Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - glat - Glatbælg - Glathaj - glat Lag - glatløbet - glat Sats - Glatsnog - Glatt - Glatved Strand - Glatz - Glatzer Neisse - Glauber, Jan - Glauber, Johann Rudolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
glat (bot.) kaldes en Plantedel, naar den
ikke er haaret.
V. A. P.
Glatbælg, se Lathyrus.
Glathaj (Mustelus lævis), se Hajer.
glat Lag (Søv.), Samtidig Affyring af alle
Kanonerne fra en Bredside i et Orlogsskib
under Sejlskibsperioden. Den alm. Skydemaade
var kontinuerlig Skydning, men Kanonernes
langsomme Betjening og deraf følgende ringe
Skudhastighed gjorde det formaalstjenlig under
Passager, hvor Skibene kom tættest til
hinanden, at have alle Kanonerne ladte i Forvejen
for under Passagen at give Modstanderen det
g. L. som Salve.
H. E.
glatløbet, et Skydevaaben siges at være g.,
naar dets Løb ikke er forsynet med Riffelgange.
glat Sats, i Typografien den ensformige Sats
i Bøger og Blade, uden Blanding med
fremmede Skriftkarakterer, mat. Tegn o. l.
E. S-r.
Glatsnog (d. s. s. Hasselsnog), se
Snoge.
Glatt, Biflod til Rhinen i det schweiziske
Kanton Zürich. G. udspringer under Navn af
Aa i Bachtel og gennemstrømmer Pfäffiker-Sø
og Greifen-Sø. Først ved Udtrædelsen af
sidstnævnte Sø antager den Navnet G.,
gennemstrømmer derefter med et bugtet Løb en bred,
flad Dal, der hyppig er udsat for
Oversvømmelser, og udmunder ved Rheinsfelden i
Rhinens venstre Bred. Fra Greifen-Sø (437 m o.
H.) til Mundingen har G. en Længde af 35,8 km;
den er i sin nedre Del kanaliseret.
G. Ht.
Glatved Strand kaldes en Del af Østkysten
paa Djursland (Randers Amt, Sønder Herred),
c. 12 km S. f. Grenaa. Ved Kysten findes en
Revle af Saltholmskalk, der strækker sig under
Havet, og som bearbejdes i Glatved
Kalkbrud (aabnet 1882). Brudene hører for
største Delen under Herregaardene Katholm og
Rugaard.
H. W.
Glatz [glats] (tschekk. Kladsko), By og
Fæstning i preuss. Prov. Schlesien i
Regeringsdistriktet Breslau, ligger 257 m o. H. paa begge
Sider af Neisse og ved Jernbanelinierne
Breslau—Mittelwalde, G.—Reinerz og
Dittersbach—G. (1910) 17121 Indb., mest rom.-kat. Industrien
omfatter bl. a. Jernstøberi, Maskinfabrikation
og Brændevinsbrænderi. G. er Sæde for en
Landsret og en Filial af den tyske Rigsbank;
der findes i G. et Gymnasium og to Vajsenhuse.
Bl. Kirkerne (2 kat. og 1 evangelisk) fremhæves
den kat. Sognekirke, en sengotisk Basilika,
ombygget i 17. Aarh. Fra Donjon (369 m o. H.),
Observationstaarnet i det gl. Citadel, er der en
prægtig Udsigt over Omegnen. Paa højre Bred
af Neisse ligger det befæstede Schäferberg. —
Borgen Kladsko omtales allerede i 10. Aarh.
Tyske Kolonister bosatte sig her i 13. Aarh.
Under Trediveaarskrigen blev G. erobret 1622
af de Kejserlige, som hævdede Byen mod fl. sv.
Angreb. 1742 kom G. under Preussen, men blev
under Syvaarskrigen erobret af Østerrigerne.
Grevskabet G., der omfatter den sydligste Del
af Regeringsdistriktet Breslau (1636 km2), hørte
tidligere til Böhmen, men blev 1742 af Maria
Theresia afstaaet til Preussen.
