Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glücksburg ell. Lyksborg - Glückstadt - Glückstadt, Isak Moses Hartvig og Emil - Glycosuria - Glycyrrhiza - Glyfografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1849 i Belejringen af Fredericia) og siden paany
i Preussen. Han kom 1854 til Danmark og fik
1868 Titel af Generalmajor; sendtes Juni 1864
til Bryssel for at formaa Kong Leopold I til
Indblanding i den dansk-tyske Strid og var
Marts—Novbr 1867 Regent i Grækenland under
Kong Georgs Udenlandsrejse; 1894 blev han
dansk Ordenskansler. Han dyrkede ivrig
historiske Studier, særlig om sin Slægts Historie, og
efterlod vigtige »Erindringer«, særlig om
Tildragelserne i Danmark 1861—64. (Litt.: A.
Friis, Art. i »Tilskueren« Oktbr 1912). —
Den yngste af Brødrene var Nikolaj
(1828—49). — Af Døtrene blev Marie (1810—69)
gift 1846 med Grev Hohenthal (1806—69) og
Frederikke (1811—1902) gift 1834—63 med
den sidste Hertug af Anhalt-Bernburg, medens
Louise (1820—94) siden 1860 var Abbedisse
for det adelige Frøkenkloster i Itzehoe.
E. E.
Glückstadt [’glyk∫tat], By i preuss. Provins
Schleswig-Holstein i en frugtbar Marskegn ved
Rhins Udmunding i den her 3 km brede Elben,
46,5 km nedenf. Altona og ved Jernbanelinien
Elmshorn—Heide. (1910) 6218 Indb. Der findes
en evang. Kirke, et kat. Kapel samt et kgl.
Gymnasium. P. Gr. a. sin lave Beliggenhed har
Byen gentagne Gange, særlig 1756 og 1825, lidt
af Stormflod og Oversvømmelse. Drikkevandet,
der bestaar af filtreret Flodvand, er daarligt.
Der findes Fabrikation af Møbler, Spejle,
Vogne, Skotøj og Cigarer samt Jernstøberi,
Jernbaneværksteder og Fiskeri. G. er anlagt 1616
af Christian IV, blev befæstet 1620 og udstyret
med særlige Handelsprivilegier for at trække
en Del af Hamburgs Handel herhen. 1623 blev
G. Stabelstad for isl. Varer. 1630—45 lod
Christian IV her opkræve Told af de paa Elben
forbisejlende Skibe. I 17. Aarh. var den en Tid
lang Holstens Hovedstad og blev i
Trediveaarskrigen forgæves belejret af de Kejserlige, 1627
af Aldringer og 1628 af Tilly, ligesom den ogsaa
modstod Torstenson’s Indfald i Vinteren
1643—44. Efter et Bombardement kapitulerede G. i
Januar 1814 til de mod Frankrig allierede. I
Juni s. A. begyndte Nedrivningen af
Fæstningsværkerne. G. kom ved Freden i Wien 1864 til
Preussen. (Litt.: Lucht, »G. oder Beiträge
zur Geschichte dieser Stadt« [Kiel 1854]).
G. Ht.
Glückstadt, 1) Isak Moses Hartvig,
Bankdirektør, f. i Fredericia 22. April 1839,
d. 11. Juni 1910 i Kbhvn. G. modtog sin
første Uddannelse som Forretningsmand i Kbhvn,
men rejste allerede 1865 til Kria, hvor han
grundlagde en Bankierforretning. 1870 blev
han Direktør i den norske Kreditbank, hvilken
Stilling han dog opgav 2 Aar efter for paa
Foranledning af G. A. Gedalia at modtage
Ansættelse som Direktør i den da nylig oprettede
danske Landmandsbank i Kbhvn. Under G.’s
kloge og energiske Ledelse tog denne Banks
Virksomhed hurtig et stort Opsving, saa at den
snart kom til at indtage en betydningsfuld
Stilling i dansk Forretningsliv, hvilken Stilling G.
