Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaskunstindustri - Glaslava - Glaslegeme - Glasmagerpibe - Glasmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde komme til at arbejde i det nævnte
kostbare Materiale, der da lidt efter lidt erstattedes
af det billige Glas. Men dette havde til Følge,
at Venetianernes lette Former principmæssig
maatte forlades. De paagældende Flasker,
Skaale, Pokaler og Bægere maatte have
forholdsvis tykke Vægge for at kunne taale den
nødvendige Skæren og Sliben. Mere end paa
Formen lagdes Vægten paa et klart, straalende
Stof, i hvilket der ved en dygtig, mek.
Behandling kunde fremkaldes den størst mulige
Lysbrydning. Krystalslibningen i Nürnberg,
Böhmen og Schlesien naaede omkr. 1700 en høj
Grad af Fuldkommenhed og blev senere
muligvis kun overgaaet af Diamantslibningen i
England. Midt i 19. Aarh. har Firmaet J. & L.
Lobmeyr i Wien ikke uden Held forsøgt at
give den bøhm. Glasindustri forsk. kunstneriske
Impulser. — En anden Fabrik af stor Bet.
anlagdes af Kurfyrst Frederik Vilhelm den Store
ved Potsdam; dens Frembringelser er for det
meste holdte i en tung og pompøs Stil, i
Sammenligning med hvilke de bøhmisk-schlesiske
Pokaler synes elegante. Beslægtede
Virksomheder fandtes i Sachsen, Thüringen, Hessen
og saa fremdeles. I Norge anlagdes 1740—50
forskellige Glasværker, hvis Fabrikata ofte har
en vis Lighed med de hessiske; de norske
Glas fra 18. Aarhundrede er gennemgaaende
tækkelige i Form og Dekoration, men hæver sig
sjælden til større Finhed i Arbejdets Udførelse.
Svenske Glas kendes fra 17. Aarh.’s Slutn. og
18. Aarh.
I Frankrig kan navnlig fremhæves den af
Colbert i Paris 1665 anlagte Fabrik, der især
fremstillede Rudeglas og Spejle, medens de eng.
Glas navnlig udmærker sig ved deres
krystalklare Masse (Blyglassets Opfindelse c. 1680),
mindre ved deres kunstneriske Bearbejdelse.
Ved Siden af de saaledes skildrede store
Bevægelser i G.’s alm. Udvikling har der
selvfølgelig været en Rk. mindre, der hver for sig
repræsenterer et Skridt frem i en ell. anden
Retning, en særlig Teknik e. l. Her kan
saaledes nævnes Romernes virtuosmæssig udførte
vasa diareta, de kan ligesom hænge i et i selve
Glasmassen udskaaret Net ell. har Indskrifter
af udskaarne Bogstaver, der kun paa to
Punkter, foroven og forneden, hænger sammen med
det paagældende Glaskars Væg. I den nyere Tid
kan der selvfølgelig nævnes endnu fl.
Eksempler. De saakaldte Schaper-Glas er smaa
farveløse Drikkeglas, paa hvilke Johan
Schaper i Nürnberg (d. 1670) i sort ell. brunlig
Farve malede stemningsfulde Landskaber,
Vaaben e. l.; hans Manér fandt talrige Efterlignere.
Meget ansete er ogsaa de pragtfulde Rubinglas,
som Johan Kunkel, f. 1630 i Hütten ved
Rendsburg, frembragte. Han udgav 1679 en
dygtig »Ars vitraria experimentalis oder
vollkommene Glasmacherkunst«; ledede en Tid
Glasværket ved Potsdam og blev 1693 adlet i
Sverige. Fra de allersidste Aar er der endelig
ogsaa en Del at nævne. Amerikaneren
Tiffany fremstiller farvede Vinduer med et
mærkeligt Spil og Rigdom i Farve, der opnaas
derved, at han giver det gennemfarvede Glas, han
benytter, højst forsk. Tykkelse, han naar
herved at kunne modelere, f. Eks. et helt
Klædebons Foldekast. Den berlinske Prof.
Köpping’s dristig formede Blomster gør stor
Virkning med deres ejendommelig fremstillede
Farver. Men fremfor alt maa Franskmanden
Emile Gallé’s stærkt personlige
Glasarbejder nævnes. Han former og farver, skærer og
ætser sit Stof paa en absolut individuel Maade;
det enkelte Arbejde, der udgaar fra hans
Haand, kan nærmest sammenlignes med en
skøn Digtning. — Hvad den danske
Glasindustri angaar, er der kun lidet at berette. Først
under Frederik II anlægges der Glashytter i
Danmark. Saavel venetianske som bøhm.
Glasmagere naaede herop, men Glasmageriet førte
dog kun et usikkert Liv i Danmark. Først 1825,
da Holmegaards Glasværk blev anlagt, fik det
et fast Hjemsted, i hvilket der dog aldrig er
drevet Glaskunst. Fra c. 1740 er der som nævnt
Tale om Glasværker i Norge, og de bestaar
stadig (Hurdal, Hadeland, Høvik o. s. v.), f. T.
samlede under Interessentskabet Kria
Glasmagasin. I Sverige har Glasmageriet i
Fabrikker som Kosta og Reymyre hævet sig til
virkelig Glaskunst. (Litt.: En fyldig
Litteraturfortegnelse findes i Robert Schmidt, »Das
Glas« [Berlin 1912]; C. Nyrop, »Danmarks
Glasindustri indtil 1750« [»Hist. Tidsskr.«, 5.
Rk., I, 1879]; Grosch, »Kria Glasmagasins
Udstilling« [1899]; Gerda Cederblom i
»Fataburen« [1910]).
(C. N.). J. O.
Glaslava, d. s. s. Obsidian.
Glaslegeme, se Øje.
Glasmagerpibe, Glasmagerens Blæserør, se
Glas.
Glasmaleri (med farvetr. Tavle), Kunsten at
sammensætte hele Billeder af farvede
Glasstykker (musivisk G.), ell. at bemale ufarvede
Glastavler med gennemsigtige Farver, som
dernæst indbrændes (Kabinetsmaleri); denne
sidste Teknik er dog af langt senere Oprindelse
end den første, som anvendtes i den største
Del af Middelalderen.
Romerne kendte baade pustet og støbt
Vinduesglas, og allerede i 4. Aarh. nævnes farvede
Ruder anvendte i de Kristnes Kirker, hvilket
nærmest havde sin Grund i, at man som Regel
ikke forstod at frembringe hvidt, klart Glas.
Tremmeværket af Træ ell. Metal forfærdigedes
i regelmæssige Mønstre; Mosaikkerne i
Kirkerne kunde tjene til Forbilleder. Det næste Skridt,
der vistnok ikke toges før i 9. Aarh., var at
belægge de farvede Glasplader med en
uigennemsigtig Farve (i ældre Tid sædvanlig sort) og
udspare, senere radere et Mønster i dem, og
derpaa indbrænde dette. Valsede Sprosser, paa
ældre Dansk Vinder, af Bly, som kunde føje
sig efter krumme Linier, nævnes første Gang
af Leo af Ostia (1066), men deres Brug maa
gaa adskillig længere tilbage. Glassets
Tildannelse i Mønsterstykker skete paa et Bord,
hvorpaa Tegningens Linier var trukne. Stykkerne
skares ud med glødende Jern, og Kanterne
jævnedes med »Krøselen«. Anvisninger hertil
findes i Tyskeren Theophilus’ Værk fra 11. Aarh.
Diversarum artium schedula. Diamanten
anvendtes først fra Middelalderens Slutning til
Glasskæring. Saadanne musiviske G. med eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
