- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
773

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaser, Adolf - Glaser, Eduard - Glaser, Julius - glasere - Glaserit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hist., dels moderne Romaner og Noveller.
Nævnes kan »Savonarola« (1885) og »Das Fräulein
von Villecour« (1886). Et Udvalg af hans
Digtning findes i »Gesammelte Schriften« (Leipzig
1889—92, 12 Bd). G. er en kultiveret og
underholdende Forf., der desuden som Oversætter og
Teaterhistoriker (»Geschichte des Theaters zu
Braunschweig«, 1861) har vundet sig et agtet
Navn. (Litt.: O. Linke, »A. G.« [1891]).
C. B-s.

Glaser [’gla.zər], Eduard, tysk Epigraf
og Forskningsrejsende i Arabien, f. 1855, d.
1910, begyndte sin Løbebane med matematiske
og astron. Studier. Kun 23 Aar gl fik han
Ansættelse ved Observatoriet i Wien, og i denne
By begyndte han tillige paa Studiet af
orientalske Sprog, hvilket fortsattes under et Ophold
i Tunis og Ægypten. 1882 foretog han sin
første Rejse til Sydarabiens Hovedstad Sana, hvor
han halvt ufrivillig kom til at opholde sig et
helt Aar. Senere har han gentagne Gange
berejst Sydarabien og navnlig udforsket de Egne,
der var Midtpunktet i det gl. Sabæerrige.
Resultaterne af hans Undersøgelser er dels geogr.,
dels arkæol. og epigrafiske. G. har opdaget og
hjembragt Kopi af c. 1000 sydarabiske
Indskrifter, de saakaldte himyariske, der er affattede
i en særlig sydsemitisk Dialekt og med et
ejendommeligt Alfabet. G. har offentliggjort sine
Undersøgelser, dels i større Tidsskr (Academy,
»Petermanns Mitteilungen« o. s. v.), dels i
selvstændige Arbejder (»Mitteilungen über einige
sabäische Inschriften« [1886]; »Skizze der
Geschichte und Geographie Arabiens« [1889—90]).
I disse Arbejder viser G. sig som en meget
dygtig og omsigtsfuld Forsker, men tillige som
en meget skarp Polemiker; hans koleriske
Temperament, der navnlig har ytret sig i et
sygeligt Had til den østerr. Orientalist, Prof.
D. H. Müller i Wien, har oftere skadet hans
Forskningers Ro og hans Stilling i den
videnskabelige Verden. Alligevel vil G. staa som en
af dem, der i 19. Aarh. har udrettet mest for
Kendskabet til den interessante arab. Halvø i
geogr. og sproglig Henseende.
J. Ø.

