Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas - Glas (Søv.) - Glasaal - Glasagat - glasagtig - Glasbasalt - Glasbasis - Glasbeg - Glasblomster - Glasblæser - Glasblæserlampe - Glasdiamanter - Glasdraaber - Glasenapp, Karl Friedrich - Glaser eller Glæser - Glaser, Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig af Lucas de Nehon, se Spejl.
Presse-G. er opfundet c. 1810 i Amerika og
England. 1821 konstruerede Robinet fra
Baccarat Glasværk sin Piston, som i
Forbindelse med Presse-G. er Kimen til den nyeste
Tids Maskindrift. 1856 konstruerede Fr.
Siemens, Dresden, de første regenerative
Ovne og 1867 den første Wanneovn,
hvorved Glasfremstillingen traadte over i
Storfabrikationernes Rækker. 1870 opfandt
Amerikaneren Tilghman Sandblæsningen.
1874 opfandt de la Bastie det hærdede
G. 1881 begyndte O. Schott i Forbindelse
med Prof. Abbe det Samarbejde, som
gennem Jena Glasværk førte
Glassmeltningen fra det rent empiriske
Overleverings-Stadium over i den videnskabelige Undersøgelses
Rækker.
1898 konstruerede Franskmanden Boucher
sin Flaskemaskine, 1900 fremkom Sievert,
Dresden, med sin Blæsemetode, og 1903—06
udtog Amerikaneren M. J. Owen Patenter paa
sin Flaskemaskine.
I Danmark har G. været kendt fra
Oldtiden, men er første Gang fremstillet her c. 1570.
Senere anlagdes Glasværker ved Ry, paa
Christianshavn og paa Slotsholmen; men ingen af
dem havde dog lang Levetid; 1825 anlagdes
Holmegaard og 1847 Kastrup
Glasværk, begge af Danneskjold-Samsøe. Ved en
Sammenslutning 1907 forenedes alle danske
Glasværker undtagen Holmegaard under
Navnet A/S. Kastrup Glasværk, der driver Værker
i Aalborg, Aarhus, Frederiksberg, Hellerup,
Kastrup og Odense. Efter mange tidligere
forgæves Forsøg er der for nogle Aar siden atter
startet et Vindue-Glasværk her i Landet, A/S.
»Kronborg« ved Helsingør. (Litt.: Benrath,
»Die Glasfabrikation« [Braunschweig 1875];
Dralle, »Die Glasfabrikation« [München
1911]; begge med fyldige
Litteraturhenvisninger).
Aug. Fuchs.
Glas (Søv.), Tidsmaal paa en halv Time,
som tidligere observeredes ved Hjælp af et
Timeglas, der vendtes hver halve Time, nu ved
et Ur. Hver Gang der er forløbet en halv Time
slaas G. ved paa Skibsklokken at slaa saa
mange Slag, som der er forløbet halve Timer
siden Vagtens Begyndelse. Der slaas 8 G., naar
Vagten tørner, nemlig: Kl. 12 Middag, 4 og 8 Em.,
12 Midnat, 4 og 8 Form. En halv Time efter
disse Tidspunkter slaas der 1 G. o. s. fr. indtil
8 G.
H. E.
Glasaal, se Aal.
Glasagat, d. s. s. Obsidian.
glasagtig kaldes i Bjergartlæren enhver
amorf (ikke krystallinsk) Mineralsubstans, som
er dannet ved Størkning fra smeltet Tilstand.
Saaledes er enkelte, hurtig størknende Lavaer
g. (Obsidian); andre kan være delvis g., idet
de bestaar af krystalliserede Mineraler,
mellem hvilke Mellemrummene er udfyldte af en
Glasmasse. Det naturlige Glas har lige saa lidt
som det kunstige nogen bestemt kemisk
Formel; ved langsom Størkning under passende
ydre Vilkaar vil den samme Substans størkne
til en krystallinsk Blanding af flere Mineraler.
(N. V. U.). O. B. B.
Glasbasalt, d. s. s. Basaltglas, se Basalt.
Glasbasis betyder i Bjergartlæren den
glasagtig størknede Mellemmasse, der ofte findes
imellem de krystallinsk udskilte Mineraler i
Eruptivbjergarter, navnlig saadanne, som er
størknede hurtig paa ell. nær Jordoverfladen.
Den repræsenterer den sidste Rest af det
flydende Magma, som p. Gr. a. Vanddampenes
Undvigen ell. Temperaturens raske Dalen ikke
har kunnet størkne krystallinsk. Mængden af
G. er ofte meget ringe, saa at den kun
mikroskopisk kan iagttages.
(N. V. U.). O. B. B.
Glasbeg, d. s. s. kogt Terpentin (se
Fyrreharpiks).
Glasblomster fremstilles især i Venezia og
benyttes navnlig til Dekoration af
Spejlrammer, Lysekroner o. l.
K. M.
Glasblæser, Glaspuster, Glasarbejder,
specielt den, der med Glasrør som
Udgangsmateriale beskæftiger sig med Fremstillingen
af mindre, sammensatte Glasgenstande,
navnlig til videnskabelige Apparater, men ogsaa til
Juletræspynt o. l. Til at bøje, forme og
sammensmelte de enkelte Dele benytter man sig
af en Glasblæserlampe, enten en
Olielampe med tyk, løs Bomuldsvæge eller en
Gaslampe. For at forhøje Varmen og
koncentrere den paa et enkelt Sted, blæser man en
kraftig Luftstrøm ind i Flammen enten ved
Hjælp af et Blæserør ell. ved en med Foden
traadt Blæsebælg, I Thüringen findes Tusinder
af G. beskæftigede ved Hjemmeindustri.
Aug. Fuchs.
Glasblæserlampe, se Glasblæser.
Glasdiamanter er Smykkesten af stærkt
lysbrydende Glassorter (Strass), som skal
efterligne Diamanter.
Glasdraaber, se Glastaarer.
Glasenapp [’gla.zə-], Karl Friedrich,
(1847—1914), Forf. af den største og i mange
Henseender grundlæggende Biografi af Richard
Wagner, et Værk, der opr. udgaves i 2 Bd
(1876—77), men senere med stor Flid og Omhu
omarbejdedes og udvidedes og fremkom i 3
Opl. under Titlen »Das Leben Richard
Wagners in sechs Büchern dargestellt« (1894—1911).
G., der var Docent i tysk Sprog ved
Polyteknikum i Riga, har ogsaa forfattet mindre
Arbejder vedrørende Wagner’s Liv og Værker samt
et lille Skr. om Siegfried Wagner.
W. B.
Glaser eller Glæser (»den straalende«),
Træ med gyldent Løv foran Valhals Porte. I
Bjarkemaalet omskrives Guldet med: »Glases
Glans-Løv«. Glæsevold, Kong Gudmund’s
Bolig i Udødelighedslandet (Udaainsakr).
(A. O.). G. K-n.
Glaser [’gla.zər], Adolf, tysk Forfatter, f. i
Wiesbaden 18. Decbr 1829. G. var først
Kunsthandler, men hans aandelige Interesser førte
ham til Universitetsstudier i Berlin, hvor
Filosofi, Historie og Litt. optog hans Sind
1856—78 var han i Braunschweig Redaktør af
»Westermanns illustrierte deutsche
Monatshefte« og bosatte sig derpaa i Berlin, hvor han
atter 1883 overtog Redaktionen af Tidsskriftet.
Under Pseudonymet Reinold Reinmar
har G. udg. et Par Dramaer, medens han under
sit eget Navn har skrevet en lang Række dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
