Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøvik - Glabella - glace - Glacéhandsker - Glacélæder - Glacépapir - glaciale Dannelser - Glacialtid - Glacis - Glaciskroningen - Glad - Glad, Rasmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fæstede sig ved den lille Bugt ved Hunnselvens
Udløb; men først 1857 fremkom Forslag om at
gøre G. til Købstad, og 1860 besluttedes, at fra
1. Jan. 1861 skulde Stedet gaa over til Købstad
under Navn af G. Ved Udgangen af 1861 havde
G. 438 Indb. Af de industrielle Anlæg mærkes
Holmen Brænderi, forsk. Savbrug,
Elektricitetsværk, Farveri, Kalkfabrik, Knivfabrik,
Lutfabrik, mek. Værksted, Metalstøberi,
Mineralvandsfabrik, Motorfabrik, Møllebrug,
Kartoffelmelsfabrik, Trævarefabrikker, Vognfabrikker og
en Dampsav. Byen er i gejstlig Henseende en
Del af Hunn’s Anneks til Vardal Præstegæld, den
i 1880’erne opførte ny Kirke ligger i Byen. Her
er ogsaa opført Distriktsfængsel, ligesom Stedet
har en Folkeskole, en Middelskole, tekn.
Aftenskole, Telegrafstation og Station med Brygge
for Mjøsdampskibene, i Nærheden af hvilken
begge Byens Hoteller ligger. Der drives en
Hestepasser- og Køreskole og afholdes aarlig
Statsamtsudstilling af Køre- og Rideheste. I G.
udkommer fl. Aviser, hvoriblandt »G. Blad«,
»Samhold«, »Vælgeren« og »Norsk skyttertid.«.
Fl. Banker, G. og Oplands Kreditbank, G.
Sparebank og en Filial af Norges Bank. Antagen
Indtægt (1910) 1446350 Kr, Formue 3555000 Kr.
Byens Areal er 0,94 km2. G. vælger
Stortingsrepræsentant sammen med Lillehammer,
Hamar og Kongsvinger. Ved Nordbanen staar G.,
der foreløbig er denne Banes nordlige
Endepunkt, i Jernbaneforbindelse med Kria; ved
Dampskibe staar den i Forbindelse med
Trakterne om Mjøsen (dog ikke om Vinteren).
Nordbanen er projekteret at skulle fortsættes langs
Mjøsen til Lillehammer. (Litt.: O. A.
Øverland, »Mjøsbyen« [1905]).
(J. F. W. H.). M. H.
Glabella (lat.), det fordybede Sted paa
Pandebenet lige oven for Næseroden.
glace [glas] (fr.), Is, ogsaa Spejlglas; g.
d’argent [’glas-d-ar’зã], tungt Silkestof med
indvævede Sølvblomster.
Glacéhandsker [gla’se-], se Handsker.
Glacélæder [gla’se-], se Læder.
Glacépapir [gla’se-], se Kridtpapir.
glaciale Dannelser er egl. en Betegnelse
for de ved Gletschernes Virksomhed fremkomne
Aflejringer, men bruges nu oftest kun om
Aflejringer, der er dannede under en Istid. De
g. D. bestaar dels af Moræneaflejringer (Bund-
og Endemoræne), dels af fluvioglaciale
Aflejringer (lagdelt Grus, Sand og Ler), og dels af
marine Aflejringer (lagdelt Ler og Sand med
en marin Fauna).
J. P. R.
Glacialtid, d. s. s. Istid.
Glacis [gla’si’] (fr.) kaldes den foran et
Fæstningsværks Grav liggende Jordopfyldning,
hvis Overside, G.-Fladen ell. G.-Kronen,
skraaner jævnt over i det foranliggende
maturlige Terrain. G. har til Opgave, at skaffe
Mulighed for raserende Ild over det nærmeste
Forterram — hvorfor det paa sin indre
Skraaning er forsynet med et Banket for Fodfolk —,
at ophæve den døde Vinkel, som ellers vilde
findes paa dette Sted for de Skytter, der staar
ved den bagved liggende Volds Ildlinie —
hvorfor G.-Kronen gives en saadan Hældning, at
dens Forlængelse bagud falder sammen med
ell. kun gaar lidt under Brystværnskronen —,
at danne Brystværn for den dækkede Vej (s. d.)
eller Rondegangen, hvorfor dets Ildliniehøjde
gøres 2,5—3 m — og ofte tillige at danne
Beskyttelse for Kontreskarpens Beklædning,
hvorfor dets Tykkelse maa gøres ret betydelig.
