770—72); »Samlaren«
(1773—77); »Nya lärda Tidningar«, »Stockholms
lärda tidningar« (1773—80); »Adressen« (1775—76);
»Uppfostringssällskapets tidningar« (1781—90);
»Svenska Archivum« (1770—93) m. fl. Af hans
øvrige udgivne Samlinger og Skr er de mest
kendte »Svenska biblioteket« (5 Dele, 1757—61);
»Nya svenska biblioteket« (2 Dele, 1762—63);
»Allmänna biblioteket« (6 Dele, 1776—78):
»Resebeskrifvaren« (1 Bd, 1790—91): »Det lefvande
Sverige« (2 Bd, 1796—98) og »Brefvexling« (6
Bd, 1798—1810). Oscar Levertin udgav 1900
»Bibliotekarien C. C. G.’s familjebref«. (Litt.:
Bernhard v. Beskow, »Minne af kongl.
bibliotekarien Karl Kristofer G.« i »Svenska
Akademiens Handlingar« [36. Del, Sthlm 1863]).
(A. B. B.). A. M. D.
Gjörwell [’jø.rvæl], Carl Christofer, sv.
Arkitekt, foreg.’s Søn, f. i Sthlm 19. Jan. 1766,
d. smst. 14. Novbr 1837. Han gennemgik
Kunstakademiet, tegnede under Desprez paa Haga
Slot, foretog 1794—96 en Studierejse til Italien
og fik efter sin Hjemkomst fl. administrative
Hverv, indtil han 1803 blev Stadsarkitekt. I sin
Arkitektur fulgte han Desprez; foruden talrige
Tegninger til Altere,
Prædikestole,
Gravmonumenter o. s. v. har han
udført Åbo Universitetshus.
Dronningens Pavillon paa
Haga, det Vestmanska
huset (nu Vitterhetsakademi,
ombygget og forandret),
samt Garnisonssjukhuset
i Sthlm, fuldført 1834.
(E. S.). C. A. J.
Gjøsteen, Ole
Georg, norsk
Kommunalpolitiker, f. 9. Febr 1854.
Uddannet som
Instrumentmager blev han 1875
ansat som Assistent ved
Univ.’s fysiske Institut;
1878 oprettede han tillige
et Værksted for fysisk
Undervisningsmateriel. Han
hørte til dem, som i
1870’erne sluttede sig om en
radikal Arbejderpolitik og
var i Beg. af 1880’erne
med at organisere Kria
Venstre. Han var Medlem
af Venstres Styre og
ivrede særlig for, at alm.
Stemmeret skulde
opføres paa Venstres
Valgprogram. 1888—91 var han
Formand for »De forenede
norske Arbejdersamfund«, 1892—93 Ordfører for
»Det norske Arbejderparti. 1895 blev han valgt
ind i Kria Skolestyre, hvis Formand han var i en
Række Aar, 1896 i Formandskabet. G. har
særlig været interesseret for Skolespørgsmaal og
har fremlagt sit Program, som delvis er
gennemført ved Lov, i forsk. Skr, hvoraf kan
nævnes »Arbejderpartiets Program ang. Samfundets
Barneskole« (1904), »Samfundets Barneskole«
(1914) til Fordel for en 8-aarig Folkeskole, »En
for alle Samfundets Børn tvungen Skole« (1915)
og en Brochure om Arbejderpartiets
Skoleprogram (1919). Sammen med O. J. Hoversholm
har han udg. »Haandbok for Lærere i Fysik
ved Barne- og Ungdomsskolen (3 Bd).
K. F.
Gjøvdal [’jø.vda.l], Herred, Nedenes
Fogderi (skal fremtidig henhøre under Arendal
Politimesterdist.), Aust-Agder Fylke, (1910) 590
Indb., udgøres af G. Sogn af Amli
Præstegæld. Herredet er ved kgl. Resol. af 17. Juni
1907 fra 1. Jan. 1908 udskilt af Amli Herred.
Det er et Indlandsdistrikt og bestaar af den c.
30 km lange G., der gennemstrømmes af
G.-Elven (Gjör). Bebyggelsen er spredt. Fjeldene
naar i den nordvestlige Del op i 900 m (G.’s
Nuten 878 m, Trangdalsfjeld 910 m). De
vigtigste Næringsveje er Skovbrug og
Husdyrbrug. Skoven er vækstrig og Fjeldbeiterne
gode. Elve og Vand er fiskerige. Antagen
Formue 1910: 1037696 Kr, og Indtægt: 108256 Kr.
Herredets Areal er 348 km2.
M. H.
Gjøvik [’jø.vi.k], Købstad i Opland Fylke
paa Vestsiden af Mjøsen, anlagt paa begge
Sider af Hunnselven. (1910) 1967 Indb.
Hunnselven løber med en stor Vandmasse ud i Mjøsen
og danner straks ovf. Udløbet en Rk. Fossefald,
ved hvilke er anlagt en Rk. Fabrikker, som gav
Anledning til et bymæssigt Anlæg ved Gaarden
Djupvik, hvoraf Navnet. G. Kammer nævnes
i et Diplom fra 1412. 1806 anlagdes paa G.
en Glashytte under Hurdalens Glasværk. 1813
nedsattes ved kongelig Reskr. en Kommission,
der havde til Opgave at finde et passende Sted
til Anlæg af en Købstad ved Mjøsen; denne
 |
| Situationsplan over Gjøvik. |
| 1. | Vandværket |
| 2. | Telegraf, Telefon og Norges Bank |
| 3. | Kommunale Kontorer |
| 4. | Gjövik Sparebank |
| 5. | Landmandsbanken |
| 6. | Gjövik og Oplands Kreditbank |
| 7. | Central Hotel |
| 8. | Viktoria Hotel |
| 9. | Vardals Sparebank |
| 10. | Brandvagt og Sygehus |
| 11. | Fængsel |
| 12. | Højere Almenskole og Folkeskole |
| 13. | Hunlon Brug |
| 14. | Holmen Brænderi |
| 15. | Posthus |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