Glaser [’gla.zər], Julius, østerr. Retslærd
og Politiker, f. 19. Marts 1831 i Postelberg, d.
26. Decbr 1885 i Wien, Dr. phil. 1849, Dr. jur.
1854, s. A. Privatdocent, 1856 Prof. ekstraord.,
1860 Prof. ord. i Wien, 1867 Departementschef
i Kultusministeriet, 1870 paa ny Professor,
1871 Justitsminister i Fyrst Adolph Auersberg’s
Kabinet, 1878 i Carl von Stremayr’s
provisoriske Ministerium, 1879 Generalprokurator ved
Kassationsretten. Sammen med sin nære Ven
Joseph Unger indvarslede G. en Renaissance
af den stagnerende østerr. Retsforskning, hvilken
bl. a. gav sig Udslag i en stærkere Tilknytning
til tysk Videnskab, og som dennes ypperste
Repræsentanter — Jhering f. Eks. — hilste med
Begejstring. Han var en Jurist af Guds Naade,
en skarp og sikker Tænker, Teoretiker og
Praktiker paa een Gang, ingen Specialist-Natur, men
en sjælden alsidig, ogsaa digterisk begavet
Aand; i sin Ungdom havde han hørt til
Friedrich Hebbel’s Kreds. Baade videnskabeligt og
legislativt ligger hans Hovedbetydning paa
Straffeprocessens Omraade. Han er Fader til
Straffeprocesordningen af 23. Maj 1873; paa hans
Ungdomsarbejde »Das englisch-schottische
Strafverfahren, übersichtlich dargestellt zur
Vergleichung mit der neuesten französisch-deutschen
namentlich österreichischen Legislation« (1850)
fulgte en statelig Række betydningsfulde Skr:
»Für Juryfrage« (1864), »Anklage,
Wahrspruch und Rechtsmittel im englisch.
Schwurgerichtsverfahren« (1866), »Beiträge zur Lehre
vom Beweis im Strafprocess« (1883) og den
berømte ufuldendte »Handb. des Strafprocesses«
(I 1883, II 1885, III Bd af Friedrich Oetker
1907); af den engelsk-skotske Straffeproces’s
Principper, særlig Anklageprincippet, var
han en varm og overbevist Tilhænger.
Ogsaa paa Strafferettens Felter nedlagde
G. et utrætteligt Arbejde, men legislativt
lykkedes det ikke at føre det af ham, ved
talrige Forarbejder indledede,
Straffelovsudkast som Lov ud i Livet. Af hans
herhenhørende Skr skal fremhæves: »Abhandlungen aus
dem österreichischen Strafrecht«, I (1858),
»Bemerkungen über den von Herrn
Regierungsrath Benz bearbeiteten Entwurf eines
Strafgesetzbuches für den Kanton Zürich« (1867) og
»Studien zum Entwurf des österr. Strafgesetzes
über Verbrechen und Vergehen« (1870). 1851
havde han udg. en fortrinlig Overs. af
Beccaria’s Dei delitti e delle pene (2. Udg. 1876),
1868 »Gesammelte kleinere Schriften über
Strafrecht, Civil- und Strafprocess« (I—II, 2. Udg.
1883). Sammen med Unger og Joseph v.
Walther redigerede G. »Sammlung von
civilrechtlichen Entscheidungen des k. k. obersten
Gerichtshofes« (I—XVIII, 1859—83), han gav
Stødet til L. Adler, K. Krall og J. v. Walther’s
»Sammlung strafrechtlicher Entscheidungen
des k. k. obersten Gerichts- und
Cassationshofes von 1850—71« (I—III 1873). G.’s
Enke udgav 1888 »J. G. Bibliographisches
Verzeichniss seiner Werke, Abhandlungen,
Gesetzentwürfe und Reden« med Forord
af Unger. Dioskurparret Unger og G. er
uden Tvivl Østerrigs største jur. Navne i 19.
Aarh. Fra dem udgaar den senere østerr.
Retsforskning. (Litt.: Joseph Unger, »J. G.«
[Wien 1885]; E. Ullmann, »J. G.« [Wien
1886]; Grünhut i »Zeitschrift für das
Privat- und öffentliche Recht der Gegenwart«, XIII
[Wien 1886], S. 523—26; Heinrich
Lammasch
l. c. XIV [1887], S. 675—703).
Fz. D.

glasere (fr.), faa til at fryse eller størkne,
overtrække med en glat, glinsende Flade,
kandisere. Smlg. Keramik.

I Køkkensproget: 1) at oversmøre stegt Kød,
f. Eks. Oksefilet, Vildt ell. Fjerkræ med
Kødgelé; 2) at overstryge Kager med en ell.
anden Sukkerglasur; 3) at overtrække raa eller
syltede Frugter med en Sukkersirup, der er
kogt saa længe, at den stivner ved Afkøling.
R. H.

Glaserit (Aftitalit, Aftalose, Arkanit),
et romboedrisk krystalliserende Mineral ([K,Na]2
SO4); det er farveløst, opløseligt i Vand,
smager bittert og er fundet udkrystalliseret paa
Lava paa Vesuv, endvidere i Nærheden af
Westeregeln ved Magdeburg (i Blødit) o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free