Ved G.’s Fod findes undertiden en Forgrav,
hvis indre Skraaning ligger i Forlængelse af
G.-Kronen, og hvori der skjult for Indseende
fra Forterrainet kan anbringes et
Hindringsbælte (Pigtraadshegn).
En særlig Form for G. er G. en
contrepente, ved hvilket Kontreskarpen, den
dækkede Vej og det alm. G. er udeladte og
erstattede med en flad, fremadstigende
Skraaning, der forbinder Graven med Terrainet.
Denne Konstruktion, som skyldes den fr. Ingeniør
Carnot, skulde tvinge Angriberen til at holde
sine Løbegrave paa større Afstand fra
Fæstningen, da han stadig vilde være udsat for
Udfald, der let vil kunne iværksættes af
Forsvareren. Den anvendes sjælden.
Sch. P.
Glaciskroningen [gla’si-] (couronnement)
ell. blot Kroningen kaldes i
Fæstningskrigen den Løbegrav, som Angriberen inden
Stormen anlægger paa Glacisets Krone
umiddelbart ved Ildlinien, og hvorfra han som
oftest maa danne Nedgange til Graven.
Sch. P.
Glad, 1) (»den straalende«), en af Asernes
Heste, 2) (Glað). Klokken i Trondhjems
Domkirke, givet af Olaf den Hellige, hørtes inden
Lyrskovsslaget ringe for Magnus den Gode og
hans Mænd, som Varsel om Helgenens Hjælp.
(A. O.). H. El.
Glad, Rasmus (lat. Erasmus Lœtus), dansk
Humanist, f. 1526 paa Ingvorstrup ved Grenaa,
d. 9. Novbr 1582 i Kbhvn, G., der tog
Magistergraden i Kbhvn 1546, bestemte sig først for
Studiet af Retsvidenskab, men kom snart til at
hellige sig særlig til de klassiske Sprog,
fremfor alt Latin, i hvis metriske Behandling han
tidlig erhvervede sig stor Færdighed. Efter
1548—50 at have studeret i Rostock skrev han
1551 et lat. Velkomstdigt til Christian III, da
Kongen kom hjem fra en Rejse. 1554 blev G.
pædagogisk Prof. i Kbhvn og havde som
saadan den Embedspligt at læse lat. Vers med
Studenterne. 1558 avancerede G. til Prof. i
Dialektik; 1559 fik han kgl. Understøttelse til at
studere Teologi i Wittenberg. Her disputerede
han for den teol. Doktorgrad under Forsæde af
Melanchton, som desuden tilføjede en
Tilegnelse til Frederik II foran den lat.
Digtsamling, som G. her udgav 1560 under Titlen
Bucolica. I det hele gjorde man i Wittenberg ikke
liden Stads af ham. Hjemkommet blev G. 1560
Prof. i Teologi og valgtes 1561 til Univ.’s
Rektor. Men da han ikke kom godt ud af det med
sine Kolleger, og der kom mange Klager ind
imod ham, maatte han fratræde før Tiden. G.
var imidlertid godt anskrevet i højere Kredse,
blev 1569 adlet og fik 1572 Tilladelse til at gøre
en længere Udenlandsrejse, vist nærmest for at
faa sine Skr udgivne, hvad der vel havde sine
Vanskeligheder hjemme. Det lykkedes ham
ogsaa paa Rejsen at faa trykt en Del Skr, i
hvilke man kan finde mange gode Oplysninger
om nordiske Forhold, om man end maa
beklage, at de altid fremtræder i en ordrig, alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
