Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glauber, Johann Rudolph - Glauberit - Glaubersalt - Glaubersaltvand - Glauchau - Glaucium - Glauke - Glaukodot - Glaukofan - Glaukokroit - Glaukolit - Glaukom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saltsyre ved Indvirkning af Svovlsyre paa
Kogsalt og af Salpetersyre ved Indvirkning af
Svovlsyre paa Salpeter; det ved den første
Proces dannede svovlsure Natron interesserede
ham særlig p. Gr. a. dets med. Virkninger;
han kaldte det sal mirabile, og det benævnes
endnu den Dag i Dag Glaubersalt efter
dets Opdager. G. har ogsaa fremstillet mange
ikke tidligere kendte Klormetaller, idet han
undersøgte Saltsyrens Indvirkning paa
Metaller. G. kendte de nærmere Bestanddele af
mange Salte; han var ved sine kem.
Kundskaber i Stand til ikke alene at fremstille flere
Præparater renere og bedre, end det tidligere
var sket, men ogsaa til at indse, hvorledes de
fleste Raaprodukter kan udnyttes i kem.
Henseende; den tekn. Kemi skylder ham adskillige
Fremskridt, saaledes vedrørende
Salpeterfabrikationen, Glasfabrikationen, særlig
Fremstillingen af farvede Glas, Farveriet, Eddike- og
Spiritusfabrikationen m. m. G.’s væsentligste
kem. Iagttagelser findes i flg. Værker: Furni
novi philosophici (1648), Miraculum mundi
(1653), hvortil slutter sig Explicatio (1656) og
Contructatio (1657); Tilberedningen af de
vigtigste Lægemidler beskrives i hans
Pharmacopoea spagyrica, der udkom i 7 Dele
(1654—67), og hvortil han føjede 3 Tillæg (1667 og
1668). Ogsaa hans Tractatus de natura salium,
hvori ogsaa Glaubersalt beskrives, skal nævnes.
Skønt hans Værker har lat. Titel, er de dog
skrevne i det tyske Sprog, men udkom oftest
samtidig i en lat. Udg. 1715 udkom en forkortet
samlet Udg. af hans Værker under Titlen
Glauberus concentratus. (Litt.: W. Brieger,
»Zur Lebensgesch. J. R. G.’s«
[»Geschichtsblätter für Technik, Industrie und Gewerbe«, V,
1918]).
(O. C.). J. S. J.
Glauberit [gla^u-], et hvidt eller graaligt
Mineral, som bestaar af svovlsur Natron og
Kalk (Na2SO4.CaSO4), danner monokline
Krystaller og er opløseligt i Vand under
Udskillelse af Gips; det forekommer i Stensalt bl. a.
ved Villarubia i Spanien, Berchtesgaden i
Bayern, Stassfurt i Preussen.
(N. V. U.). O. B. B.
Glaubersalt [’gla^u’bər-], se
Natriumsulfat.
Glaubersaltvand [’gla^u’bərsa’it-], se
Mineralvand.
Glauchau [’gla^uka^u], By i Sachsen i
Kreishauptmannschaft Zwickau, ligger 244 m o. H.
ved Zwickauer Mulde og er Knudepunkt paa
Jernbanen Dresden—Chemnitz—Reichenbach.
(1910) 25155 Indb., mest luth. G. har en meget
betydelig Industri, især Fabrikation af uldne og
halvuldne Stoffer samt Papir, Støbegods og
Maskiner. Der findes i G. en Filial af
Rigsbanken, et Progymnasium og en højere
Væveskole. G., der allerede omtales i 13. Aarh., blev
ødelagt i Hussiterkrigen 1430. Mineralogen
Agricola fødtes i G.