G. Ht.
Glatzer Neisse [’glatsər-’na^isə], Biflod til
Oder, udspringer i Sudeterne paa Glatzer
Schneegebirge, strømmer forbi Glatz, trseder
gennem Passet ved Wartha ud af Bjergene og
udmunder i Oders venstre Bred. Den har en
Længde af 195 km og er paa sine nederste 15
km (fra Löwen) sejlbar.
G. Ht.
Glauber [’g£å^ubər], Jan (kaldet Polydor),
hoU. Landskabsmaler, f. i Utrecht 1646 af tyske
Forældre, d. 1726 i Schoonhoven ved
Amsterdam. G. var først Elev af Berchem i Haarlem,
tog herfra for sammen med Broderen,
Landskabsmaleren og Radereren Jan Gottlieb
G. (kaldet Myrtill, 1656—1703) og Søsteren
Diana, der ogsaa malede, at begive sig til
Italien over Paris, men i Lyon gjorde han et
større Ophold og uddannedes her under A. v.
d. Cabel. I Italien (Rom) virkede han 1674—79
og kom under stærk Paavirkning af G.
Poussin. Paa Hjemrejsen opholdt han sig en Tid i
Hamburg, derefter (paa Ulr. Fr. Gyldenløve’s
Tilskyndelse) et halvt Aars Tid i Kbhvn; i
Hjemlandet virkede han i Amsterdam og Haag.
G. malede heroiske Landskaber af den G.
Poussinske Art. Staffagen (myt.) er gerne af
Lairesse. Arbejder af G. i Amsterdams Rijksmus.,
Münchens Pinakot., Louvre, Kunstmus. i Kbhvn
(to arkadiske Landskaber) o. a. St.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer fl. af G.’s raderede
Blade; han raderede efter egen Komposition
og efter Poussin; en Suite hedder »Paysages
d’après des dessins de Poussin«.
A. Hk.
Glauber [’gla^ubər], Johann Rudolph,
tysk Læge og Kemiker, f. 1603 i Karlstadt i
Franken, d. 1670 i Amsterdam. G. uddannedes
opr. som Spejlmager og var berømt for sine
Hulspejle. Han syslede fra sine unge Aar med
Alkymi, og denne Interesse fik ham til som ung
at tage Ophold i Wien, hvor Alkymisterne fandt
gunstig Modtagelse hos Ferdinand II. Han
opholdt sig ogsaa senere i Salzburg (Paracelsus),
Basel og Paris, men udnævntes 1644 til
Hofapoteker i Giessen. Hesserkrigen forjog ham
dog, og han drog 1646 til Holland, men efter
Freden i Münster 1648 vendte han tilbage til
Tyskland. Han blev foreløbig i Bremen, men
købte senere Hus i Wertheim og 1650 i
Kitzheim. Begge Steder indrettede han
Laboratorier, men levede dog væsentlig som
Vinhandler. Paa disse Steder gjordes hans Forsøg over
Eddikefremstillingen, Vinstenen og
Antimonpentasulfidet. Han opgav dog ikke sin
omflakkende Tilværelse, men slog sig for kortere og
længere Tid ned i Nürnberg, Köln og
Frankfurt og vendte 1656 atter tilbage til
Amsterdam, hvor han arbejdede sammen med
Alkymisten Kaspar Herbach. Paa Alkymien troede
han fuldt og fast, om han end ikke selv har
arbejdet paa at finde de Vises Sten, og han
bekender rent ud, at det endnu ikke er
lykkedes ham at bevirke nogen Forædling af
Metaller. Fl. af hans Skr er af rent alkymistisk
Indhold; han troede paa Eksistensen af et alm.
Opløsningsmiddel, Alkahest, og paa dettes
helbredende Evne mod alle Sygdomme. Som Læge
var han en Tilhænger af Paracelsus, og i sin
Virksomhed som saadan anvendte han fl. af
ham selv opdagede ny kem. Præparater. G. har
store Fortjenester af Fremstillingen af de
uorganiske Syrer; han angav Fremstillingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