under sin mangeaarige Styrelse stedse forstod
at hævde og yderligere befæste. G. sad i
Bestyrelsen for talrige Foretagender, bl. hvilke
i første Rk. maa nævnes Det østasiatiske
Kompagni, hvis Tilblivelse og Udvikling G. fulgte
med særlig Interesse. 1886—92 var han
Borgerrepræsentant, blev 1874 Medlem af og
1887 Formand for det mosaiske Trossamfunds
Repræsentantskab og beklædte talrige andre
Tillids- og Æreshverv. Inden for den danske
Bankverden staar G., uden at være
banebrydende, som en af de mest fremragende Ledere,
der har bidraget til at fremme Stordriften
inden for det danske Bankvæsen. Ved hans Død
i 1910 efterfulgtes han som Direktør i
Landmandsbanken af Sønnen
2) Emil G., f. i Kbhvn 24. Aug. 1875,
traadte 1901, efter fleraarig Uddannelse i
Bankfaget i Amerika, England og Frankrig, ind
som Sekretær i Landmandsbanken. 1910
udnævntes han, ved Faderens Død, til Direktør i
denne Bank, hvis Udvikling han med stor
Energi har ført videre, saa at
Landmandsbanken er blevet den største Bank i Danmark.
C. Th.
Glycosuria, d. s. s. Glykosuri.
Glycyrrhiza L., Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), fleraarige Urter ell. sjælden
Halvbuske med uligefinnede Blade og gule,
hvide ell. blaa Blomster i akselstillede Klaser
ell. Aks. Støvknaprummene er i Spidsen
forenede. Bælgen forsk. C. 12 Arter. G. glabra L.
(Lakridsplanten) bliver c. 2 m høj; dens
Blade, der har 3—6 Par Smaablade, er
kirtelhaarede paa Undersiden. Blomsterne er hvide
ell. lilla, og Bælgene er lange, linieformede og
noget indsnørede mellem Frøene.
Lakridsplanten vokser i Middelhavslandene, Kaukasus, det
nordlige Persien o. a. St. og dyrkes i forsk.
Former efter Voksestedet. I Europa findes den
dyrket i det store i Spanien og Italien, i
mindre Maalestok i England, Sydfrankrig,
Tyskland og Mähren. De gule Rødder og
Rodstokke indeholder et Glykosid,
Glykyrrhizin, og er officinelle (Radix Liquiritiæ
Hispanicæ, R. Glycyrrhizæ, Lakridsrod).
Lakrids nævnes allerede hos Henrik
Harpestreng og anbefales mod Hoste og i
lignende Sygdomstilfælde. I England benyttes
Rødderne ved Tilberedningen af Porter. Den
russiske Lakridsrod (Radix Liquiritiæ Russicæ)
stammer fra G. glabra var. glandulifera, der er
mere kirtelhaaret end Hovedformen: den
vokser i det sydlige Rusland, Lilleasien, Sydsibirien
og Afghanistan. Dens Rødder menes at være
identiske med den af Theofrast omtalte Rod,
Glykeia, der anvendtes mod Brystlidelser,
Hoste o. s. v. Ordet Liquiritia, der er en
Omdannelse af det græske Glykyrrhiza, er i
germanske Sprog blevet til Lakrids.
A. M.
Glyfografi (gr.), en af Englænderen Palmer
1843 opfundet Maade at fremstille Klichéer til
Bogtryk paa. En glat afsleben Kobberplade
gøres sort med en Opløsning af Svovlkalium ell.
Svovllever, og oven paa det saaledes dannede
sorte Lag anbringes et papirstykt Lag af en
hvid Dækgrund, der især bestaar af Voks og
Blyhvidt ell. Zinkhvidt. I denne Dækgrund
indridses Tegningen med en Naal, der er lidt
bøjet, saa at Spidsen stedse kan holdes lodret
mod Pladen. Man maa have forsk. Naale til de
finere og grovere Linier. Man gennemskærer
kun den hvide Grund, saa at Tegningen viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