G. Ht.
Glaucium [’gla^u-] Guss. (Hornskulpe),
Slægt af Valmuefamilien, 1- ell. 2-aarige Urter
med fjerdelte Blade og gule ell. rødgule
Blomster. Frugten, der er dannet af 2 Frugtblade,
er en meget lang og tynd Kapsel (Skulpe) med
en svampet (falsk) Skillevæg, der bliver tilbage,
naar Klapperne har løsnet sig. 11 Arter, de
fleste i Middelhavslandene. G. flavum Crtz. (G.
luteum Scop., Blaagraa H.) er en 45—70
cm høj, en- (ell. undertiden fler-)aarig Urt
med fjerlappede Blade og gule Kronblade. Den
vokser paa sandede Strandkyster og er i
Danmark kun fundet omkr. Limfjorden. G.
corniculatum (L.) Curt. (Rød H.) med røde, ved
Grunden sortplettede Kronblade, 25—60 cm høj,
er fundet indslæbt paa Marker og ved Byer,
men er meget sjælden.
A. M.
G.-Frøet maa helst saas om Efteraaret paa
Voksestedet, og om Foraaret udtyndes
Planterne da til 25 cm Afstand. De fordrer tør sandet
Jord for at trives.
L. H.
Glauke [’gla^uke.], gr. Heroine, Datter af
Kreon, Konge i Korinth, blev gift med Iason,
hvorfor hun forfulgtes af Medeia, der til sidst
fik hende ryddet af Vejen. G. er ogsaa Navnet
paa en Kilde i Korinth, i hvilken G. skal have
styrtet sig i Fortvivlelse, da hun ikke saa noget
Middel til at undfly Medeia’s
Trolddomskunster.
V. S.
Glaukodot [gla^u-] (Koboltarsenkis,
Akontit), et metallisk Mineral, som i
Udseende og Egenskaber staar Arsenkisen meget
nær, men adskiller sig ved et anseligt
Koboltindhold (15—25 %); den kemiske Formel er
(Co,Fe)AsS. Forekommer bl. a. ved
Håkansboda i Sverige og i Huasco-Provinsen i Chile.
(N. V. U.). O. B. B.
Glaukofan [gla^u], se Amfibolgruppen.
Glaukokroit [gla^u-], et Mineral af
Sammensætning CaMnSiO4, der findes i utydelige,
prismatiske Krystaller af smuk blaagrøn Farve i
Zinkminerne i Franklin, N. J., U. S. A.
O. B. B.
Glaukolit [gla^u-], en blaagraa, tæt Varietet
af Mineralet Sodalit fra Langesundsfjorden i
Norge. Navnet G. er ogsaa benyttet om
Varieteter af Mineralet Skapolit.
(N. V. U.). O. B. B.
Glaukom [gla^u-] (gr.) eller, som den
undertiden kaldes, grøn Stær, er en af de
allerfarligste Øjensygdomme. Navnet stammer fra
Oldtiden, men det brugtes dengang ikke i
samme Bet. som nu, idet det først er efter
Opfindelsen af Øjenspejlet i Midten af 19. Aarh., at
man har lært de Forandringer i Øjet at kende,
som anses for karakteristiske for Sygdommen.
Man er for øvrigt langtfra paa det rene med
Sygdommens Natur, og der er meget, der
taler for den Opfattelse, at forsk. Sygdomme
er sammenblandede under Navnet G. Det
Grundsymptom, som man finder ved G., er en
Forøgelse af Øjets Spænding, saaledes at det
bliver haardt at føle paa, undertiden i den Grad,
at det næsten er stenhaardt. Aarsagerne hertil
er forsk., og der eksisterer et Utal af Teorier
for at forklare dette Symptom. I alt Fald i en
stor Mængde Tilfælde opstaar denne
Trykstigning, naar den normale Vædskestrømning i
Øjet vanskeliggøres, og navnlig naar
Udskillelsen gennem den saakaldte Kammervinkel, ɔ:
Overgangen mellem Hornhinde og
Regnbuehinde, er spærret. Dette kan ske af forsk.
Aarsager, som kun til Dels er kendte. Ved det
akutte G. udvikler Trykstigningen sig hurtig,
og som Følge deraf opstaar der stærke
Smerter, der Straaler ud i den tilsvarende Halvdel
af Hovedet og kan være overordentlig heftige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
